I Torsdags afholdtes i "Hotel Dania" her i
Byen Generalforsamling i Actieselskabet for en Damp-
skibsfart paa Søerne ved Silkeborg - Hr. Pastor
Hostrup valgtes til Dirigent, og gav derpaa Ordet
til Hr. Fabrikeier M. Drewsen, som gjorde For-
samlingen bekjendt med Foretagendets Fremskridt
siden Generalforsamlingen den 24de Juli f. A., der
havde givet ham Bemyndigelse til i Et og Alt at
handle paa Selskabets Vegne. Navnlig meddelte
Hr. Drewsen, at der af Regjeringen var tegnet Ac-
tier for et Beløb af 5000 Rd., imod en Aarlig
Amortisation [tilbagebetaling] af 100 Rd. og imod at der for Be-
løbet gives 1ste Prioritets Panteret i Dampbaa-
den, samt, at der allerede af ham var gjort Be-
stilling af en Damphaad paa 10 Hestes Kraft hos
Dhrr. Baumgarten & Burmeister i Kjøbenhavn,
der for en Priis af 10,000 Rd. (hvoraf Tredie-
delen allerede er udbetalt) har forpligtet sig til at
levere samme færdig først paa forestaaende Foraar.
Hr. Drewsen stillede derpaa det Forslag, at Gene-
ralforsamlingen vilde meddele ham en yderligere
Fuldmagt til ogsaa fremtidig at varetage Selska-
bets Interesser og at modtage og qvittere for det
af Regjeringen tegnede Beløb. Efter nogen Dis-
cussion sattes dette Forslag under Afstemning, og
med 31 Stemmer imod 1 blev det vedtaget, at med-
dele Hr. Drewsen den begjærede Fuldmagt. Sel-
skabet erklæredes derhos for constitueret, med Hr.
Drewsen som dets Generalbefuldmægtigede, og den
nævnte Fuldmagt blev underskreven og ham over-
leveret. Hr. Drewsen fremlagde endnu 25 ham af
udenbyes Actionairer meddeelte Fuldmagter, der repræ-
sentere 231 Actier. - Hr. Kammerjunker Drechsel
stemte ikke, navnlig fordi han ikke ansaae Selska-
bet for at være tilbørlig constitueret og fordi der ikke
existerede Love for Selskabet, hvorefter Stemme-
retten kunde udøves.