(kun tekst vedr. Silkeborg er tastet herunder - vedr. Finansbudget for 1841)
Vi have berettet, at det Jordegods, der findes fordeelt
i de 8 forhen anførte Districter, i Budgettet er anslaaet til 
en Nettoindtægt af 74,000 Rbd. Foruden disse gives…...

     I Budgetbilaget findes endnu angivet, at Frederikshave
med Flenstofte i Fyen og Silkeborg i Jylland er henlagte 
under Domainerne.
     Hvad Silkeborg Skove angaaer, der udgjøre et 
Areal af 4937 Tdr. Land, er denne Foranstaltning alt truf-
fet forinden denne Konges Tronbestigelse, og da det ansees
for hensigtsmæssigt, at Staten har flere Skove, da Jylland
har følelig Mangel paa saadanne, og da disse Skove ved en
foregaaende slet og anordningsstridig Behandling næsten
ere ødelagte, kan denne Foranstaltning vistnok ikke andet end
billiges [godkendes]. Men Hensigtsmæssigheden af, at ogsaa den daar-
lige Hovedgaard er gjort til Domaine, er, da Budgetbilaget
ikke derom indeholder nogen Oplysning, vistnok vanskelig at 
indsee. Efter hvad tidligere er udviklet, maa det efter selve
Regjeringens Begreb om Domainer vistnok betragtes som no-
get væsentligt, at de give en Statsindtægt; men dertil er 
Silkeborg, efterat Skovene nu ere fradragne, paa ingen Maade
skikket [egnet]. Derimod er det ypperligen skikket [egnet] til Salg, da dets
Beliggenhed og den efter vore Forhold betydelige Vandkraft,
Gudenaa har, giøre det fortrnlig skikket [egnet] til forskjellige in-
dustrielle Anlæg. Skulde den dertil fornødne Capitalkraft og
Foretagelsesaand ikke findes i Landet, da er det mere end 
blot Gisning, at den vilde kunne erholdes [fås] f. Ex. i Hamborg,
og hvilke overordentlige Fordele det vilde medføre for Landet,
om her reiste sig et livligt Fabrikrøre, der kunde skaffe hin
fattige Egns vindskibelige [driftige] og nøisomme Beboere Arbeide og
Fortjeneste, forvandle flere derværende, hidtil ubenyttede Na-
turproducter til afsættelige Handelsvarer, skaffe Brændet fra
selve Silkeborgs Skove, der nu paa Grund af Transportom-
kostningerne kun kunne afgive ringe Fordeel, en frugtbringende
Anvendelse paa Stedet osv. - alt dette er saa let at indsee,
at det ingen Udvikling behøver. At Regjeringen selv skulde
paatænke her at etablere Fabriker, er ikke antageligt, efterat
den sees omsider at være kommet til den Erkjendelse, at det 
Offentlige ikke kan og ikke bør selv være Fabrikant eller Kjøb-
mand. Naar det nu tilmed erfares, at der er anviist en
Sum (omtrent 10,000 Rbd.) for at indrette Hovedgaarden
paa Silkeborg til Beboelse for den kongelige Familie, saa kan 
det desværre nok ikke være tvivlsomt, at Grunden, hvorfor
den er gjort til Domaine, er, at den er bestemt til kongeligt
Lystslot. Der turde da vel være god føie [grund] til at opkaste det 
Spørgsmaal, om ikke det lille Danmark er saaledes velsignet
med kongelige Slotte, at det snarere kunne synes tilraadeligt
at formindske, end at forøge deres Antal, og om i alt Fald
den Fordeel, at et eller andet Medlem af den kongelige Fa-
milie hvert andet, tredie Aar i et Par Uger kunde nyde det
eneste Silkeborg frembyder - en smuk Udsigt - kan opveie
det Gode, at Landets Industri kunde finde Tilhold [hjemsted] og Op-
sving paa et Sted, hvor alle naturlige Betingelser - Vand-
kraft, Skov, Tørv, Jern, billig Arbeidsløb osv. - synes at 
forene sig om at love den god Fremgang, og derved bringe
Virksomhed og Velstand ind i en nu saa fattig Egn. Idet
vi maa overlade det til Læseren selv at besvare disse Spørgs-
maal, tør vi tilføie, at kongelige Lystslotte i alt Fald ikke ved-
komme Domainevæsenet, der en en væsenlige finantsiel Insti-
tution; men at, saavist de bestaaende kongelige Slotte ikke
regnes derhen, forde de kun medføre Udgifter, men ikke Ind-
tægter, saaviist bør hverken Silkeborg eller noget andet projec-
teret Lystslot opbygges, istandsættes, forskjønnes, vedligeholdes
osv. under Domainernes Firma.