har siden Kongens sidste Ophold paa denne Gaard
saameget mere tildraget sig Folks Opmærksomhed, som 
det skal være mere end blot et Rygte, at Bygningen
stunder til [rykker nærmere] en væsentlig Omformning efter en allerede
dertil lagt Plan. At Beliggenheden af denne Eiendom
er ligesaa indtagende som Godsets Jordbonietet er slet,
dette er noksom bekjendt, hvilket meget træffende udfol-
dede sig ved den Samtale, som hendes Majestæt Dron-
ningen i afvigte Sommer havde havde med en Bondekone
fra Egnen ved Silkeborg, idet Dronningen ved at  beskue
Landskabets yndige Udsigt udbrød til Bondekonen: "O
hvor boer Du dog i en deilig Egn", hvortil Bondeko-
nen svarede sukkende: "Ja men hun maa troe, der 
er mæn skarp"; og virkelig havde Bondekonen i mate-
riel Henseende ikke Uret, thi Skarpheden gaar saa vidt,
at selve Eiendommen stedse for Statsgjeldsdirectionen
skal have afgivet betydelig Underbalance. I "Khvnsp."
har en Indsender, ved at udtale sig noget om denne
Eiendom, blandt Andet bemærket: "For omtrent 20
Aar siden overtog Statskassen Eiendommen, men den,
som troer, at Staten har spundet Silke ved Silkeborg,
feiler vistnok høiligen. Det vakte derfor almindelig Op-
sigt, at Regjeringen for nogle Aar siden viste fra sig
en bekjendt Jydsk Klædefabrikant, der fremstillede sig
som Liebhaver til Silkeborg, hvor han, i Betragtning
af den store Vandkraft, som der er til Disposition, og 
den ringe Arbeidsløn, hvormed Egnens beboere tage
tiltakke, agtede, ikke mindre i det Offentliges end i egen
Interesse, at anlægge et omfattende Klædemanufactur.
Endnu senere skal der forgjæves være gjort Regjerin-
gen antageligt Bud. Naar det erindres, at Liebhaver-
ne ikke have attraaet Silkeborgs henimod 5000 Tdr.
indtagende Skovstrækninger - hvis besiddelse af det
Offentlige paa et Strøg, hvor Skovvegetationen op-
hører, sikkert var meget ønskelig, og dog faaet afslag paa
deres Bud, saa er det vistnok ikke at undres over, om 
man i Jylland ikke vidste paa anden Maade at for-
klare Regjeringens Handlemaade, end ved at sætte Lid
til det Rygte, at Silkeborg var bestemt en Husaroffi-
ceer, der stod i nært Forhold til den afdøde Konge.
Statskassen beholdt imidlertid Silkeborg - dog neppe
for nu at omforme den til et kongl. Slot. Jeg
vilde ønske, at dette ikke skete. Og veed De
hvorfor? Fordi Danmark og dets Finantser ere altfor
fattige til at tilbyde Kongen et kongeligt Opholdssted i
enhver Krog af Riget, hvor der findes et eller andet 
Piquant; fordi Silkeborgs Bygninger ere af et saa 
snævert og indskrænket Omfang, at der behøves en
ganske overordentlig Tilbygning for at endog det Antal
Hoffolk, der ledsager Kongen paa Reiser, kan nyde den
sædvanlige Comfort i nogenlunde Grad; og at hele
Hoffet maa tage Ophold paa selve Silkeborg er klart,
naar man ved, at der i en Afstand af en Miil findes,
med Undtagelse af en lille Parcel fra Silkeborg, Marien-
borg, ikke et eneste Sted, som kan anvises en Kammer-
tjener, endsige en Kammerjunker eller Kammerherre
til Domicilium; fordi Haven ved Silkeborg er aldeles
forfalden og saa godt som ingen Have, og en Have er 
jo, som Pløen især godtgjør, uundværlig for et Hof, 
hvor meget det end Koster at anlægge og vedligeholde;
fordi en stadig og taalig god Vedligeholdelse af de Be-
veie, som føre til og fra Silkeborg, der ligger fjern fra 
alle nogenlunde befarne Communicationslinier, vil paa-
vælte Beboerne i denne sparsomt befolkede og paa mange
Steder næsten øde Egn en uoverkommelig Byrde -
noget, jeg af Erfaring kan bekræfte, da jeg flere end
een Gang har hørt Bønderne her beklage sig over det 
haarde Veiarbeide, naar enten Kongen eller en Prinds
var i Vente. Endnu kunne jeg anføre flere Grunde,
der oplyse Uhensigtsmæssigheden af at omdanne Silke-
borg til et kongeligt Slot; men jeg vil lade det beroe
ved dem, jeg nu har fremhævet. Hvad der har bevæget
Christian den 8de til en saadan forøgelse af de kgl.
Slottes Antal, er mig, som aldeles fremmed for de An-
skuelser, der herske ved Hoffet, ubekjendt. Men det
veed jeg, der lever i Folkets Midte og - selv jyde - 
kjender Jyderne paa det nøieste, at Kongen ved den 
paatænkte Plans Iværksættelse ikke vil vinde de spar-
sommelige Jyders Tak. De have ventet noget ganske
Andet af Regjeringens Bestræbelser for at vedligeholde
Besiddelsen af det magre Silkeborg. De have ventet,
at Regjeringen vilde fremme just paa Silkeborg Opret-
telsen af et Jernværk, efter at det har viist sig, at der 
findes en stor Mængde Myremalm i de tilstødende
Hedeegne. Deres, desto værre altfor sangvinske [optimistiske], For-
haabninger gik for 1 Aars Tid siden saavidt, at de 
troede, at de Undersøgelser, der anstilledes for at udvide
Gudenaaens Seilbarhed, stode i Forbindelse med Jern-
værkets Anlæggelse. Det vilde være deres praktiske 
Sind en bitter Skuffelse, om nogen Tid at see et kon-
geligt Slot prange, i Stedet for at høre de industri-
euse Maskiners Larmen. - Endnu Eet. Jeg har hørt,
at Kongen har til Hensigt at besøge Silkeborg for Jag-
tens Skyld. Jeg troer det ikke. Vildsviin. hvoraf
der ved Aarhundredets Begyndelse fandtes adskillelige i 
Skovene, ere som bekjendt aldeles forsvundne, og man
maatte i alt Fald paany forplante dem derhen fra Lau-
enborg eller Mecklenborg, hvor de som bekjendt haves.
Af Raadyr og Daadyr findes der for Øieblikket ikke
mange, da de i Sommeren 1839 for Træplantningengs
Skyld bleve saagodtsom aldeles bortskudte og forjagede.
Andejagten er derimod af Betydenhed; men paa Grund
af Localiteterne er den her saa besværlig, at det skal
et stort Liebhaveri til at finde Behag i den.