2.

"De skal bage!" Marketenderen bagte , blev 
atter indstævnet, maatte atter give Mulkt og 
spurgte paany, hvad han skulde gjøre, hvortil
Drewsen svarede: "De skal bage!" Efter 
kort tids Forløb gjentog Historien sig for tredie
Gang, men Multken var steget betydelig, og
da Marketenderen ulykkelig herover kom til 
Drewsen, sagde denne atter: "De skal bage!"
Derpaa lod Drewsen spænde for og reiste til 
Kjøbenhavn, hvor han strax personlig henvendte
sig til Kongen, idet han erindrede ham om
hans Løfte til at hjælpe ham. Da Kongen hørte
Sagen, blev han Vred, stampede i Gulvet og 
sagde: "Reis de kun hjem, Drewsen, naar 
De kommer til Silkeborg, skal der ligge Pri-
vilegium til Dem med ret til at bage." Og
Kongen holdt Ord; det Første, Drewsen mod-
tog ved sin hjemkomst, var Privilegiet. Natte-
leiet, der kunde gaae an for en kort Tid, be-
gyndte ogsaa at give Anledning til Ubehagelig-
heder, og selv Drewsen døiede meget Meget i den
gamle forfaldne utætte Hovedbygning, hvor det 
regnede gennem Tag og Lofter. Afdøde Over-
bibliothekar P h i l i p s e n og nuværende kgl. 
Skuespiller Hultman, som ligeledes besøgte be-
søgte Drewsen i Begyndelsen af hans Arbeide,
kunde han ikke tilbyde anden og bedre Bolig
end sin egen, og da han en Morgen, efterat
det havde regnet stærkt hele Natten, kom ind
for at see til sine Gjæster, fandt ham dem begge
liggende i Sengen, hver med en stor Paraply
over sig. De vilde gerne ligge tørt, sagde de.
Man paabegyndte nu Bygningen af en
Mesterbolig og Folkeboliger, og samtidig byg-
gedes en Smedie. Kanalen, der skulde føre
Vandet til Fabriken, anlagdes, og der bygge-
des Filtre eller Vandbassiner for derigjennem
at filtrere Vandet. For at lette Transporten
af Materialerne til Bygningerne tog man til-
lige fat paa at forbedre Veiene, der vare saa
slette og fulde af store Huller, at man, naar
man skulde passere dem, forud vidste, at man
var nød til at vælte, og at det kun gjaldt om
at finde, til hvilken side man fandt det hen-
sigtsmæssigst at falde. I selve Fabrikens nær-
hed vare Hullerne i Veien af en saadan Dybde,
at man en Morgen fandt en Haandlanger, der
Aftenen i Forveien havde forladt Marketende-
riet i bekjænket Tilstand, druknet i et af dem.
Da Pilotagen var færdig, skred det rask
fremad med Murernes og Tømrernes Arbeide
paa Fabrikbygningen, og allerede i Juli Maa-
ned holdtes der Reisegilde. Da Bygningen
derefter var kommen under Tag, ankom der 
fra Strandmøllen store Kludeladninger, og
Kolonien blev desuden forøget med en Mængde
Fruentimmer, der strax sattes i Arbeide med
at sortere Klude. Samtidig arbeidedes der i   
England med Papirmaskinerne, som det gjaldt
om at faae til Silkeborg inden Vinterens
komme, og Alt tegnede til, at det skulde lykkes
Michael Drewsen at naae det Maal, han havde
sat sig, at have Fabriken færdig og kunne lave
Papir inden Aarets Udgang.
Og det lykkedes. Den 1ste Januar 1845 
trak Drewsen Vand paa det store Vandhjul,
der skulde sætte Maskineriet i Bevægelse. Van-
det fra Kanalen strømmede ind, larmede og 
brusede mod Skovlerne, Hjulet gik rundt, og 
faa Timer efter blev det første Ark Papir lavet.
Hvor den dybe Stilhed før kun afbrødes af 
Hjeilens pibende Toner, naar den i Flokke fløi
hen over Gudenaaen, der klang nu Støien af 
den nye Virksomhed. Larmen fra de lange
Bygninger gjenlød i Skovene og trængte ud
over Heden, varslende om, at en anden og 
virksom Mand havde fæstet Bo paa disse før
saa stille og ensomme Steder.
Maalet var foreløbig naaet, men der havde
været og kom tunge Øieblikke for Drewsen.
