I deres Blad er der nylig berettet, at der skal finde
en Udvidelse og Forøgelse af de kongelige Slotte Sted.
Navnligen er det anført, at Silkeborg skal omformes til
en kongeligt Opholdssted. Uden at kunne bedømme hvor-
vidt denne rigtignok meget omtalte Foranstaltning vil 
komme til Udførelse eller ei, skal jeg, som nøie bekjendt
med Localiteterne, tillade mig at meddele nogle Bemærk-
ninger om Silkeborg, da dette Sted vistnok er aldeles
Ubekjendt for det langt overveiende Fleertal af "Kjøben-
havnspostens" Læsere. Silkeborg, beliggende i Linaa
Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, maa ved de
Naturskjønheder, hvorpaa dens Omegn frembyder en
overraskende og afvexlende Rigdom, tiltale Enhver, der
skjænker den endog blot nogle faae og flygtige Blik.
Den romantiske, i Danmark mageløse, Natur, som her i 
en Omkreds af nogle Miil udfolder sig for Beskueren,
kan ikke andet en dybt indprænte sig i Erindringen.
Gaarden Silkeborg selv med sin eenetages Stuebygning
overgaaer i Størrelse ikke nogen af Jyllands Middel-
herregaarde. Som Avlsgaard betragtet kan den forme-
delst faa og sandige Jorders Magerhed ikke føde sin
Mand; derfor er dens store Lade ogsaa omtrent ligesaa
Tom om Vinteren som om Sommeren. Al pecuniair [økonomisk]
Interesse erholder [får] Silkeborg fra Gudenaaen, som her
forlader den Gruppe af Søer, hvori den træder ind ved
Rye, og allerede her, skjøndt endnu en 14 Miil fra sin
Munding, opnaaer en betydelig Størrelse. Ad denne for
Pramme lige til Silkeborg seilbare Strøm udføres dens
enorme Mængde Skovproducter, ved den drives et stort
og indbringende Mølleværk, den skyldes et udstrakt og
fordeelagtigt Fiskeri. Silkeborgs Beliggenhed er inde-
sluttet. Mod Nord og Øst begrændser en række meget
Steile, tildeels skovbevoxede og ganske tæt ved Gaarden
liggende Bakker Udsigten, mod Vesten kan Øiet frit svæve
over den 1 Miil lange og derhos temmelige smalle Lange-
sø, men standses inden en halv Miils Afstand af den 
lange Række sorte Lyngbakker, der med stor Eensformig-
hed i flere Miles Strækning danne Gudenaaens vestlige
Flodgrændse; imod Syden begrændser Skoven i en Afstand
af en Fjerdingvei Synskredsen. Men hele Omegnen - 
saa uendelig rig paa Bakker, Dale, Skove, Søer og 
Aaløb - pranger [praler] overalt med de skjønneste Vuer. Udsig-
ten mod Syd fra een af hine tæt ved Silkeborg belig-
gende Bakker - Frysenberg kaldet - ud over Gaarden,
Møllen osv. er frydefuld og henrivende. Vil man nyde
Jyllands mest imponerende Naturskjønheder, da gjøre
man den 2 Mile lange Tour fra Silkeborg  til Himmel-
bjerg. - "Men man kan ikke leve af skjønne Egne og 
smukke Udsigter", sige Jyderne simpelt og træffende, navn-
ligen om Silkeborg. De private Mænd, der i Mands
minde have eiet Silkeborg, bekræfte Sætningens Rig-
tighed, thi ere dragne ind som rige og have listet sig
bort som fattige. For omtrent 20 Aar siden overtog
Statskassen Eiendommen, men den, som troer, at Sta-
ten har spunden Silke ved Silkeborg, feiler vistnok Høi-
ligen [meget]. Det vakte derfor almindelig Opsigt, at Regerin-
gen for nogle Aar siden viste fra sig en bekjendt jydsk
Klædefabrikant, der fremstillede sig som Liebhaver til Sil-
keborg, hvor han, i Betragtning af den store Vandkraft,
som der er til Disposition, og den ringe Arbeidsløn,
hvormed Egnens Beboere tage tiltakke, agtede, ikke min-
dre i det Offentliges end i egen Interesse, at anlægge
et omfattende Klædemanufactur. Endnu senere skal der
forgjæves være gjort Regeringen antageligt [acceptabelt] Bud. Naar
det erindres, at Liebhaverne ikke have attraaet Silkeborgs
henimod 5000 Tdr. Land indtagende Skovstrækninger - 
hvis Besiddelse af det Offentlige paa et Strøg, hvor
Skovvegetationen ophører, sikkert var meget ønskeligt, og
dog faaet Afslag paa deres Bud, saa er det vistnok ikke
