Søg Silkeborgs logo

Søg Silkeborg - Københavnsposten

Institution:
Silkeborg Købstad ansøgning
Dato
03-03-1846
Adresse i 2026
Hovedgaardsvej 7
Adresse i 1846
Hovedgaardsvej 7
Personer/virksomheder
Artiklens emner
Etablering; Fabrikation; Handelsplads; Købstad

     Efter fra 17de Septbr. 1844 at have ventileret [drøftet] om anlæggelsen af 
en Handelsplads ved Silkeborg, blev man den 26de Januar 1846
underrettet om nogle enkelte Punkter, som en i den Henseende nedsat
Commission er bleven enig om at bekjendtgjøre, og hvoraf det indlyser,
at man endnu ikke er enig om, i hvilken Form og under hvilken Be-
nævnelse man skal lade den nye By fremstaae: Tingen er, at man er
sig bevidst, at vore Kjøbstads-Indretninger intet due, og man vil gjerne
indrømme dette, men troer dog ikke at turde erkjende, at den eneste
rigtige Basis, hvorpaa en slig [sådan] Bye skulde Etableres, er Frihed.
Dette generende Udtryk vil man gjerne maskere, og det er naturligt,
at en Commission af lutter Embedsmænd ville i Stedet for Frihed,
uindskrænket Frihed, Frihed i Handel og Erhverv, sætte Betænkelig-
heder, landsfaderlig Forsorg, Formynderskab, Omsorg for at der ikke
skal findes for mange af eet Slags, for saa af et andet. Man vil,
kort sagt, at der skal regeres, hvor der ikke lader sig regere, vil træde
forsørgende og indrettende frem, hvor det ikke behøves; thi alt sligt [sådant]
vil regulere sig selv: finde sin egen Regel, uden nogensomhelst Ind-
skriden fra Regeringen. Seer man ikke, at i de Erhvervsgrene, hvor
Regeringsmagten har viist Forsorg og Indblanding, foraarsages en 
betydelig fordyring af de producerede Varer, saaledes Bageriet og 
Apothekeriet. Ølbrygningen har forbedret sig siden Monopolet op-
hørte, Slagteriet ligeledes,  og vilde man frigive Bageriet og Apothe-
keriet da vilde Priserne paa disse Artikler, til stor Gavn for Consu-
menten, falde til en naturlig Ligevægt af hvad den frie Concurrence
bestemte.
     Altsaa, Commissionen synes endnu ikke at være sig bevidst, hvad
den egentlig vil proponere [fremsætte] anlagt, men Indsenderen vover at udtale
hvad den burde have attraaet [ønsket], thi der er ingen Tvivl om, at man
her havde Leilighed til at overtyde sig om, at man ved Frihed vilde
kunne udrette meer end ved Tvang, ved ængstelig Omsorg over at 
finde Ligevægten og den faderlige Regeren over fuldmyndige Personer.
     Her bør altsaa ikke være Qvæstion [spørgsmål] om Oprettelsen af en Kjøb-
stad med de sædvanlige middelalderlige Plagerier af consumtion [forbrugsafgift], Told,
Accise [afgift], Toldbetjente, Regeringsmænd, betitlede Raader, som skulle
holde styr paa den fredelige Befolkning, men naturligviis ogsaa leve 
paa dens Bekostning; - men om en frie Handels- og Fabrik-
stad, der forundes Frihed, Frihed, og atter Frihed som sin eneste
Rettighed.
     Alt hvad der er i mod Friheden, maatte bandlyses: først og fornemme-
lig Laugsbaandet med alle dets Indskrænkninger af Mester- Svende-
og Drenge-Skab; - ingen kongelig Borgemester udnævnes, men der-
imod indføres en fuldkommen fri Communal-Indretning af Borgernes
eget Valg, med eget selvvalgt Borgerpoliti og egen Afgjørelse af min-
dre Politisager; i Stedet for Politi-Tribunal i Handelssager indføres
en uafhængig Handels-Tribunal med Jury; fuldstændig Troesfrihed
tilstedes med frie Menigheder og selvvalgte Sjælesørgere; Skattefri-
hed bevilges i et antal Aar af samtlige Byens Grunde, Jorde og 
Pladse, og fremfor Alt gives Frihed for enhver at nedsætte sig  i hvad
Handel eller Haandtering han lyster, uden at være underkastet nogen-