Stedets afsides Beliggenhed, Befolkningens
Ukjendskab til det nye Slags Arbeide, Opsæt-
sighed blandt Arbeiderne og Autoriteternes for-
ældede Modstand skabte ham ofte mange Bry-
derier, som det ikke altid var lige let at over-
vinde. Større Vanskeligheder gav undertiden
selve Anlæget, og Drewsen havde ofte mismo-
dige Timer, naar disse Vanskeligheder syntes
at skulle overvælde ham. I saadanne Øie-
blikke fandt en Støtte og Opmuntring
hos sin Hustru, J o h a n n e  A m a l i e 
D r e w s e n, født Kümmel, der besøgte
ham, medens Bygningen og Anlæget af Fa-
briken stod paa, og som kort efter dets Fuld-
endelse tog fast Ophold paa Silkeborg. Naar
allehaande Forhindringer lagde sig iveien for
hans Planer, naar hans Forventninger bleve
skuffede, naar Modstand fra alle Sider syntes
at skulle standse hans Værk, og han selv lige-
som lammedes af alle de uventede Gjenvordig-
heder og den nedtrykkende Modgang, da var 
det hende, som holdt Modet og Virksomheden
oppe i ham, som bragte ham til at see alle
Forhold fra den lyseste Side, og som atter
gjengav ham den Kraft, der et Øieblik ligesom 
vilde vige bort fra ham. Hun har saavel sin 
Andeel i, at Silkeborg blev bygget saaledes
og saa hurtig, og naar Michael Drewsens
Navn nævnes sammen med hans Værk, maa
hendes ikke forglemmes.
Kammerraad Drewsen besøgte, som natur-
ligt var, nu sin Søn for at se hans Værk, som
han i alle Henseender fandt fuldstændig til-
fredsstillende, og han lykønskede Sønnen til
hans Arbeide. Han havde Intet at indvende
mod Noget; skulde han gjøre en Indvending, 
da var det, at Alt var for solidt og godt
gjort, en Indvending, som Michael Drewsen
var vel tilfreds med. Ogsaa Broderen, Chri-
stian Drewsen, besøgte Silkeborg i Begyndelsen
af 1845, medens Michael var paa Strand-
møllen hos sin Familie. Christians Glæde og 
Tilfredshed med Broderens Værk udtrykte han
i et meget betegnende Brev, som han fra Silke-
borg sendte Broderen, og hvis Indhold bestod
af følg. fire Ord: "Tak, Michael! Din Christian".
I Sommeren 1845 kom C h r i s t i a n
d e n  O t t e n d e, nysgjerrig efter at see det
nye Værk, til Silkeborg og tog Ophold paa
det gamle Slot, der var undergaaet en nød-
vendig Reparation. Han lod strax Drewsen
kalde og sagde til ham, at han var kommen
til ham for at see, hvad han havde bestilt, og 
spurgte, hvorledes det gik. "Alt er færdigt,"
svarede Drewsen, "der mangler nu kun, at 
Deres Majestæt beseer mit Arbeide". Kongen
var meget tilfreds med Alt, og glad over at 
see sit Ønske, de ubenyttede Kræfters Anven-
delse, opfyldt, lovede han beredvillig at op-
fylde Drewsens Forlangende om at lade en 
Chaussee til Aarhus anlægge istedenfor de
ufremkommelige Veie, der nu førte dertil. - 
Christian den Ottendes Tilfredshed og Aner-
kjendelse af Drewsens Virksomhed viste sig ikke
alene i Ord, men ogsaa i Gjerningen. Ved
sin Hjemkomst til Kjøbenhavn lod han daværende
Geheimeraad Collin kalde til sig for med ham
at overlægge, hvorledes han skulde belønne
Drewsen. De bleve da enige om at stifte en
Fortjenstmedaille i Guld, og at Drewsen skulde
være den Første, der blev dekoreret med denne
Orden. Medaillien stiftedes 1845, og Christian
den 8de skjænkede den paa en meget smuk Maade
til Drewsen, der altsaa, om vi saa maa sige, er
Oldermanden for alle Bærere af denne Udmærkelse.
Fabriken var nu igang, og Arbeidet gik
rask Dag og Nat. Arbeidernes Antal steeg
Efterhaanden, som Fabrikens Virksomhed ud-
foldede sig, og disses tiltagende Forbrug af 
Livsfornødenheder gav Anledning til, at Ste-
det blev besøgt af Kjøbmænd og Næringsdri-
vende, der ved at see og blive bekjendte med
Forholdene snart kom under Veir med, at her
var en fordeelagtig Plads at nedsætte sig paa.
