I Tirsdags Aftes holdt Hr. Kammerjunker,
Birkedommer Drechsel paa Raadhussalen her i
Byen et længere Foredrag over Silkeborg Com-
munes og Omegns Fortiid, nuværende Tilstand og
Fremtidsudsigter, hvilket af den talrige Forsamling
fulgtes med levende Interesse. Kammerjunkeren
mindede først om, at Høisal. Kong Christian den
Ottendes hensigt med at oprette denne Plads var,
som det hedder i Rescriptet [svarskrivelsen] af 8de Januar 1846,
”.. at afhjælpe et i de indre Herreder af Nørrejylland
længe følt Savn, der har været en væsentlig Hin-
dring for Landbrugets og Industriens Opkomst i
denne deel af Provindsen”, - og opkastede der-
paa det spørgsmaal: om denne Silkeborgs Hoved-
opgave er skeet Fyldest? Dette besvarede han be-
kræftende, ja Pladsens gavnlige Indflydelse paa
Landbruget og Industrien havde været baade hur-
tigere, mere fremtrædende og større, end det kunne
ventes! Og ved nedenstaaende Eksempel, taget af
Landboindustrien, viste Taleren, ..hvor lidet begrun-
det den Paastand er, som fremsættes endog af for-
nuftige Mænd: at Silkeborg er en Snylteplante,
frembragt ved Kunst, manglende Sund og naturlig
Livskraft, som vil forgaae ligesaa hurtig som den
er kommen frem”. Naar en Bonde her fra Egnen
tidlige havde nogle Tønder Korn at sælge, kjørte
han med dem 3 a 4 Tdr. paa hver Vogn, mere 
kunne ikke føres frem paa de daarlige Veie, til Hor-
sens eller Aarhuus den ene Dag, den anden besør-
gede han sine Forretninger i Kjøbstaden og den 
tredje anvendtes paa Tilbageveien. Der var et 
Kjøretøi med Kudsk i 3 Dage fraværende fra Hjem-
met for at sælge 3 a 4 Tønder daarligt Korn! 
Sammenligner man Udbyttet af en saadan Reise 
med Udgifterne, 3 Dages fraværelse fra Hjemmet 
med Heste og Vogn, Fortæring, Slid o. desl., vil 
det ikke kunne forundre, at saadanne Reiser vare 
sjeldne, at Kornet, istedetfor at føres bort, blev 
anvendt hjemme til opfodring af Stude, til ulov-
lig Brændeviinsbrænden og – til at føde Træsko-
arbeidere, hvorpaa Egnen, som bekjendt, er rig. 
Havde nu endda denne Tilstand ledet til, at en 
Mængde mere Korn var blevet opfodret i Hiemmet 
og derved til at en større Mængde Gjødning til-
førtes Jorden, da vilde den ikke have været saa 
skadelig, som den var; men det er factisk, at der 
paa den Tid, da dog Landbruget paa andre Steder 
i Landet havde taget et betydeligt Opsving, her 
var Stilstand, og at Silkeborgs Fremkomst, støttet 
af de gode Aar og Conjuncturerne, har bevirket, at 
en mængde Jord, som henlaa i Hede, er bleven 
opdyrket og dagligen opdyrkes, fordi det nu, da 
Landmanden har en Afsætningsplads i sin Nær-
hed, kan lønne sig at dyrke Jord og opdyrke den. 
Og paa samme tid er Kreatur- og Træskoproduc-
tionen i de samme Egne stegen indtil det Fleer-
dobbelte.
     Silkeborg har saaledes om ikke endnu fuldendt, 
saa dog i høi Grad fremmet sin Opgave, at være 
en Støtte for Landbruget, et mægtigt Hjælpe-
middel til Opdyrkning af Jord. Virkningerne i denne 
henseende høre til dem, som ikke altid sees, fordi 
man ikke har noget Opgivende om den Jord, der 
saaledes forbedres eller opdyrkes; men der er imid-
lertid et sig saagodtsom aarlig og stadig gjenta-
gende Phænomen, som fortjener at nævnes, naar 
Talen er om Landbruget og om Silkeborg som 
Afsætningsplads; og dette er: at her oftest, ja næ-
sten altid er høiere Kornpriser paa Pladsen end i 
de andre Kjøbstæder! Som naturligt Midtpunkt 
ved hjælp af Aarhus-Ringkjøbing-Chausseen og 
Viborg-Horsens-Veien imellem Vest og Øst søges 
Silkeborg vesterfra af Beboerne fra de Egne, hvor 
productionen ikke staar i Forhold til Forbruget, 
og følgen heraf er og har i flere Aar været den 
ovenanførte, og de høie Kornpriser drage Sælgere 
langt øster- og nordfra herhen. At denne stadig sig 
gjentagende Conjunctur skulde snart tabe sig, er der 
ingen Anledning til at antage. 
     Taleren indrømmede Sandheden i hiin Paa-
stand, at Silkeborg tildeels er kaldt tillive ved at 
Regjeringen, for at hidlokke Nybyggere, gav Enhver 
af dem nogle hundrede Qvadratalen Jord uden 
Betaling paa en Bund, som iforveien kun indbragte 
Staten 2 Mk. aarlig for hver 14.000 Qvadrat-
alen, hvilke 2 Mk. Staten endda har reserveret sig 
i Grundafgift; men meente, at det laa klart for 
Enhver, hvor ringe den beskyttelse, Staten saaledes

har ydet Nybyggerne, er i Forhold til de Capitaler, 
der af dem ere satte paa Bygningerne og deres 
Opførelse. At Staten saaledes ingenlunde har bragt 
noget Offer ved at fremkalde Silkeborg, men tvert-
imod allerede directe har vundet Meget ved 
Silkeborgs Fremkomst, godtgjorde han ved følgende 
Regnestykke: Den afgav til Pladsens Fremme c. 
300 Tdr. Land, men af hvilken beskaffenhed? Ager-
jorden var af det allersletteste Sand, baade i Bun-
den og Overfladen, den paa den Jydske Hede sæd-
vanlige Overskorpe (den saakaldte Gur eller Gur-
tørv) som ved god Behandling kan gaae 
over til Muld eller Sandmuld, var forsvunden i 
Sand, og man kan uden Overdrivelse paastaae, at 
en Opdyrkning var umulig uden ved hjælp af en 
saadan Gjødningsmasse, som kun ved ganske sær-
deles Bekostninger kunde ventes tilveiebragt. Jor-
den svarede da ogsaa 2 Mk. pr. Tdr. Land i For-
pagtningsafgift, et tro Billede af dens Tilstand! –
Jordene ere allerede betydelig forbedrede af Nybyg-
gerne og gaae stadig frem i Cultur ved hjælp af 
alt det Affald, som Pladsen tilfører dem. Disse 
2 Mk. pr. Tdr. Land, som aldrig vilde kunne været 
blevne synderligt forøgede under Staten som Eier, 
oppebærer Staten endnu, medens den directe Ge-
vinst allerede nu er 2800 Rd. aarlig i Bygningsafgift, 
foruden Toldintraderne [toldindtægter] og Brænderiafgifterne, hvis 
Størrelse Taleren ei saa sig istand til at opgive; 
og den indirecte Gevinst i en stadig Afsæt-
ning af Statens Skoveffecter til høie Priser, og Eg-
nens Stegne og stigende Skatteevne.  (sluttes)