Søg Silkeborgs logo

Søg Silkeborg - Silkeborg Avis

Navn
Georg Vilhelm Louis Drechsel
Fødselsdag
04-10-1814
Født i sogn
Gentofte Sogn, København Amt
Navneændring
Dato
09-03-1861
Adresse i 2026
Adresse i 1861
Personer/virksomheder
Artiklens emner
Brand; Forhør

               Silkeborg, den 9de Marts.
     Natten mellem Torsdag og Fredag Kl. mellem
3 og 4 gjordes Brandallarm. Ilden bar udbrudt
I to op til hinanden stødende Baghuse i Sønder-
gaden, men var heldigviis bleven opdaget itide, saa
at den snart blev slukket uden at have anrettet videre
Skade. Politimesteren, Hr. Kammerjunker Drechsel,
indfandt sig strax ved Brandstederne, og da flere
Omstændigheder tydede paa at Ilden maatte være 
paasat, lod han begge Huuseierne følge med sig paa
Raadstuen, hvor et Forhør optoges, efter hvilket
den ene af disse, imod hvem der var fremkommet
endeel Indicier, belagdes med personlig Arrest. For-
hørerne fortsattes derpaa uafbrudt til Kl. mellem
1 og 2 om Eftermiddagen, samt atter om Aftenen
Indtil ud paa Natten, og fortsætte idag – Ilden
opdagedes af en familie, der beboer en Leilighed i
den Arresteredes Baghuus, hvorunder der er en 
Rullestue, idet Manden vaagnede og mærkede en 
stærk Røg i Værelset; efterat være staaet op, saa
han Ilden i Naboens Baghuus og gjorde Allarm.
Men medens han tilligemed sin Vært ere beskjæf-
tigede med at slukke hos Naboen, bliver han Op-
mærksom paa, at der ogsaa er Ild i det Baghuus,
hvori han boer, lige under hans egen Leilighed.
Ilden har dog eiheller her faaet nogen Magt og
slukkes snart. Ved nærmere undersøgelse viser det
sig nu, at der i Muren imellem begge Baghusene
er brudt et hul saa stort at et Mennekske kan krybe
derigjennem, og at Ilden paa begge steder var an-
lagt under to Ruller, af hvilke den ene er stærkt
forbrændt, ligesom ogsaa Ilden, der var bleven an-
stukken i en Kasse med Kul og næret ved endeel
Halm, allerede havde taget godt fat i Gulvet og
andet Træværk; under den ene Rulle var der ogsaa
indstukket en af de nyere Træbikuber med endeel Bi-
værk og Vox, hvori Ilden dog endnu ei havde faaet
fat. – Naar man betænker, at hvis Ilden ikke
tilfældigvis var bleven opdaget saa betids, kunde
den ovenover den ene Rullestue boende Familie let
have fundet en skrækkelig Død i Luerne, da Gulvet
under samme snart vilde have været gjennembrændt,
saa maa enhver Rettænkende af Hjertet ønske den
nidkjære Forhørsdommer Held til at faae Gjernings-
manden til denne Skjændselsdaad frem for Dagens 
Lys, for at dette Umenneske kan faae sin fortjente 
Straf.

Silkeborg Avis, d. 09-03-1861, s. 1