I Anledning af Hr. Kammerjunker Drechsels
Inferat i Silkeborg Avis Nr. 25 skal jeg til Over
flødighed henvise til nedenstaaende mit Andragende
til Amtmanden, hvilket kun indeholder den rene
Sandhed.

   Høivelbaarne
     Hr. Kammerherre, Baron Bille Brahe,
Ridder af Nordstjernen og Dannebrog samt Danne-
brogsmand, Amtmand over Skanderborg Amt.
     Den Humanitet og Velvillie, Deres Høivelbaa-
renhed stedse nærer med Enhver af deres Undergivne
heri Amtet, naar man med Tillid og Fortrøstning
henvender sig til Dem, er noksom bekjendt, og gav
mig Mod til at henvende mig til Dem i forrige 
Uge angaaende den Haardhed, hvormed Hr. Kam-
merjunker, Birkedommer Drechsel havde behandlet
mig, fordi jeg, efter min Mening, ikke med en god
Samvittighed kunde opfylde Hr. Kammerjunkerens
strenge Villie med at underskrive en Dom, som jeg
ikke havde forkyndt eller seet Originalen af, men 
kun, som Hr. Kammerherren Bekjendt, et stykkke
Papir, hvorpaa var skrevet "Thi kjendes for Ret"
osv. uden at jeg som meldt har havt Originalen at 
conferere med. Nævnte Stykke Papir har jeg der-
imod leveret Kammerjunkeren i forkyndt Stand med
Underskrift. Havde Hr. Kammerjunkeren ladet det
blive ved dette Ene, at overøse mig med Uqvemsord
og Trusler, vilde jeg ikke have gjort videre ved Sa-
gen, deels fordi jeg elsker Fred med Enhver, deels
fordi jeg som fattig Mand ikke har Raad til at ud-
holde en Proces. Hr. Kammerjunkeren lod det imid-
lertid ikke blive derved, men greb saa følelig ind i 
min Næringsvei, idet han ved Magtsprog forbød
mig at holde Dands Markedsdag, Noget som aldrig
tidligere er bleven mig negtet, og som jeg heller al-
drig har givet Anledning til, da der endnu ikke een
eneste Gang i de mange Aar, jeg har søgt mit Er-
hverv ved at holde Dands, har været mindste Tu-
mult eller Spectakel i mit Huus, hvilket Hr. Kam-
merjunkeren selv for kort Tid siden har bevidnet idet
han sagde: at han var glad ved at han har faaet mig
til Sognefoged, da jeg stedse havde holdt saa god
Orden i mit Huus, at der aldrig havde været An-
ledning til mindste Klage osv.
     Mit Gjæstgiveri indbringer kun saare lidet - 
da det ligger afsides. Mine Skatter og Renter ere
store, og endelig har jeg, som allerede er en ældre
Mand, Kone og 6 Børn at forsørge, og hvorfra
skal jeg fattige Mand tage Føde og Klæder til mine
Kjære, naar man saa grusom berøver mig min
Fortjeneste? I disse bedrøvelige Tanker, men dog
med Haab og Tillid var det jeg reiste til Skander-
borg, Torsdagen den 15de dennes, for at klage min
Nød for Hr. Kammerherren, og aldrig skal jeg
glemme den venlige Forekommenhed hvormed Deres
Høivelbaarenhed modtog mig og den Interesse hvor-
med De tog Dem af min Sag, og da jeg forlod
Deres Høivelbaarenhed var jeg saa glad, at jeg i
mit Hjerte tilgav Hr. Kammerjunker Drechsel sin
Haardhed imod mig for Deres Skyld. Da jeg 
havde Forretning i Aarhuus sendte jeg det Brev,
Hr. Kammerherren var saa god at give mig til Hr.
Kammerjunker Drechsel, med Posten for ikke at op-
holde det. Ved min Hjemkomst kaldte en Forretning
mig til Birkecontoiret, og da jeg nu troede at Kam-
merjunker Drechsel ved Deres Høivelbaarenheds Skri-
velse var bleven mildere stemt imod mig, og for at 
vise at jeg ikke vilde trodse eller tilsidesætte den Re-
spect jeg troer at skylde Enhver af mine Foresatte,
bad jeg for 3die Gang igjen om at maatte holde
Dands den ommeldte Markedsdag; men Kammer-
junkeren svarede, at jeg maatte holde hans tidligere
Forbud efterrettelig. Ligeledes sagde Kammerjun-
keren, at jeg havde givet Hr. Kammerherren en urig-
tig Fremstilling af Sagen og at han i den Anled-
ning havde skrevet til Deres Høivelbaarenhed. Igaar
havde vi det omtalte Marked og jeg gik glip af 
omtrent 70 til 80 Rd., som jeg kunne have fortjent,
havde Kammerjunkeren ikke været saa ubarmhjertig
med mig, et Tab, der er saa meget føleligere som
mine Skatter, der endnu ikke ere betalte, skulde have 
været udredede deraf. Jeg tillader mig her at be-
mærke, at jeg til Kæmnercontoiret har betalt for
Dands Afholdelse for eet Aar indtil 10de Juni d. 
A. Hvad skal nu jeg stakkels ubemidlede Mand
gjøre? Hvad formaaer jeg mod en, ligeoverfor Hr. 
Kammerherrens gode Fredsforslag, egenmægtig Mand.
Hr. Kammerjunkerens første Fremstilling til Deres
Høivelbaarendhed i den Anledning var Usandfærdig,
hvilket de 4 Vidner jeg har paaberaabt skal kunne
bevidne og af den Grund maa jeg frygte at den 
han nu igjen har tilstillet deres Høivelbaarenhed,
mulig endnu er værre for mig, og beder derfor Hr.
Kammerherren ikke uhørt at fæste Lid til denne.
Den Dag, jeg nægtede at underskrive, opfordrede
Kammerjunkeren sin Fuldmægtig til at oplæse for
mig, (hvilket han og gjorde), det Stykke Papir jeg
havde forkyndt, men kun den Sætning "Thi kjendes
for Ret" osv., ikke Originaldommen. Jeg mener, 
at jeg idetmindste selv skulde have havt den rigtige
Dom i mine Hænder for at conferere med det Stykke
Papir hvorefter jeg havde forkyndt, og naar saa
hertil føies, at i den Tid Fuldmægtigen oplæste, gik
Kammerjunkeren op og ned af Gulvet og overøste
med med en Ordstrøm af Uqvemsord, hvorledes 
skulde jeg saa kunne staae med Ro og høre efter?
Sagen har her i Byen vakt almindelig Misfor-
nøielse hos Store som Smaae og jeg er overbeviist
om, at mine Medborgere ville understøtte min Sag
til det Yderste, hvilket jeg troen endnu mere vil over-
bevise Kammerherren om, hvor uretfærdig jeg 
er bleven behandlet, idet jeg maa gjentage at alt
mit tidligere foranførte for Deres Høivelbaarendhed
indeholder den rene Sandhed i enhver henseende,
hvilket jeg med Vidner vil kunne godtgjøre.
     Det er nu min underdanigste Bøn til Hr. Kam-
merherren, at De vil tage dem af Sagen, og min
Æresfølelse byder mig, at fastholde den Begjæring,
at Sagen angaaende den ommeldte Doms Forkyn-
delse samt Hr. Kammerjunkerens mod mig ærekræn-
kende Opførsel maa blive retslig undersøgt og derfor
beder jeg om at Hr. Kammerherren vil beskikke en 
Sættedommer i Sagen.
     Silkeborg, den 21de Marts 1860.
                                         Allerunderdanigst
                                                     Keller.