(Af et Brev).
Hvorsomhelst man i vor By i de sidste Maane-
der har mødt hinanden, har det været et staaende
gjensidigt Spørgsmaal: "Hvor længe mon dette
kan gaae saaledes"? eller "Hvor længe mon han
saaledes kan blive ved"? Disse Spørgsmaal have
Hensyn til den Behandling, Kammerjunker, Birke-
dommer Drechsel som Forhørsdommer har anvendt 
imod tvende af Slagtermester Hertz's Børn heri 
Byen. Vi have ikke overværet Forhørerne eller seet 
Behandlingen og kunne saaledes ikke optræde 
som Øienvidner, men vi ville gjengive Sagen, saa-
ledes som den fortælles fra Mand til Mand og, 
som vi troe, temmelig nøiagtig.
     "Den 10de Juni d. A. opkom der Ild i Kjøb-
man Rix's Pakhuus heri Byen, hvorved dette 
afbrændte. Kammerjunker Drechel optog strax 
Forhør, og ved dette, der fortsattes i et Par Dage,
blev det tilstrækkelig Oplyst og derhos bestyrket ved
egen Tilstaaelse, at Ilden var foraarsaget ved, at 
tvende Børn af en i Gaarden boende Leier - c. 
7 - 8 Aar gamle - havde havt Ild paa en Ild-
gryde, som de havde hensat i Vognporten i Pak-
huset for at smelte Flaskelak, hvilket de havde seet 
Eieren gjøre Dagen forud i Kjelderen; ilden havde 
da taget fat i Lakken, derfra forplantet sig til en-
deel Fourage [foder], der befandtes i Vognporten, og der-
fra til det øvrige Huus. Nu skulde man jo have 
troet, at denne Sag hermed var tilende, men det 
fortælles, at da de ovennævnte Børns Fader, der 
befandt sig i Kjøbenhavn, da Ilden opkom, kom 
hjem, skal han have berettet Kammerjunkeren, at 
en af Slagter Hertz's Sønner havde banket hans 
Drenge til at sige, at de havde gjort det, skjøndt 
hiin var den egentlige Skyldige. Uden nu at un-
dersøge dette Paasagn nøiere, skjøndt det allerede
ved 1ste Øiekast syntes temmelig usandsynligt, lod 
Kammerjunkeren ved Retsvidnet Farver Lang-
hoff den 16de næstefter Hertz's yngste Søn Mar-
tin, 12 Aar gammel, afhente til Birkecontoiret, hvor
han modtog ham med de Ord: "Du har sat 
Ild til Rix's Baghuus, og nu skal Du bekjende". 
Da Drengen imidlertid nægtede dette, tog han 
ham ind i sit private Contoir, der støder umiddel-
bart op til Birkecontoiret, laasede begge Dørene til 
samme, tildeelte Drengen efter dennes Udsigende 
forskjellige Ørefigen, slog ham imod Kakkelovnen, 
tog ham derpaa i Haaret, trak hans Hoved ned 
imellem sine Been og bankede ham dygtig igjen-
nem paa Ryggen ect. Da denne exercits var forbi, 
blev Drengen Martin sendt Hjem; Hertz's 
næstyngste Søn blev derpaa afhentet og behandlet 
paa samme Maade med Undtagelse af, at han iste-
detfor at faae Ørefigen osv. blev gjennempryglet 
med en beslagen Stok etc. Nu er det vel sandt, 
at Ingen har seet denne af Drengene berettede 
Pryglehistorie, men da der paa Birkekontoret op-
holdt sig foruden det nævnte Retsvidne Kammer-
junkernens Fuldmægtig og Contorist Mortensen, 
og da Drengene skreg og jamrede sig ynkelig under 
denne tyranniske Behandling, saa kan det ikke feile, 
at de maa have hørt Støien og Slagene, og dette 
i Forening med, at Drengene blev tagne friske og 
raske fra deres Hjem, men efter paalidelige Mænds 
Vidnesbyrd kom forslaaede og mishandlede tilbage 
fra Birkecontoiret, maa vel indeholde et temmelig 
gyldigt Beviis, selv om ogsaa Kammerjunkeren 
skulde nægte den Passerede, hvad vi dog ikke have 
Anledning til at troe, at han vil.
     "Da den sidstommeldte Scene var tilende, blev
Hertz's næstyngste Søn ført til Rix's Gaard, hvor
der optoges Forhør over ham, men da han frem frem-
deles nægtede at være Skyldig i den opkomne Ilde-
brand, blev de tvende forannævnte smaadrenge 
afhentede til Forhørsstuen, og efterat disse havde 
udsagt, at Hert's tilstedeværende Søn havde paasat
Ilden, blev han af Kammerjunkeren presset, nogle
sige truet, til at bekjende; imidlertid kommer de 
anførte Drenges Fader og siger til Kammerjunkeren,
at dette var ikke den rette af Hertz's Sønner, den 
Skyldige var den anden - den, der først havde 
været paa Kontoret - og saa blev den tilstede-
værende sendt Hjem, og Martin Hertz afhentet paa-
ny. Drengen Martin nægtede fremdeles sin Deel-
tagelse i Gjerningen, da han, medens Ilden opkom, 
sov hjemme hos sin Fader, og han blev da sendt 
hjem, men tillagt at møde til Forhør den 18de 
paa Raadstuen. Da han kom der bemeldte Dags 
Formiddag Kl. 11, blev Forhøret fortsat, men 
uden Frugt. Moderen, der var fulgt med, skal 
ikke være bleven synderlig pænt behandlet af Kam-
merjunkeren. Drengen blev nedsat i Arresten og 
sad der til om Eftermiddagen Kl. 6, da han løs-
lodes.
     Vi have fortalt Sagen, saaledes som den over-
alt fortælles her, og er den rigtig, hvad vi ikke 
betvivle, saa behøver denne Behandling af uskyldige
Børn ingen Kommentar; den taler høit nok selv.
De ulykkelige Børns Fader laae, medens dette 
passerede, bunden til Sygeleiet af Gigtfeber og 
kunde ikke værge for dem. Efterat han er kommen 
sig noget, har han faaet nedskrevet et Andragende 
til Justitsministeren om at faae Opreisning 
for det Skete, men har senere Intet hørt hertil, uagtet 
3 - 4 Maaneder ere hengaaede, og uagtet at Mi-
nister Simony under en Nærværelse i Silkeborg 
skal have lovet Sagens Undersøgelse."             P.