(Sluttet.)
     Et Udkast til Lov, hvorved Handelspladsen Silke-
borg oprettes til Kjøbstad, blev forelagt i Rigsdags-
sessionen 1856-57, men blev ikke antaget i samme.
Naar Folkemængden i Begyndelsen af 1855 alt ud-
gjorde 1204 Mennesker, viser det allerede en Frem-
gang, som tilfredsstiller fuldkommen de Forventnin-
ger, der udtales i den i sin Tid nedsatte Commis-
sions Beretning. Aarene 1855, 1856 og tildeels
1857 vare særdeles heldige for Stedets Udvikling,
og have vistnok endmere forøget Folkemængden. Den 
ulykkelige Handelscrisis i 1857 maatte ramme Silke-
borg saa meget haardere, da dens handlende for
Størstedelen ere yngre Mænd, der have begyndt
uden stor Capital og kun have virket i faa Aar.
Det staaer dog til at haabe, at herved kun er til-
veiebragt et midlertidigt Tryk paa Stedets heldige
Fremskriden, saameget mere som de øvrige Betin-
gelser for denne nu ere tilstede. Vandveien til Ran-
ders er i de senere Aar betydelig forbedret; den store
Hovedlandevei mellem Aarhuus og Ringkjøbing er 
aabnet paa flere Strækninger og har navnlig lettet 
Forbindelsen med førstnævnte By, samt aabnet en 
vigtig Communication med Hammerum Herred, der 
nu tager en stor Deel af sine Varer og udfører 
Korn, Uld med mere over Silkeborg og Randers;
en Dæmning med Vei er lagt over Langsø til Hids
Herred; og endelig Blomstrer Papirfabriken og dens
Sideanlæg, til hvilken Silkeborgs Udvikling dog i
saa høi Grad maa støtte sig. Papirfabriken be-
skjæftiger i Gjennemsnit 116 Mandlige og qvindelige
Arbeidere.
     Statsdomainen Silkeborg består nu, efterat
Godset er bortsolgt og Hovedgaarden for Største-
delen er udstykket, af: 1) Hovedgaardsbygningerne (hvis
Udhuse ere overladte Forpagterne, Brødrene Drew-
sen) med Haven; 2) de tilbageblevne Jorder, den 
saakaldte Østermark paa c. 800 Tønder Land, og 
3) Lunden med 2 smaae Tofter paa c. 10 Tønder
Land, ialt 3 Tdr. 7 Skpr. 1 Fdk. Hartkorn A. og 
E., 4) Tiender, nemlig endeel af Kongetienden af 
Linaa og Them Sogne, samt Kirketienden af sidst-
nævnte Sogn; 5) Skovene. Disse i Linaa og 
Them Sogne beliggende betydelige Eiendomme ud-
gjøre i Forening med Vellingskov et Skovriderdistrict
og staae tilligemed de Underliggende Betjentboliger
og Huse for 8 1/7 Td. Hartkorn Ager og Eng og 40
Tdr. Skovskyld samt udgjøre 5041 Tdr. Land, hvoraf
Bøgeskov 2740 Tdr. Land, Naaletræ c. 1000 Tdr.
Land, Lyngslette og Flyvesand 760, Elle- og Tørve-
moser 279, Søer 64, Veie 56 og Tjenestejord
142 Tdr. Den aarlige Hugstmasse er indtil videre
ansat til 1442 Favne Brænde, foruden Udhugning
saavel af Løv- som Naaletræ. Domainen har des-
uden Andeel i følgende Søer, som begrændse og til-
deels ligge paa Districtet, men som ikke have været
underkastet Opmaaling, nemlig: Lang-sø, Bras-
sø, Borre-Sø, Juul-Sø, Mørk-Sø, Snagaarde-
Sø, Thor-Sø, El-Sø, Tranvig-Sø, Ørn-Sø, Lyng-
Sø, Veil-Sø og Pøt-Sø. Districtet  bestyres af en 
Skovrider, 5 Skovfogeder, 1 Skovløber af 2den
Klasse samt 4 Hegns- og Opsynsmænd.
     Linaa Sogn, Annex til Silkeborg, har et Areal
af henmod 9000 Tdr. Land med 1179 Indvaanere.
I Sognet er Byerne Linaa med Kirke, Skole og 
Kro, Mollerup, Laven, Haarup, Skjellerup; Skjel-
lerup-Nygaarde med Skole; Seishuse; Gaardene
Lavenhovgaard; Resenbro Kro; Sveibæk Færgested,
hvorfra Overfart over Gudenaa. Ialt 50 Gaarde
og 150 Huse. Linaa forrige Præstegaard, der havde
et Tilliggende af circa 470 Tdr. Land Ager, Eng, 
Skov, Mose og Hedejord med 9½ Td. Hartkorn, 
blev, efterat Sogneforbindelsen mellem Linaa og 
Dallerup var opløst, solgt ved Auction den 28de 
November 1855 for 26,350 Rd., hvilket beløb er 
blevet anvendt til Anskaffelse af de nye Præstegaarde
i Silkeborg og Laaby Sogne.
     I Linaa skal have ligget et Slot, kaldet 
Laven Slot, paa en Odde i Juul-sø. Her vises 
ogsaa Voldpladsen Dynnersvold. Et Sagn om 
Laven Slot fortæller H. C. Andersen i Beskrivelsen
af Silkeborg saaledes. Her boede en Sysselkonge
hvis smukke Datter en Nat blev bortført af en an-
den Sysselkonge, der med hende foran paa Hesten
jog over Sieshede; det gjaldt om at naae Egene
ikke langt fra det nuværende Skovfogedhuus ved
Silkeborg, og Stedet nævnes endnu "Naaege", det
Sted, hvor han i Flugten tabte sin hat, hedder
Hattenæs, og Dybet i Aaen, hvor han vilde sætte
over, da han blev haardt forfulgt, og hvor Hesten
sank med Ham, saa at han druknede, kaldes Kongsdyb.