I Statsraad Traps ny udkomne 9de Hefte
af "Statistisk-Toppgrafisk Beskrivelse af Kongeriget
Danmark" læses om Silkeborg bl. A. følgende:
     Silkeborg var Chatholicismens Tid en Biskop-
perne i Aarhuus tilhørende Eiendom. Paa en Land-
pynt ved Udløbet af Remstrup Aa i Langsø, i Fa-
brikeier M. Drewsens Have, findes endnu Muur-
brokker og for nogle Aar siden fandtes her Spor af 
Grave. Her skal Biskoppernes Slot eller Borg
have havt Plads. Sagnet fortæller, at da Biskop
Peder, som vilde bygge sig en Gaard, engang sei-
lede paa Langsø, blæste Vinden ham hans Silke-
hue af, og han bestemte da, at hvor den drev iland
vilde han reise sin Borg, som han efter Anlednin-
gen til Pladsens valg gav Navnet Silkeborg. De
to næstsidste Chatolske Biskopper, Eiler Madsen
Stygge og Niels Clausen, som begge resignerede en
en halv Snees Aar før deres Død, forbeholdt sig for
Livstid Silkeborg, og her døde de, den første 1501,
den anden 1531. Da Johan Rantzau i Reforma-
tionsaaret 1536 blev udsendt af Kong Christian den
Tredie for at tage det catholske Bispegods i Besid-
delse, gjorde Biskoppens Lehnsmand eller "Official"
paa Silkeborg, Hans Stygge, Modstand og vilde
ikke overgive Slottet uden Befaling fra sin Herre
Biskop Ove Bilde, som uagtet sin Fortjeneste af 
Kongen og Riget blev fængslet ligesom de andre
Biskopper, da de, som Hvitfeldt siger, "alle skulde
skæres over een Kam", og derved nødt til at give
sit Samtykke til Slottets Overgivelse. Silkeborg
blev da et kongeligt Lehn og Sædet for en kongelig
Lehnsmand indtil Souverainitetens Indførelse, lige-
som ogsaa i den følgende Tid et Amt efter Slottet
benævnedes Silkeborg Amt. I Arent Berntsens
"Danmarckis og Norgis fruetbar Herlighed" kaldes
Silkeborg "velbygt, anseeligt og overmaade lystigt
Slot, liggende 4 Mile vesten oppe i Landet fra 
Aarhuus, paa et synderligt smukt og deiligt Sted
af Skov og Mark, saavelsom mange ferske Søer og
Aaer, saa at Kgl. Majestæt derfor deromkring sig en 
egen Frihed og Vildbane haver forbeholdt". Tho-
mas Fischer fra Kongsberg nedsatte sig 1583 i Jyl-
land. Blandt dennes flere Børn var den ældste, 
Christian Fischer, Kong Frederik den Tredies Mund-
skænk. Som Belønning og Erstatning for den 
Forstrækning, han 1658 og følgende Aar i Krigens
Tid havde gjort Regjeringen, erholdt han Silkeborg
Gaard og Gods, der herefter forblev hos dennes
Søn Daniel Fischer og Sønnesøn Christian Fischer,
der tillige eiede Allinggaard, Grønballegaard og Vin-
derslevgaard. Fra denne sidste Eier indløste Kong
Frederik den Fjerde Silkeborg 1719 ved Reluition;
Gaarden blev derpaa nedbrudt og dens Marker ud-
lagt til Rytterkobler.
     Ved Ryttergodsets Salg i 1767 kjøbte Ritmester
Hans v. Hoff Silkeborg med tilligende af 24½
Td. Hartkorn Hovedgaardstaxt, 212 Td. Bønder-
gods, 22 Tdr. Skovskyld og 17 Tdr. Mølleskyld,
men uden Hovedgaardsbygning, for 38,000 Rd. d.
