(Fortsat.)
     Om den første opstaaen af Silkeborg Fabrik
og Handelsplads yttrer H. C. Andersen sig saaledes
i sin Beskrivelse af Stedet i Folkecalenderen for 1854:
Alt i Foraaret 1840 indgav den daværende In-
specteur ved de kongelige Godser J. H. Bindesbøll
et udførligt Forslag til Rentekammeret om Domai-
nen Silkeborg hensigtmæssige Afbenyttelse til Fa-
brikanlæg, om Gudenaaens Seilbargjørelse og om
Grundlæggelsen af en Kjøbstad her, men Forslaget
mødte kun Modstand. Fire Aar efter, altsaa nu
(1853) kun for 9 Aar siden, kom her i Besøg med
en af sine Sønner Danmarks navnkundige Land-
mand J. C. Drewsen; han forstod Egnens Betyd-
ning, gik ind i Ideen; og det blev hans to dristige
Sønner, Christian og Michael, der med Kraft og 
Udholdenhed førte det igjennem. Den Sidstnævnte
flyttede strax herover, var den Ledende, den Styrende
der, og Papir-Fabriken blev anlagt. Jordbunden her
langs Aaen var da et Uføre. Oxerne, der fra Tegl-
brænderierne droge de tunge Læs med Gruus og
Muurbrokker til Fyldning, sank dybt i det bløde
Sand. Fiirsindstyve Arbeidere maatte her, langt
fra alle Kjøbstæder, i dette Ørkenland, ledes, holdes
og sørges for; med Djærvhed og Dygtighed førte
Manden det igjennem; Kong Christian den Ottende
interesserede sig særlig for den hele Plan, og viste
sin virkende Deeltagelse; to nærliggende Huse, Sme-
die, Brødbageri og et Par Bygninger for Arbeiderne
kom snart istand, og disse med Aaleværket og den
gamle Avlsgaard, der førte Navn af Slottet og var
i en ussel Tilstand paa Ladebygningerne nær, var 
da det hele Silkeborg. Men velsignelsens Magt 
laae over Stedet; det viste sig, at der var Trang
til her midt i Landet at finde et Oplagssted for det 
indre Jylland; en Kjøbstad voxte og voxer Dag for
Dag med en Drift, en Fremgang, som man kun
seer i de amerikanske Colonier."
     Ved Arvefæsteskjøde af 16de Juni 1845 er der 
overdraget Brødrene Drewsen: 1) et Grundstykke
paa den østre Side af Gudenaa med derpaa staaende
Bygninger, hvoriblandt Silkeborg Vandmølle, af
Mølleskyld 17 Tdr.; 2) den saakaldte Stampeholm
med Bygning og et mindre Jordstykke paa den vestre
Aabred; 3) Vandkraften ved Silkeborg Stigbord
med dertil hørende Slusefiskeri samt 4) Fiskeriet i 
de Aaer, Søer og Vandsteder, som maatte befindes
indenfor de bortarvefæstede Eiendommes Grændser;
Alt imod, foruden at svare de kongelige Skatter, at 
erlægge en aarlig Afgift i de første Aar fra 11te Juni
1844 at regne 840 Rd., i de næste 10 Aar 1110 
Rd. og efter disse 20 Aars Forløb 2500 Rd.; samt
paa den Betingelse, at der reserveres blandt Andet
20 Hestes Vandkraft til Anlæg af et Jernværk eller
andet Fabrikanlæg, samt det Vand, som udfordres
til en paatænkt Kanalsluse, ligesom ogsaa den for-
nødne Plads til Jernværkets Anlæg.
     Allerede samme Aar som Grundlæggelsen af 
Silkeborg Papirfabrik begyndte, beordrede Kong
Christian den Ottende Deputeret i danske Cancelli
Conferentsraad Lange, Deputeret i Generaltoldkam-
mer og Commerce-Collegiet Conferentsraad Garlieb
og Deputeret i Rentekammeret Statsraad Unsgaard
til at sammentræde i en Commission, for efter Over-
veielse med alle Vedkommende at meddele Forslag
til de Betingelser, under hvilke et Kjøbstadsanlæg ved
Silkeborg kunde være at tillade og til Reguleringen
af dette Anliggende i det hele (Reskr. 17de Septbr.
1844). Denne Commission tilkaldte flere localkyn-
dige Mænd, med hvem de den 4de og 5te August
1845 havde Møde paa Silkeborg, og under 2den 
Septbr. f. A. tilstillede den Rentekammeret sit For-
slag, hvori udtales den Overbeviisning, at de i de 
locale Forhold begrundede Betingelser for en Kjøb-
stads Opkomst er i en ikke ringe Grad tilstede ved
Silkeborg, medens det fornemmelig maatte tilskrives
Savnet af et beqvemt Afsætningssted for Landman-
dens Producter, at Landbruget i denne Deel af 
Landet endnu staar saa langt tilbage, samt at an-
dre Industrigrene, for hvis Drift ellers de fornødne
Betingelser vilde være tilstede, enten ere aldeles for-
sømte eller ialfald ikke drives i det Omfang og med
den Fordeel, som under andre mere begunstigede
Omstændigheder vilde være Tilfældet. Specielt be-
mærkede Commissionen med hensyn til Localeforhol-
dene, "at Silkeborg, i en Afstand af 12 Mile fra 
Ringkjøbing, 6 M. fra Horsens, 6½ M. fra Aar-
huus, 7½ M. fra Randers, 5½ M. fra Viborg og
4½ M. fra Skanderborg (af de gamle Veie), vilde
erholde et naturligt Opland med c. 24,000 Menne-
sker, der i det hele ere velstaaende og allerede ud-
mærke sig ved en vis Vindskibelighed [driftighed] og industriel
Virksomhed; men som nu med betydelig Bekostning
maa forsende deres Producter til fjerne Kjøbstæder.
Silkeborg er derhos omgivet af betydelige Skov-
strækninger og udstrakte Søer, der lette Commu-
nicationen med Omlandet, idet de ere indbyrdes for-
bundne med Landets største og saa at sige eneste
Vandvei, Gudenaa, der egner sig til Pramfart, og
hvis Seilbarhed yderligere vil kunne forbedres, saa 
at der omsider kan fremskaffes en indre Communi-
cation tilvands mellem Skanderborg og Randers,
der atter ved Fjorden staaer i Forbindelse med Katte-
gattet. Dertil kommer, at Pladsen, naar den paa-
tænkte nye Hovedlandevei mellem Aarhuus og Ring-
kjøbing, der ifølge allerhøieste Resolution af 8de Fe-
bruar 1844 skal lægges over sammes Grund, kom-
mer istand, ved denne Vei vil blive sat i Forbin-
delse med Jyllands Øst- og Vestkyst, og saaledes 
ogsaa vil komme til at danne et naturlig Oplags-
sted for Varer, der forsendes mellem disse tvende
Kyster". Uagtet disse saa heldige locale Forhold
ansaae Commissionen det dog betænkeligt strax at
organisere Stedet som Kjøbstad, men indskrænkede
sig til at indstille, at Silkeborg maatte oprettes til 
en Handelsplads.