Til det nye Kjøbstadanlæg ved Silkeborg
skal der, ifølge kgl. Resolution [erklæring], foreløbig afgives den
saakaldte Vestmark, bestaaende af c. 250 Tdr. Land og
50 Tdr. L. Eng. Disse Jorder skulle afsættes i pas-
sende Lodder, der enten ved Auction eller underhaanden [privat]
skulle distribueres blandt Nybyggerne i Aaremaal mod
en i ethvert Tilfælde fastsat aarlig Afgift, der skal an-
vendes til Bekostninger paa offentlige Indretninger
til Communens Tarv. De Nybyggere, som derefter
nedsætte sig paa den Deel af Pladsen, der ligger paa
den vestlige Side af Gudenaa, skulle i 5 Aar være fri-
tagne for at erlægge saavel Jordafgift af det Areal,
der anvises til Byggeplads etc., som Bygningsaf-
gift af de Bygninger, som derpaa opføres; men efter
dette Tidsrums forløb ville de, foruden Bygningsaf-
gift efter de for Kjøbstæderne gjældende Regler, have
at svare en passende aarlig Grundleie til Statskassen,
som dog i intet Tilfælde maa overstige 4 Sk. pr. 100
□ Alen. Saalænge Pladsen endnu ikke er organiseret
som Kjøbstad, svares der ingen consumtion [forbrug] og For-
malingsafgift [mølleafgift]; dog skulle de Brændeviinsbrændere, som
erholde [får] Tilladelse til at nedsætte sig der, i det om-
meldte Tidsrum være underkastede de for Landbrænde-
rierne gjældende Regler. - De Bygninger, som Ny-
byggerne opføre paa Pladsen, skulle være solide og,
idetmindste Forhuset, af Grundmuur, Alt med Tegl-
tag, og den Deel af Grunden, som ikke indtages af
Bygninger, skal indhegnes med malet Stakit eller Plan-
keværk. Saalænge den nuvær. Commission fungerer,
have de Vedk. til den at indsende Tegninger af de Byg-
ninger, som de agte at opføre, og Tiden, inden hvilken
Nybyggerne skulle opføre deres Huse, maa bestemmes
under Fortabelse af deres Rettighed. Det er blevet
paalagt Generaltoldkammeret at foranstalte Ladepladsens
Inddæmning og Forsyning med Bolværk, samt An-
bringelsen af en Skibsbro eller Mole; ligesom ogsaa
Rentekammeret, at tage under Overveielse, hvorledes
det paatænkte nye Hovedlandeveis-Anlæg fra Aarhuus
til Ringkjøbing, navnlig for saavidt den Deel angaaer,
som skal føre igjennem Hammerum Herred, og fremfor
Alt fra Silkeborg til Ikast, snarest muligt kan fremmes.