Oppe paa Bakken paa Hovedgaardens nærmeste
Mark reiste der sig nu hist og her et Huus,
saa kom der smaa Gader, saa en lille By,  som
voxede, indtil den tilsidst blev en forholdsviis
stor By, der hurtig vidste at hævde sig en 
Plads blandt Jyllands fremadstræbende Byer.
Den fik saaledes allerede Gas flere Aar før
Kjøbenhavn, ved Telegrafen sattes den lille
Nybyggerby i Forbindelse med den store Ver-
den, snart lød Damppiben fra Dampbaaden,
der befordrede de Reisende gjennem maleriske
Søer og Gudenaaen til Himmelbjerget, og nu
føre udmærkede Chausseer i alle Retninger til
Byen. Det forstaaer sig, den samme Villie,
der havde skabt Fabriken, var ogsaa den, der
gjorde sig gjældende i alle Foretagender. Men
efterhaanden som Byen tog til, voxede ogsaa
Fabriken, som følte Trang til at udvide sig;
thi det gik godt med Fabrikationen. 1848
byggedes den anden Fabrik med den anden
Papirmaskine, og omtrent samtidig hermed byg-
gede Drewsen sit smukke Huus, der blev lagt
i den gamle Klosterhave, hvis maleriske Anlæg
baade ved Natur og Kunst er blevet til en lille
Oase midt i Sandet. - I Fabriken fulgte
Opfindelse paa Opfindelse, det Drewsenske Pa-
pir fortrængte efterhaanden Brugen af det 
udenlandske; i hele Danmark spurgte man kun
efter det Drewsenske Papir, og ved alle Ver-
udstillinger tog det Medailler, som lokkede 
fremmede Fabrikanter til Silkeborg for at 
kjøbe Fabrikens Opfindelser. Produktionen til-
tog Aar for Aar, og Gudenaaen, der paa 
Statens Bekostning paany var sat i Seilbar
Stand, befærdedes tidlig og silde af talrige
Kaage eller Pramme, der førte Raastoffer og
andet Materiale fra Randers til Silkeborg og 
Papir fra Silkeborg til Randers. Overalt
var der Liv og Virksomhed, der føltes af Alle
og ikke mindst af Bonden, som nu lærte at kjende,
hvad det vil sige at have Penge mellem Hæn-
der, Noget, han i denne Egn ikke havde kjendt
før. Alle have jo saaledes nok læst H. C. 
Andersens betegnende og sande Historie om den
eneste paa Egnen værende femdalerseddel, hvis
Eiermand man altid kjendte.
Og stor har Virksomheden og Produktionen 
været i de forløbne 25 Aar. Der er i dette 
Tidsrum fabrikeret for henved 7 Millioner Rd.
Papir til en Vægt af c. 40 Millioner Pd.;
der er forbrugt c. 60 Millioner Pd. Klude og
c. 170 Millioner Kemikalier foruden en 
Mængde andre Raastoffer som Halm, Træ osv.
og en Talløs Mængde andre Materialer, som
det neppe kan interessere at opregne.
Der taltes snart rundt om i Landet om,
hvad der var skeet i Silkeborg, og mange vare
de Reisende, der lokkedes dertil, deels ved For-
tællingen herom og deels ved Beretningerne
om den storartede og skjønne Natur. Ingen
fortrød Reisen, og Alle vendte tilbage opfyldte
af, hvad de havde seet. Det gjæstfrie Huus
modtog baade Ven og Fremmed, Høi og Lav.
Allerede som Kronprinds havde Kong F r e d e-
r i k  d e n  S y v e n d e besøgt Drewsen, og 
som Konge gjentog han tre Gange Besøget;
efter hvad han tidt og ofte udtalte under disse
Ophold, løsrev han sig kun vanskelig fra Op-
holdet paa Silkeborg, hvor han følte sig som
hjemme, og hvor han færdedes rundt om snart
seilende paa Søerne, snart bestigende de tal-
rige skjønne Høider. Den 21de Marts 1855
dekorerede Kong Frederik Drewsen med Kom-
mandeurkorset af Dannebroge, men Drewsen
hverken behøvede eller attraaede denne Udmær-
kelse, hvor kjær en saadan Paaskjønnelse end 
var fra Frederik den 7des Haand; thi allerede
længe havde han indtaget en misundelsesværdig
Plads i den Provinds, hvor han havde skabt 
saa Meget, og som saa paa ham som paa en 
Landsmand, man maatte være stolt af.
(Fortsættes.)