at undres over, om man i Jylland ikke Vidste paa an-
den Maade at forklare Regjeringens handlemaade, end
ved at fæste Lid til det Rygte, at Silkeborg var bestemt
en Husarofficier, der stod i nært Forhold til den afdøde
Konge. Statskassen beholdt imidlertid Silkeborg - dog 
neppe for nu at omforme den til et kongeligt Slot. Jeg
vilde ønske, at dette ikke skete. Og veed De hvor-
for? Fordi Danmark og dets Finantser ere altfor fat-
tige til at tilbyde Kongen et kongeligt Opholdssted i en-
hver Krog af Riget, hvor der findes et eller andet Pi-
quant [særpræget]; for Silkeborgs Bygninger ere af et saa snæ-
vert og indskrænket Omfang, at der behøves en ganske
overordentlig Tilbygning for at endog det Antal Hoffolk,
der ledsager Kongen paa Reiser, kan nyde den sædvan-
lige Comfort i en nogenlunde Grad; og at hele Hoffet
maa tage Ophold paa selve Silkeborg er klart, naar
man veed, at der i en Afstand af en Miil findes, med
Undtagelse af en lille Parcel fra Silkeborg, Marien-
borg, ikke et eneste Sted, som kan anvises en Kammer-
tjener, endsige en Kammerjunker eller Kammerherre til
Domicilium; fordi Haven ved Silkeborg er aldeles for-
falden og saa godt som ingen Have, og en Have er jo,
som Pløen især godtgjør, uundværlig for et Hof, hvor-
meget den end Koster at anlægge og vedligeholde; fordi
en stadig og taalig god Vedligeholdelse af de Biveie,
som føre til og fra Silkeborg, der ligger fjern fra alle
nogenlunde befarne Communicationslinier, vil paavælte
Beboerne i denne sparsomt befolkede og paa mange Ste-
der næsten øde Egn en uoverkommelig Byrde - noget,
jeg af Erfaring kan bekræfte, da jeg flere end een Gang
har hørt Bønderne her beklage sig over det haarde Vei-
arbejde, naar enten Kongen eller en Prinds var i vente.
Endnu kunne jeg anføre flere Grunde, der op-
lyse Uhensigtsmæssigheden af at omdanne Silkeborg til 
et kongeligt Slot; men jeg vil lade det bero ved dem,
jeg nu har fremhævet. Hvad der har bevæget Christian
den 8de til en saadan Forøgelse af de kgl. Slottes An-
tal, er mig, som aldeles fremmed for de Anskuelser, der
herske ved Hoffet, ubekjendt. Men det veed jeg, der lever
i Folkets Midte og - selv Jyde - kjender Jyderne paa
det nøieste, at Kongen ved en paatænkte Plans Iværk-
sættelse ikke vil vinde de sparsommelige Jyders Tak. De
have ventet noget ganske Andet af Regeringens Bestræ-
belser for at vedligeholde Besiddelsen af det magre Silke-
borg. De have ventet, at Reringen vilde fremme just
paa Silkeborg Oprettelsen af et Jernværk, efterat det
har viist sig, at der findes en stor Mængde Myremalm i
de tilstødende Hedeegne. Deres, desto værre altfor sang-
vinske [optimistiske], Forhaabninger gik for 1 Aars Tid siden saavidt,
at de troede, at de Undersøgeler, der anstilledes for at 
udvide Gudenaaens Seilbarhed stode i Forbindelse med
Jernværkets Anlæggelse. Det vilde være deres praktikske
Sind en bitter Skuffelse om nogen Tid at se et konge-
ligt Slot prange [imponere], i Stedet for at høre de industrieuse
Maskiners Larmen. - Endnu Eet. Jeg har hørt, at
Kongen har til Hensigt at besøge Silkeborg for Jagtens
Skyld. Jeg troer det ikke. Vildsvin, hvoraf der ved
Aarhundredets Begyndelse fandtes adskillelige i Skovene,
ere som bekjendt aldeles forsvundne, og man maatte i alt
Fald paany forplante dem derhen fra Lauenborg eller
Mecklenborg, hvor de som bekjendt haves. Af Raadyr
Daadyr findes der for Øieblikket ikke mange, da de i 
Sommeren 1839 for Træplantningens Skyld bleve saa-
godtsom aldeles bortskudte og forjagede. Andejagten er  
derimod af Betydenhed; men paa Grund af Localiteterne
er den her saa besværlig, at der skal et stort Liebhaveri
til at finde Behag i den. Jeg er osv. 
                                                                 Deres
                                                                             J.