Den i 
"Dagbladets" Nr. 278 af en Brevskriver P. ind-
rykkede Fortælling om, at jeg skulde have pryglet
Slagter Hertz's to Drenge, er deels en Opdigtelse,
deels en Overdrivelse. Sandheden er, at nævnte
Drenges Fader havde, da flere Vidner forklarede,
at Drengene eller dog en af dem vare deeltagtige i 
Ildspaasættelsen, anmodet mig om, at jeg under
hans Svaghedstilstand, og da det var ham som 
god Borger om at gjøre at faae Sandheden frem,
vilde være ham behjælpelig hermed, i hvilken An-
ledning han i Vidners paahør bad mig at tage
Drengene alvorlig for; han sagde endog, at jeg 
maatte gjøre ved dem, hvad han som Fader burde
gjøre, for at bringe Lys i Sagen. Jeg hidkaldte
derfor Drengene, som dengang endnu slet ikke 
havde været i Forhør, hver for sig, og fore-
holdt dem Deeltagelsen i Ildspaasættelsen, hvori de
efter flere Vidners Forklaring maatte være deelagtige;
men med Undtagelse af Graad og Hyl, som de strax
istemte, naar jeg talte til dem, fik jeg intet Re-
sultat og har intet faaet under hele det senere 
Forhør. Den i "Dagbladet" med saa stærke Far-
ver skildrede Mishandling af Drengene fra min
Side er saaledes en Opdigtelse; men det er vist-
nok Enhver her paa Silkeborg bekjendt, hvorledes
Slagter Hertz senere under og efter Forhørene har 
søgt at benytte min Forbeholden [tilbageholden] af Drengene til 
at aflede Opmærksomheden fra Sagens Hovedpunkt,
om Drengende vare Skyldige eller ikke i Ildspaa-
sættelsen, hvilket ogsaa tildeels er lykkedes ham.
Jeg haaber, at Redaktionen af "Dagbladet", der 
saa villig har optaget Hr. P's Indserat [bekendtgørelse], ogsaa vil 
skjænke Nærværende en lille Plads.
     Silkeborg, den 30te November 1859.