Svar paa Hr. Forpagter Sjørsleffs Opfordring i 
                    Stats-Tidenden No. 22.
     Da Hr. Professor Begtrup i Statstidenden No. 24 har erklæret,
at have den omventilerede [drøftede] Beregning over Silkeborg fra mig, og i øv-
rigt henviser Hr. Siørsleff til mig om nærmere Oplysning, saa mel-
des herved til behagelig Efterretning: at jeg rigtig nok, strax efter
at jeg havde kiøbt Silkeborg, har opsat en saadan Beregning over samme,
som den hvorom her handles, men N. B. til Foreviisning for forven-
tede Liebhavere som ville kiøbe Eiendommene. - Hvem beskriver
ikke den Eiendom han vil sælge saa fordelagtig som mueligt. Adskil-
lige Exemplarer deraf bleve uddelte til Commissionairen, og ventelig
har jeg giver Hr. Professor Begtrup en Gienpart deraf ved hans Nær-
værelse her for 3 Aar siden, da han siger han har den fra mig selv, erin-
dre det kan jeg ikke, men saa meget kan jeg sige bestemt: at jeg hverken
har givet ham i den Hensigt, eller med den Tilladelse, at han 
maatte lade den trykke. Det var mig paa den Tid meget om at giøre
at sælge Silkeborg, og ventelig har jeg bedet Professoren om at recom-
mendere [anbefale] mig en Liebhaver, og til den Ende givet ham en Copi af min 
Beregning. Skiønt denne Beregning saaledes kun var affattet til
privat Brug, og ikke for at trykkes offentlig, saa tør jeg dog paastaae
og om det skulle behøves med lovlig Taxations-Forretning bevise, at 
Silkeborg med sit Tilhørende, i det hele er mere værd end jeg har be-
regnet den til, om dog Revenüen af en enkelt Ting kunne være for
høit ansat, som jeg dog ikke troer; thi ved saadanne Beregninger an-
tager man ikke altid som Regel hvad Eiendommene paa den Tid ind-
bringer, men hvad de ved muelige Forbedringer og Forandringer
kunne indbringe. Jeg skal til Oplysning kortelig giennemgaae Hr. 
Siørsleffs Anmærkninger:
   1) Jeg har ansat Græsningens Værdie paa Skovgrundene for
1 Rd. pr. Tdr. Land, dette kan vel ikke ansees for overdrevent, da
den kan benyttes til Stude, Ungqvæg og Faar. Et faar kan vel
græsses paa en Tønde Skovland, og med sin Uld og Grøde give mere
end 1 Rd. aarlig Indtægt.
   2) Det hele Skov-Areal til Silkeborg er ikke speciel opmaalt i min
Eietid, men har bestandig været anseet og angivet for omtrent 5000
Tønder Land. At der i saa store Skove findes aabne Arealer, dette
er Tilfældet i ethvert Skovrevier.
   3) At antage som Middeltal 40 Favne Brænde pr. Tønde Land, er
er en meget lav Ansætning. Der findes adskillige hundrede Tønder Land
i Silkeborg Skove som kun afgive over 150 Favne pr. Td. Land.
Kammeraad Brüel, kongelig Oberförster, i hans Bidrag til den 
practiske Forstvidenskab, trykt 1802, og Professor Begtrup i hans
Beregninger over Indholden af siellandske og fyenske Skove (see
hans udgivene Beskrivelser over disse Provindser) antage begge som et
Medicum i Blandings-Skove, 72 Favne storslaget Brænde og 15
Favne Fagot pr. Tønde Land.
   4) At jeg har taxeret en Favn Brænde i Silkeborg Skove til 4 Rd.
i frie Penge, er ingenlunde for høit, men endog meget under hvad
jeg herefter kan have; som Beviis herfor anføres, at jeg i forrige Uge
lod nedseile fra Silkeborg ( i den af mig oprensede Guden-Aae) directe
til Randes 4 Pramme med 50 Favne Brænde, og solgte samme ved
offentlig Auction paa Randers Brøgge den 14de Marts for 9 Rd.
2 Mk. til 9 Rd. 4 Mk. pr. Favn, foruden Auctions-Salarium.
At jeg deraf har fuldkommen 7 Rd. i frie Penge pr. Favn, det kan lov-
lig bevises.
   5) At begge Teglværker ikke i de sidste Aaringer have været i Drift,
er en Følge af at man under nærværende Forhold ikke har kunnet faae
de behøvende Folk, øde er ingen af dem, og begge komme i Drivt i
dette Foraar, saa tidlig som Veirliget tillader det, da jeg ved Hielp
af 50 svenske Krigsfanger som ere mig overladte af Regieringen, nu
seer mig i Stand til at fremme baade dette og flere nyttige Arbeider
som før maatte hvile. Hvad Afsætningen angaaer, da kan vel neppe
nogen for Alvor kalde i Tvivl, at Oplandet langs Gudden-Aae og 
Randers Bye kan forbruge flere Muurstene end 2 Teglværker til 
24000 Stene, kan producere, uden at tale om en fiernere Forsen-
delse. 
     I øvrigt vil jeg overlade til Publicum at fælde Dom over Hr. For-
pagter Siørslef, som uden nogen anledning fra min Side, paa en 
uædel Maade har søgt offentlig at kaste Skygge paa min Eiendom, eller
rettere sagt at sætte den i et ufordeelagtig Lys: han var som uvedkom-
mende Mand baade uberettiget og ubeføiet [uden tilladelse] hertil.
     Rugaard den 18de Marts 1809.
                                                                           Ingerslev.