somhelst Prøve eller under Vilkaar af nogensomhelst Bevilling.
      Det er netop ingen Kjøbstad i den Form og med de Ufuldkom-
menheder som de nærværende besidde, at man kan ønske etableret.
     Det er aldeles rigtig besluttet af Commissionen "at det naturligviis
ikke med Sikkerhed lader sig forudsige om Pladsen vil opnaae nogen
særdeles Betydenhed;" nei det lader sig tvertimod forudsige at Plad-
sen ingen Betydenhed vil opnaae, naar man vil følge de samme for-
kerte Principer, som ere fulgte ved vore middelalderlige Kjøbsteder,
hvor man vilde udrette ved Tvang, hvad man alene kan opnaae ved
Frihed i Handel, Erhverv og Virksomhed i alle Retninger, uden an-
den Protecsion [begunstigelse] end Frihed og uden anden Bandlysning [straf] end Tvang
og Forsorg.
     At ville sortere Indbyggerne og kun tillade velhavende at etablere
sig, er en Absurditet.
     Hvorledes have Byer som Manchester, Leeds, Birmingham,
Sheffield og flere desl. kunnet hæve sig? Alene ved Frihed og især
ved den totale Afskaffelse af det fordærvelige Laugsvæsen.
     Naar altsaa først Principet er stadfæstet, hvorpaa man vil basere
den nye By, og man er bleven enig om at etablere en fri Handels-
og Fabrik-Stad, da ere de øvrige Bestemmelser rene Ubetydeligheder,
hvormed man ikke behøver at bebyrde en kgl. Commission, men som
bedst kunne bestemmes i et Raad af Nybyggerne selv.
     Hvad man fra Regeringens Side kunde ønske blev foretaget vilde
maaske være: den foreløbige Overtagelse af en stor Dampmaskine i
et dertil bygget Locale, hvor Dampkraft kunde faaes tilleie; at Rege-
ringen vilde lade Lodderne afdele og opmaale og give Skjøde paa
samme; at Regeringen vilde lade bygge endeel f. Ex. 12 Vaaningshuse [beboelser]  
til Afhændelse mod at svare Renter af den Capital de have Kostet at
opbygge.
     At Tvangs og Indskrænknings Systemet intet duer derpaa kunde
næsten enhver dansk Kjøbstad afgive Beviis, man risikerede altsaa in-
tet ved det nye Experiment af en By med fuldkommen og uinskræn-
ket Frihed i Handel og Erhverv.
     Skulde denne lykkes vilde det jo være en mægtig Instigation [opfordring]
til Forkastelse af det gamle Tvangsvæsen og Indførelse af en ny
Tingenes Orden efter frie Principer i de alt bestaaende Kjøbsteder.
     Den i sin Tid berømte Hennings sagde: man maatte ønske at 
fra Skagen til Altona var een Kjøbstad, og man kunde nu sige en fri
Handels- og Fabriksstad!
     Bevillingssystemet er især aldeles forkasteligt; det grændser til
Naade-Væsenet, og det bør ingen Naadesag være at faae Tilladelse
til at virke, til at arbeide "Haanden er i Reglen den Fattigste eneste
Rigdom". Enhver nyttig Erhverv bør være fri. Indskrænk aldrig det 
gode: Arbeidet er et af de høieste; Indskrænk og ødelæg Misbru-
gene uden Barmhjertighed, tving Lediggængeren til Arbeide og lad
ham føle Nødvendigheden og Velsignelsen af Arbeidet. Den Fattige
vil frigjøre sig fra sit Arbeide, naar han har Frihed til at arbeide.
Fattigvæsenet bliver netop bebyrdet med lemmer, naar Frihed i Er-
hverv savnes.
     Anlæg af Fabriker og Manufacturer bør især ingen Naadessag
være eller Gjenstand for Bevilling, men maa tvertimod ansee det som
en virkelig fortjenstfuld Handling, af dem, som skulde indrette en Fabrik.
Altsaa at spørge nogen om at turde etablere en Fabrik, vilde være det 
samme som at spørge om man turde foretage sig en nyttig Handling.
Da vi i Danmark mangle mange Fabrikanlæg burde disse endog paa
alle mulige Maade fremmes. Vi favne saaledes Bomuldsspinderier
aldeles, