Festen i Naaege for Studenterne i Tirsdags 
Aftes var særdeles vakkert arrangeret. Rundt om i 
Haven vaiede Dannebrogsflag og Dandsesalonen,
hvor den løvbeklædte Talerstol fra Grundlovsdagen
endnu stod, var ligeledes smykket med Flag og Grønt
og over Midten af samme svævede en kæmpestor
Crinoline, behængt med couleurte Lamper,  hvilket tog
sig meget net ud. Maaltidet afholdtes under aaben
Himmel under Træerne, hvor der ved 3 lange Borde
var dækket 138 Couverts, som forbeholdtes Da-
merne, da det, som Pastor Hostrup udviklede i en
Tale fra Grundlovstalerstolen, ikke havde været mu-
ligt at dække for alle Deeltagerne, men derfor var 
der bag Stolene anbragt en Bænkerække, paa hvil-
ken han bad Herrerne tage Plads og blandt Da-
merne at vælge sig en "Madmoder". Her var op-
reist en Talerstol, forestillende en Granitdysse hvor 
Mosset groede imellem Stenene og hvorfra der ud-
sprang en Kilde, hvis Udløb var prydet med kæm-
peconchylier og gjennem een af disse rislede Vældet,
der ikke bestod af det bare Vand, men var blandet
med Rom, Citron og Sukker etc., kort sagt: det
var en punchekilde. Her fyldtes Bægrene, og med
deres Indhold "døbtes Tanken", saa at Viddets 
Perle" glimrende kunde vække Forsamlingens begei-
string og Munterned, og flere Talere, navnlig Fa-
frikeier M. Drewsen, Pastor Hostrup, Overlærer
Ottesen, Candidat Richard o. A. bidroge ved Humo-
ristiske Toaster til at forhøje den animerede Stem-
ning, som Forsamlingen havde medbagt til Bor-
det, og foruden de i forrige Nummer optagne Sange
afsang Studenterne nedenstaaende vakkre Sang af 
O. Endelig optraadte Forstraad Klûver (efter hvem
dog endnu en Taler var blevet lovet Ordet), og
opfordrede Forsamlingen til at hæve Taffelet og
atter begynde at dandse, "thi Damerne fryse, Gud
straffe mig". Bagermester Thorendahl fik derpaa
Ordet og talte i Haandværkerstandens Navn, tak-
kede Comiteen for det smukke Arrangement og ud-
bragte et Hurra for de danske Studenter, hvorpaa
man reiste sig og Ungdommen begav sig til Dand-
sepladsen. Henad Morgenstunden drog hele Selska-
bet i flere store Pramme og med Musik og Blus i 
Spidsen ad Gudenaa tilbage til Byen.
     Igaar Formiddags kjørte Studenterne med 
deres Værter til Himmelbjerget, hvor de sam-
ledes med en talrig Forsamling af Omegnens Bøn-
der og Andre, ligesom ogsaa en stor Deel af Silke-
borg Indvaanere iforveien ad Gudenaa vare an-
komne dertil. Her nød man i smaae Familiegrup-
per, liggende i det grønne under Træerne, det med-
bragte Maaltid og et Anker "Comiteepunsch", bi-
drog ogsaa her til at oplive Stemningen og føde
begeistrede Taler. Studenterne afsang ogsaa her
flere Sange, hvoriblandt nedenstaaende Smukke Sang
af "Fædrelandets" Redacteur C. Ploug. Henad
Aften tog man under levende Hurraraab og mange
gode Ønsker Afsked med hverandre og Studenterne
kjørte derfra til Skanderborg, hvis Indvaanere [indbyggere] havde
indbudt dem til at tilbringe Aftenen der. Idag ag-
tede de at være i Aarhus saa betids, at de kunde
afgaae med Dampskibet til Korsør.

    Mel. Vi er lille, men modig Hær.
    Mens man dernede i Syden slaaes
    Og mens Milano man tog,
    Kjægt vi Studenter fik rustet os
    Og ud med Jylland vi drog;
    Og Seiren fulgte os stolt:
    I Aarhuus stod Slaget - det hedeste Muserne længe
                                                                               saa -
    Og ovenpaa
    Vi indtog i Silkeborg holdt.

    Herind vi droge med Spil og Sang
    Og maatte prise vort Held:
    Den By, vi Indtoge paa vor Gang
    Den var indtagende selv;
    Vort lystige Compagni
    Os bød den saa venlige Nik og saa lædskende
                                               Drik, - ja snart
    Det blev os klart
    Den har samme Fane som vi.

    Ja friske livsglade Silkeborg,
    Du ligner Studenten endeel!
    Og ingen af os har til sin Sorg
    Endnu sin Borgerret heel:
    Saa unge vi er begge to,
    Og det, hvorpaa Haabet vi bygge og som os vort
                                                  Indhold gi'r
    Det er papir,
    Som stærkt maa fugtes mintro.

    Her er saa godt, men vor General
    Til Opbrud kalder vor Trop
    De Garibaldiske Helte, skal
    Igjen de i Bjergegnen op?
    Nei længer bort skal vi nu,
    Men om vi ei fare tilhimmels, til Himlen dog
                                                      mangen gang.
    I Ord og Sang
    Vort Silkeborg, fare skal Du!
                                                                       O.

    Mel: Hvor Bølger larmer høit fra Sø.
    Endskjøndt vort Land er jevnt og fladt,
    Det har sit Alpestykke,
    En Bjergidyl, ei oversat,
    Men dansk af Præg og Tykke;
    En Krands af Søer fattet ind
    af steile Aaser, Tind ved Tind,
    Og dybe, dunkle kløfter.

    Lad Andre bryste sig af Bræer
    Og sorte klippevægge;
    Vi nøies kan med grønne Træer,
    Og Lyngens brune Dække,
    Ja, reis til Bloksbjerg, hvem der vil!
    Os hører Himmelbjerget til,   
    Og bytte vil vi ikke.

    Lad Andre spotte med vort Bjerg
    Og kalde det en Bakke;
    som Smaafolk kan vi med en Dverg
    Blandt Høider ta'e til Takke;
    Thi Himlen ikke mindre nær
    Vi er paa Himmelbjerget her
    end hist paa Himmalaya.

    Og Overtro og Sult og Had
    Dets trykke Dal ei huser;
    Af Sandet voxer op en Stad,  
    Hvor Møllens Vandhjul bruser:
    Den maler vistnok kun Papir,
    men mange Munde Brød det gi'r,   
    Og Kundskabs Magt det bærer.

    Ton derfor høit vor danske Sang
    Fra Himmelbjergets Kolle!
    Om Jetten, som for Væng og Vang
    Nok trofast Vagt skal holde;
    Om Dalens Skygge, Ly og Fred,
    Om Folkets Liv og Virksomhed,
    Om Danmarks skjønne Rige!
                                                    C. Ploug.