Cour. Umiddelbart efter kjøbet opførte den nye
Eier samtlige Hovedgaardsbygninger, af hvilke dog
Ladebygningerne, som vare opførte af Bindings-
værk, 1777 afbrændte og derpaa atter bleve opførte
af Grundmuur, saaledes som de nu forefindes. Un-
der Ritmester Hoff conserveredes Godset, men da hele
Eiendommen 1790 blev afhændet til hans Søn Lands-
dommer Henrik Mugle v. Hoff, begyndte denne strax
at bortsælge Godset. Hovedgaarden med det tilbage-
værende Gods (10 Bøndergaarde og nogle Huse)
og Skovene (c. 5000 Tdr. Land), Konge- og Kirke-
tienderne af Linaa og Them Sogne solgte han 1804
til Overkrigscommissair Ingerslev og Ritmester v. 
Halling for 200,000 Rd. d. C., og kort efter ud-
kjøbte Ingerslev sin Med-eier mod en Godtgjørelse
af 25,000 Rd. d. C.
     Ingerslev gjorde Forslag til en Canalforbindelse
mellem Silkeborg og Aarhuus gjennem Aarhuus
Mølle-Aa, Brabrand Sø og den deri løbende Aa,
Taastrup-Sø, Gammelgaard-Sø, Peter-Sø, Venge-
Sø, Ravn-Sø, Knud-Sø, Virk-Sø, Borre-Sø,
Bra-Sø, og Remstrup Aa (herom see Begtrup om
Agerdyrkningens Tilstand i Nørrejylland), han fore-
stod ogsaa Gudenaaen Seilbargjørelse op mod Ran-
ders. Aar 1814 afhændede han Silkeborg til Krigs-
raad Aastrup, Kjøbmand i Randers, for 300,000
Rd. Sølv og 300,000 Rd. Sedler, men da Kjøbe-
ren ikke kunde opfylde de indgaaede Forpligtelser, gik
Handelen tilbage, efterat der var betalt 120,000
Rd. Sedler, som Ingerslev beholdt. Nu forblev
Eiendommen i dennes Besiddelse indtil 1823, da
Statskassen overtog den for 143,000 Rd. Sølv.
     Det første Forslag til at oprette en Handels-
Plads ved Silkeborg synes at være udgaaet allerede
i 1836 fra den kongelige Godsinspecteur over Silke-
borg med flere Godser i Jylland Justitsraad Bin-
desbøll, der ogsaa senere i 1840 indgav et motive-
ret Forslag derom til det daværende kongelige Rente-
kammer, navnlig efterat Kong Christian den Ottende
under et flere dages Ophold paa Silkeborg i Som-
meren 1840 havde vundet stor Interesse for denne
Idee; desuden indgav forhenværende Borgermester
i Randers Justitsraad Neckelmann i 1843 en Frem-
stilling til Kongen om Silkeborgs Vigtighed som
Entrepot for det indre Jylland. Anlæget af en 
Handelsplads ved Silkeborg fik dog først sin rette 
Fremgang efterat Brødrene Chr. og Mich. Drew-
sen sammesteds i Aaret 1844 havde paabegyndt
Grundlæggelsen af en Papirfabrik, i hvilken det 1ste
Ark Papir tilvirkedes den 1ste Januar 1845. Det 
var den Kongelige Resolution af 16de Februar 1844
der satte disse dristige Mænd istand til at gjøre
dette betydelige Anlæg. Ved denne Resolution be-
myndigedes nemlig Rentekammeret til at overlade
dem Benyttelsen af den fornødne Vandkraft og Grund
til deres Etablissement, hvorhos samtlige Hoved-
gaardens Jorder bleve dem overladte i Forpagtning
paa 50 Aar, dog mod Forpligtigelse at afgive endeel
af Jorderne til en Handels- eller Ladeplads. Til 
denne afstodes, i Henhold til Kgl. Resol. af 15de
Decbr. 1845 og 8de Januar 1846, den saakaldte
Vestermark paa c. 250 Tdr. Land, samt 50 Tdr.
Land Eng af Hovedgaardens Mark, ialt 300 Tdr.
Land, og ifølge Indenrigsministeriets Approbation
af 5te Februar 1853 blev den største Deel af Hoved-
gaardsjorderne udparcelleret, saa at der nu kun er 
c. 90 Tdr. af dens tidligere Tilliggende tilbage til
Avlsdrift.                                         (Fortsættes.)