- Under Overskrift: 'Jernudsmeltning' omtaler Forf. af
den nylig udkomne Beskrivelse af Skanderborg Amt det i nyere
Tid igjen paa Bane bragte Spørgsmaal om Myremalmens An-
vendelighed:
     "Der var en Tid", hedder det, "omtrent i Midten af det for-
rige Aarhundrede, da man her i Landet var betagen at et Slags
Fix Idee om ædle og uædle Metallers Forekomst i det egentlige
Danmark. Man troede at have fundet Sølverts [malm] hist, at have
opdaget Kobber her og Bly her, og man lovede sig Guld og 
grønne Skove af alle disse Herligheder i Fremtiden, men Frem-
tiden bragte ikkun [kun] Overbeviisningen om, at alle hine sangvinske [optimistiske]
Forhaabninger vare byggede næsten i bogstavelig Forstand paa
Sand. Naar man undtager nogle Smuler gedigent Kobber,
Kobberkies og Blyglands paa Bornholm,  hvilke saavidt det la-
der, endog ere opdagede i en langt nyere Tid, findes i Dan-
mark ingen af de almindeligt brugelige Metaller eller deres
Malme, undtagen Jernmalmen. At denne Malm i gamle Tider
er bleven benyttet til Jernudsmeltning, derpaa har man mange Bevi-
ser, ikke blot i ældre Documenter, men ogsaa i flere Levninger fra 
hine Tider, og det synes, som om Udsmeltningerne ikke ere skete
i det Store, men derimod i smaa Qvantiteter, endog af Bøn-
der, forsaavidt nogen havde Jernmalm paa egen Grund. Man
finder nemlig i gamle Mageskifter [boligskift], Skjøder og Fæstebreve, fra 
Christian den Tredies Tid, ja eet endog fra 1503, fra Kong
Hans's Tid, at iblandt de Naturalier, som Bønderne skulde ud-
rede i Landgilde, undertiden nævnes Jernkloder, ogsaa Arent
Berntsen fortæller om et Mageskifte, som Christian IV fo-
retog med en Bondegaard i Gladsaxe Sogn, i Omegnen af 
Kjøbenhavn, imod en anden Bondegaard, hvoraf der blandt An-
det svaredes i Landgilde: Humle og Jern. Af synlige Lev-
ninger, der vidne om Jernets Udsmeltning i Fortiden, fandtes
endnu til Pontoppidans Tid paa flere Steder i Jyllands He-
der Spor af Masovne til denne Brug og hyppige Jernslakker
(hvilke kunne findes endnu), og Apotheker Steuben, som bereiste
en Deel af Jylland i Aaret 1758, fandt ved Vrads By og ved 
Bredden af den nærliggende Indsø en betydelig Mængde Jernslakker,
medens Egnens Bønder endydermere [yderligere] fortalte ham, at der i forrige
Tider havde staaet en Smelteovn. Ja man er endog ikke utilbøielig
til at troe, at disse Udsmeltninger have fundet Sted i en saa-
dan Mængde, skjøndt kun lidt ad Gangen, at der ved deres 
Forbrug af Brændsel er gjort de første Skaar i Landets tid-
lige, mægtige Skove.
     Den Form, hvorunder Jernet hyppigst, eller naar vi tage
Hensyn til dets mulige Udsmeltning, næsten udelukkende forekom-
mer i Jylland, er som Myremalm, hvis chemiske Hovedbestand-
dele ere Jerntveilte med Kiseljord og Vand. Medens denne
Malms Udbredelse i Viborg og Ringkjøbing Amter er overor-
dentlig stor, forekommer den i Skanderborg Amt i ringere, skjøndt
langtfra ikke ubetydelig Mængde, f. Ex. et stort Lag i Silke-
borg-Sønderskov, paa flere Steder i Them Sogn i en Udstræk-
ning af flere Tdr. Land, saasom ved Tømmerby, Them og Sal-
ten. Den ligger sædvanligviis i Engene, sjelden dybt, ofte
kun et Qvarteer under Overskorpen. Mægtigheden er meget
afvexlende, idet den snart kun er nogle faa Tommer (i Søn-
derskoven: 6 - 10 T.), snart stiger til 1½ Alen (paa enkelte
Punkter i Them Sogn). Paa nogle Steder har man paa et 
Areal af 113 □ Alen taget 3000 Lpd. Myremalm. Dens
Gehalt [indhold] af Jern er ligesaa Foranderlig som Mægtigheden, thi
den varierer imellem 20 og 45 pCt., er altsaa sine Steder, og
det ikke sjeldent større end Gehalten [indholdet] af de engelske Jernmalme,
hvoraf 13 - 14 Millioner Centner [50 kg] Jern udsmeltes mellem Aar
og Dag. I denne Sommer har det Kgl. Rentekammer ved Hr. 
Cand. Polyt. Jørgensen, hvem Forfatteren har at takke for en 
Deel af disse Meddelelser om Myremalmen, ladet indkjøbe 12,000
Lpd. Malm, efter Godheden betalt med 2½ á 3 Sk. pr. Lpd., leveret
ved Silkeborg, og 2000 Tdr. Tørvekul, for dermed at anstille
Udsmeltningsforsøg ved Carlshütte ved Rendsborg. Af Myre-
malmen var den største Deel fra Silkeborgs Omegn, Resten
fra Ringkjøbing og Viborg Amter; Tørvekullene var deels fra
Tømmerby i Thim Sogn, deels fra Kragelund Mark, 1½ Miil
nordvest for Silkeborg i Viborg Amt; begge Slags Materia-
lier bleve paa Pramme førte nedad Gudenaa til Randers og
derfra tilsøes directe til Rendsborg. Da Kullene havde lidt
meget ved Transporten, saa at man efter Sigtningen kun be-
holdt 650 Tdr. tilbørligt [passende] store kul tlbage, var man ikke, efter
Bestemmelsen, istand til at forsøge Malmets Udsmeltning med Tørve-
kul alene; dog kan der neppe være nogen Tvivl om, at de ere velskikkede [velegnede]
dertil, da de ere af en fortrinlig Bonitet [kvalitet]. Ved den i dette Efteraar i 
Carlshüttes Masovn foretagen Udsmeltningsprøve, hvortil brug-
tes lige Dele Tørve- og Trækul, befandtes Myremalmen at 
være letsmeltelig og at give Jern, der egner sig vel til Støb-
ning. Skjøndt den ingenlunde var af den rigeste Art, gav
den dog et Udbytte af 26½ pCt.: der vil altsaa Rimeligviis
kunne ventes endnu Mere, hvis den paatænkte Anlæggelse af 
et Jernværk ved Silkeborg maatte komme til Udførelse".