Aalborg, den 31te Januar. Efter det i "Berl.
Tid" meddelte Forslag af den allerhøiest nedsatte Commis-
sion angaaende Betingelserne for at etablere sig i den nye 
Kjøbstad eller paa Handelspladsen Silkeborg, har Com-
missionen vel "ingenlunde miskjendt de Fordele, som en ubun-
den Frihed for Alle og Enhver, til at nedsætte sig paa Plad-
sen, og der at drive de Kjøbstæderne ialmindelighed forbeholdte
Næringsveie, navnlig Handel og Haandværk, vilde kunne 
medføre", men har "fra andre Sider der fundet ikke faa
Betænkeligheder og især anseet det som et væsenligt Middel
til at sikkre Planens heldige Fremgang, at den oprindelige
Stamme af Pladsens Beboere kom til at bestaae af  nogen-
lunde vederhæftige Folk, idet det befrygtedes, at man, ved at 
aabne ubunden Concurrence, vilde udsætte sig for, at en 
Mængde Individer, der vare uden Resourcer, saavel fra For-
muens som fra Dygtighedens Side, strax vilde sammen-
strømme til Pladsen, lokkede saavel af Nyhedens Interesse,
som af de Fordele og navnlig den lette Adgang til Grund-
besiddelse, som indrømmes Nybyggerne". Man har frygtet 
for, at derved vilde opstaa en Befolkning, som endog "snart
vilde blive nødt til at søge offentlig Understøttelse" og som
vilde "let afskrække hin meer agtbare Classe fra at nedsætte
sig, saa at hele Planen stod Fare for at mislykkes". Com-
missionen er derefter kommen til det Resultat, at "foretrække
Bevillingssystemet, som det eneste, ved hvilket man tilbørlig
vilde kunne betrygge sig med Hensyn til Vedkommendes Per-
sonlighed, og under hvis Anvendelse der, naar det udøvedes
vel med Vaersomhed, men tillige med tilbørlig Liberalitet,
vilde kunne opnaaes en ønskelig og derhos [desuden] en mere betydende
Concurrence end under en fuldkommen Frihed for Alle og 
Enhver til at nedsætte sig paa Pladsen". At en bureaukra-
tisk sammensat Commission med annecterede [indlemme] bureaukratiske
Elementer vilde komme til det Resultat, at foretrække Bevil-
linssystemet, har man ikke kunnet betvivle, thi det er den 
Maade, hvorpaa saa mange af vore Handelsforhold ansees
ordnede, men hvorpaa de ere blevne ikke mindre forqvaklede.
Handelens hele Væsen og Grundbetingelse er udvortes Frihed og
selv Haandværket erkjender meer og mere Nytten af alle be-
tyngende Baands Løsnelse. Men hvad er Bevillingsvæsenet
andet en Handelstvangens fulde Repræsentation? Og hvil-
ket Baand kan vel være mere trykkende for en "Handelsplads"
og unaturligere for dennes Betydning, naar den ikke skal
være en blot nominel eller skal tjene enkeltes Interesser, end
at binde Handelen til Privilegier: et Baand, der for Plad-
sen, Egnen og den hele Virksomhed, som der skulde udfolde
sig, er endnu mere trykkende end en antique Laugsindretning
der dog aabner en almindelig Adgang til at træde over paa
Spidsborgerlighedens afpælede [begrænsede] Gebeet [område]? Man frygter for at 
den oprindelige Befolkning skulde blive for ringe og snart
falde det offentlige til Byrde. Men er Silkeborg med sin
Beliggenhed og øvrige Egenskaber ikke bedre beskaffen, end at 
dens Kjøbstadbetydning saa hurtigt kunde løbes overende, saa
gjorde man vist rettest i, slet ikke at reise dette Stadetablissement.
Desuden er paa den ene Side Begreberne om Selvetablering
hos Individerne vel nu saa meget luttrede [forædlet], at man omstunder
neppe behøver at frygte nogen vagabundisk Sammen-
stimlen, ligesom det Offentlige paa den anden Side altid og
overalt gjør rettest i at give Etableringen sin Frihed, da det 
ofte ikke er i Pengekraften alene at Styrken hviler, men ikke
sjeldent den Ubemidledes Virkeevne og Virkelyst har ladet
langt frodigere Resultater fremspire. Hvad nu selve Bevil-
lingernes Uddeling angaaer, da er det ofte og som oftest for 
det offtentlige en Umulighed at sikkre sig de rette Personlig-
heder og har man end truffet dette, saa er der Intet, der 
sikkrer for, at Personligheden bliver den samme. Naar da
Bevillingshaveren ikke udøver sin Dont [arbejde] paa nyttigste Maade,
hvad haves der saa for Garanti? Bevillingen bliver og dens
Baand udelukker andre fra at benytte Pladsen og fra at 
gjøre den nyttig for sig selv. Det var ogsaa Bevillings-
systemet man med "Frigivelsen" af Opkjøb af Landets Pro-
ducter vilde have indført, men den jydske Stænderforsamling
erkjendte heldigviis, at Bevillinger ere en Frigivelses Antipode [modsætning]
og at Handelsbevillinger kun vilde føre Opkjøbet i enkelte
Hænder og gjøre det afhængigt af disses Brug og Rørighed.
Vi ere ogsaa overbeviste om, at hvis man istedetfor at hænge
i den gamle bureaukratiske Form, havde taget blot een prak-
tisk Handelskyndig med i Silkeborg-Commissionen eller dens
Supplementer, vilde Bevillingsvæsenet paa det stærkeste af
denne være blevet fraraadet. Imidlertid er det ogsaa at for-
mode, at en saa vigtig Gjenstand som Betingelserne ved en 
Kjøbstad-Oprettelse først vil blive Stænderne forelagt.