Søg Silkeborgs logo

Søg Silkeborg - Silkeborg Avis

Virksomhed:
Hjejlen og Hjejleselskabet
Dato
04-04-1860
Adresse i 2026
Adresse i 1860
Personer/virksomheder
Artiklens emner
Dampskibe; Hjejlen; Sejlads

     Vi have oftere heri Bladet henledet Opmærk-
somheden paa det Gavnlige i, at en Dampskibs-
fart etableres paa Gudenaa, ligesom ogsaa Hr. 
Saugværkseier Ottesen i Silkeborg Sønderskov alle-
rede for et Par Aar siden har opfordret til at eta-
blere en saadan Fart [sejlads] mellem Silkeborg og Randers
samt ved en detailleret Plan søgt at godtgjøre saa-
vel Muligheden som Rentabiliteten af en saadan.
Hr. Ottesens Forslag vakte endeel Opmærksom-
hed baade her og i Randers, men Ingen forsøgte
at realisere Planen, muligen fordi Haabet om, at
en Jernbanelinie tæt forbi Silkeborg snart skulde
overflødiggjøre Dampsejladsen, hvilket sidste dog vist-
nok ikke vilde være blevet Tilfældet. Endelig udgik
den i dette Blads Nr. 22 og 23 omtalte Indby-
delse, foreløbig kun bestemt til at gjælde Stræknin-
gen Silkeborg-Himmelbjerget eller Rye Mølle. At
denne Indbydelse ikke fandt den forønskede Deelta-
gelse, blev i sin Tid almindeligt sagt heri Byen og 
vi troe at dette endnu er den almindelige Mening,
skjøndt noget Bestemt jo - ifølge Hr. Kammerjun-
Drechsels i dette Blads Nr. 23 givne Oplys-
ninger - ikke derom kan siges. - Som Hr. Kam-
merjunkeren meget rigtigt bemærker, har den ende-
lige Afgjørelse af Jernbanesagen med hensyn til
Tverbanen foranlediget, at Tange maa "antages
at blive det Punkt, hvorpaa Opmærksomheden her-
fra fornemmelig bør rettes", og det vilde jo ogsaa
være baade gavnligt og behageligt, naar et og det 
samme Dampskib tillige kunde gjøre Farter til Him-
melbjerget og omliggende Punkter.
     Det synes indlysende, at der, naar Jernbanen
kommer istand, vil blive en uafviselig Trang for
Silkeborg til ved Dampskibsfart at komme i For-
bindelse med samme, og der kan neppe være Tvivl
om, at naar et Dampskib af passende Størrelse an-
skaffes, vil det ogsaa kunne forrente sig. Et For-
søg med et større Skib, end der haves Brug for,
vil derimod have Tab og mistillid til efterfølgende
Forsøg tilfølge, ligesom et tidligere Forsøg med et
flotbygget og med et for svagt Maskineri forsynet
Skib allerede har bragt Mange til at tvivle om
Gudenaaens Seilbarhed for Dampskibe.
     Det bliver derfor Hovedopgaven for et eventuelt
Dampskibs-Actieselskab, at anskaffe et Dampskib,
der netop har den tilstrækkelige Maskinkraft til, med
et indskrænket Antal Passagerer og nogle Læster
Gods, at bevæge sig med den fornøde hurtighed.
Saadanne smaae Dampskibe, der kunne anskaffes
for 4 a 5000 Rd., befare flere engelske, franske og 
tydske Floder, hvor vel Freqventsen, men ikke Flo-
dernes Dybde tilsteder større Skibes fart. Et lig-
nende Skib vilde, efter vor Formening, være fuld-
komment tilstrækkeligt til en Begyndelse her, og for
yderligere at imødegaae, hvad vi oftere have hørt
indvende imod smaae Dampskibe, nemlig at de ikke
kunne gives Kraft nok til at gaae imod Strømmen
paa Floder, henvise vi til den ifjor udkomne Over-
sættelse af C. Bakewells "Vort Aarhundredes mær-
keligste Opfindelser" (der er forsynet med en meget
anbefalende Fortale af Professor, R. af Dbr. C.
Holten),  hvoraf man seer, at den første i Europa
byggede Dampbaad, "Cometen", der løb af Stabe-
len 1811, kun var af 12 Læsters Drægtighed,  med 
tre Hestes Kraft, men ikkedestomindre tilbagelagde
omtrent 2 Mile i Timen paa den skotske Flod Frith
of Forth. Det kommer følgelig ikke saameget an
paa Størrelsen, som paa, hvorledes Skib og Ma-
skineri er bygget og svare til hinanden, - og med
Hensyn hertil bliver det Actieselskabets Direction,
der maa slutte en fuldkommen betryggende Accord
med vedkommende Leverandeur.
     Som af Hr. Kammerjunker Drechsel bekjendt-
gjort, vil der førstkommende Løverdag Middag Kl.
12 i Hotel Dania blive afholdt et offentligt Møde
denne Sag betræffende, og vi ville Haabe, som vi
ogsaa ønske, at den derved vil komme under en om-
hyggelig Drøftelse og i god Gang. Det er let at
udkaste en Plan paa Papiret, let at forsvare den,
naar det f. Ex. lader sig gjøre med at sige: Ingen
behøver at tabe sin Actiecapital ved Foretagendet,
thi han kan reise den op med Skibet; men slige
Garantier troe vi ikke formaae at lokke Mange,
ligesom eiheller at Sagens almenyttige Beskaffen-
hed alene vil være istand til at bringe Actietegnin-
gen et heldigt Udfald, naar Planen synes at mangle
Soliditet.
     Vi ansee Dampskibsspørgsmaalet for at være
af megen Vigtighed for Silkeborg, og derfor have
vi ikke kunnet undlade at gjøre opmærksom paa den
Fare, Sagen let udsættes for, naar den gribes an
paa en mindre heldig Maade; vi have ikke indladt
os paa at udkaste Planer eller at bedømme den fore-
liggende, men kun udtalt en Anskuelse, der deles af
Flere, og forøvrigt henviist til Kjendsgjerninger. -
Med Anerkjendelse af den Fortjeneste, der allerede
ligger i at have bragt denne Sag paa Bane, op-
fordre vi til en nøie Overvejelse af samme, inden
Actietegning paany søges fremmet, og anbefale en-
hver Ven af Silkeborg, efter bedste Evne at under-
støtte dette gavnlige Foretagende.

Silkeborg Avis, d. 04-04-1860, s. 2