Søg Silkeborgs logo

Søg Silkeborg - Avisartikler

Institution:
Rigsdagen, Landsting, Folketing, ministerier, love, cirkulærer
Dato
14-01-1860
Adresse i 2026
Adresse i 1860
Personer/virksomheder
Artiklens emner
Jernbane

Den nye Jernbanelov, som
nu bliver foretaget i Rigsdagen, gaar ud paa at
Regjeringen bemyndiges til at søge Concessionen til
Tverbanen saaledes forandret, at Strækningen Vester-
paa fra Skive til Struer foreløbig opgives, og den 
øvrige Deel af Banen paa hensigtsmæssig Maade
sættes i Forbindelse med en Længdebane til Sles-
vigs Grændse og Nordpaa til Aalborg; endvidere
søger Regjeringen Bemyndigelse til at bygge en Jern-
bane gjennem Fyen, fra Nyborg til Middelfart med 
en Dampfærge over Lillebælt; altsaa et heelt dansk
Jernbanesystem, saa at Danmark herved kommer i 
umiddelbar Forbindelse med hele Fastlandets Jern-
banenet. Til tilveiebringelsen af de hertil fornødne
Midler udsteder Regjeringen i Gennemsnit for hver
dansk Miil, det hele Anlæg udgjør, et Beløb af 
indtil 300,000 Rd. 4 pCt. rentebærende Obligatio-
ner, henhørende til Kongerigets særlige Statsgjæld.
I Motiverne til dette Lovforslag udvikles det For-
deelagtige i, at Staten selv bygger og bortforpagter
Drivten af Banerne, istedetfor at indlade sig paa
Garantisystemet, som tilfældet er ved Tverbanen,
og der kommes til det Resultat, at Spørgsmaalet 
ikke længere er, "om der er Anledning for Staten
til at yde betydelige aarlige Tilskud til et Jernbane-
anlæg i Jylland, men det Spørgsmaal, der fore-
ligger til Besvarelse, er dette: Bør Kongerigets Fi-
nantser hellere yde et Tilskud af 2 a 300,000 Rd.
aarlig, alene for en Jernbane fra den vestlige
Deel af Liimfjorden til Aarhus og Randers, end
for den allervæsentligste Deel af dette Stykke Jern-
bane tilligemed en Længdebane fra Aalborg til Sles-
vigs Grændse og derfra over Lillebælt gjennem Fyen.

Avisartikler, d. 14-01-1860, s. 1