"Fædrelandet" har, efter sin foreløbige Indledning om det
udkomne Finantsbudget og det tilhørende Normalreglement, paa-
begyndt sin Kritik over de specieller Brancher, og gjort Be-
gyndelsen med Jordebogs, og Forpagtnings-Indtæg-
terne i Danmark, hvilken kritiks væsentligste Ankepost er 
den, at ikke altid disse Indtægter ere behørigen sondrede fra 
de Hoffet vedkommende. Med Hensyn til Spørgsmaalet,
om Silkeborg skulde være Lystslot eller gaae over til at 
blive Fabrikanlæg enten for privat, eller i det mindste for
kongelig Regning, hedder det: "at der strax maa begyndes
med at gjøre et offentlig Anlæg der, eller og med at sælge
det Hele; og at et Jernværk ikke er det eneste, her er at 
gjøre. Dette bruger nemlig kun 10 a 20 Hestes Kraft,
medens Gudenaa har 120, og antages det, at denne kan
benyttes paa 3 Steder, selv uden at forhindre dens Anbenyt-
telse som Communikationsvei, saa er her altsaa 3 a 400
Hestes Kraft, som bestandig er gaaet og endnu hver Dag
gaaer tilspilde. Her gjældet det Ordets egentlige Forstand:
Hora ruit [tiden flyver], hver time drukner en Hest i Kattegattets Bøl-
ger, hver Dag tilintetgjør et Par hundrede Tønder Havre.
Al denne Vandkraft i forbindelse med den ringe Arbeidsløn
gjør, at ved Siden af Jernværket mange industrielle Anlæg
vilde kunne bestaae her, og vi ville derfor lægge Hr. Stats-
raad Unsgaard det paa Hjertet, ikke at tøve for længe
med at tilvende den private Vindskibelighed [driftighed] al denne ubenyt-
tede Kraft, ved portionsviis at bortarvefæste den (f. Ex. til 
Bruun, Classen o. A.) - lægge ham paa Hjertet, om 
det ikke turde være en værdig Gjenstand for hans patrio-
tiske Bestræbelser, her at kalde et lille Birmingham tillive,
og gjøre denne fattige Egn til Sæde for en indbringende
industriel Virksomhed. Med en saadan Plan for Øie, der 
er noget ganske andet, end at bygge et Slot til Frokost, kan 
der ikke være noget imod, at Staten beholder Silkeborg, og
det bliver da mindre vigtigt, om det er aldeles correct at po-
stere det paa Domainernes Conto.