Søg Silkeborgs logo

Søg Silkeborg - Aarhus Stiftstidende

Virksomhed:
Himmelbjerget
Dato
31-07-1840
Adresse i 2026
Adresse i 1840
Personer/virksomheder
Artiklens emner
Kongebesøg; Himmelbjerget; Hovedgård

     Aarhuus. DD. MM. Kongen og Dronningen tilli-
gemed Hs. K. H. Kronprindsen aflagde i Onsdags et Be-
søg paa Himmelbjerget og bleve ogsaa der med hjertelig
Jubel modtagne af en betydelig Folkemængde, der havde ind-
fundet sig fra Omegnen og de omkringliggende Stæder:
Aarhuus, Randers, Skanderborg, Horsens, Viborg og Veile.
Paa Veien til Bjerget bragtes Majestæterne den første
Hilsen af 50 Bønder (Sognefogder) til Hest, hvilke der-
paa som Eskorte sluttede sig til det kgl. Tog, og henimod
Kl. 2 om Eftermiddagen ankom de høie Reisende til en 
aaben Plads foran Opgangen til den høieste Deel af Bjer-
ger, hvor en smuk  Æresport stod opreist og paa begge 
Sider var omgivet af Mænd og Qvinder, der med Hurra-
raab modtoge de kgl. Gjæster. Deres Majestæter hen-
vendte sig her til enkelte af Bønderne med nogle hjerte-
lige Ord og stege derpaa af Vognen, for, ledsagede af Kron-
prindsen og det kgl. Følge, at fortsætte Veien opad.
Paa Bjerget selv var der opreist Telte paa en yndig Plads,
hvorfra man havde en viid Udsigt over den hele deilige
Omegn. Ankomne hertil standsede Majestæterne, hvorpaa
den forsamlede Mængde dannede en Kreds og istemmede
en Sang, der ledsagedes af begiestrede Hurraraab for 
Kongen, Dronningen og Kronprindsen. Hs. M. Kongen
takkede med bevæget Røst for den hjertelige Modtagelse,
og efter at have yttret det Ønske: "at de brave Jyder maatte
blive saa lykkelige, som Han ønskede og haabede," udbragte
allerhøistsamme et Hurra for "enhver tro Jyde", hvilket
hurra Kronprindsen og det hele kgl. Følge istemmede.
Derpaa begave DD. MM. sig, med endeel festligklædte
Damer som Veivisere, op paa den høieste Top af Bjerget,
hvor der var opreist et særdeles smukt Telt, fra hvis Top
det danske Flag vaiede og ved hvis Indgang hvidklædte 
Damer indbøde DD. MM. og Kronprindsen til at indtage
nogle Forfriskninger, medens Curiasseerregimentets Mu-
sikkorps musicerede. Derpa behagede det DD. MM. at
tage den henrivende Udsigt i Øiesyn, og Hs. M. steg selv
nedad Bjergets Lyngside, for nærmere at undersøge dets
Høide. Efter at DD. MM i temmelig lang Tid havde 
opholdt sig paa dette høie Punkt, der syntes særdeles at
have vundet Allerhøiestsammes Interesse, begyndte Tilba-
getoget med Musikcorpset i Spidsen og under Mængdens
jublende Hurraraab. Paa Veien tiltalte DD. MM. med
venlig Nedladenhed flere af Mængden, blandt andre Bjer-
gets Eier, Peder Nielsen, der anmodedes om at ind-
finde sig hos Hs. M. Kongen, paa Silkeborg, da Aller-
høiestsamme ønskede at bringe det dertil, at der paa
Himmelbjerget til alle tider kan være fri
adgang for Alle og Enhver. Under Folkets Hur-
raraab stege DD. MM. og Kronprindsen tilvogns og
tiltraadte Tilbageveien, ledsagede af de 50 Sognefogder
til Hest. Mængden stirrede efter Toget indtil det forsvandt0
og vendte derpaa igen tilbage til Bjerget, stolende paa
Kongens Udsagn: "Dronningen og jeg befinde os saa vel
herovre, at vi haabe, snart igjen at besøge de brave Jyder."

Aarhus Stiftstidende, d. 31-07-1840, s. 2