Søg Silkeborgs logo

Søg Silkeborg - Aalborg Stiftstidende

Institution:
Silkeborg Hovedgaard
Dato
15-12-1838
Adresse i 2026
Hovedgaardsvej 7
Adresse i 1838
Hovedgaardsvej 7
Personer/virksomheder
Artiklens emner
Myremalm; Jernværk; Hovedgård

     Det er Myremalm, som er funden ved Silkeborg
og paa Egnen deromkring, der har vakt den Opmærksomhed,
at man har paatænkt at anlægge en Smelteovn paa en
passende Plads ved denne Eiendom. Fra den store Skov-
strækning afgives aarligt et betydeligt Qvantum Brænde,
som menes fordeelagtigere at kunne anvendes til Smelteov-
nen, end, som hidtil, til Salg til Randers, hvorhen det 
prammes op ad Aaen; ogsaa haves der Tørv i stor Mæng-
de, og Gudenaa tilbyder sig fordeelagtigt til Anlæg af me-
chaniske Værker, drevne ved Vandkraft, og til Transport af
Værkets Fabrikata. - Det skal være et virkeligt historisk
Factum, at i gamle Tider ydede Bønderne i Them Sogn
Landgildeafgifter i Myremalm, der lader formode, at Smel-
teovne der have været anlagte, og den Myremalm, som nu
er prøvet ved chemisk Analyse, er derved befunden at inde-
holde 46½ pCt. reent Jern. - Ved Professor, Ridder
Forchhammer's Undersøgelser skal det endvidere have viist
sig, at Massen af raa Myremalm paa Egnen er stor nok
for Driften af et betydeligt Værk. Man tør saaledes fore-
løbigt haabe, at denne Sag vil udvikle sig til noget Gavn-
ligt og Godt, og derhos være forvisset om, at det kongelige
Rentekammer vil gribe den med fornøden Iver, men tillige
med den Varsomhed og Overveielse, der bør gaa forud
førend betydige Bekostninger anvendes. Gaaer Sa-
gen derefter fremad, og udvikler sig efter Ønske, da fortje-
ner Godsinspecteuren Justitsraad Bindesbøll med tak
og Erkjendelse, fordi han bragte denne Gjendstand
til høiere Opmærksomhed, og saaledes først virkede for, at 
det raa Naturproduct kommer til Nytte, at Næringsveiene
derved endmere udvides, og at en Deel Capitaler ville spares
for at udgaae af Landet for et for Alle uundværligt Product.

Aalborg Stiftstidende, d. 15-12-1838, s. 2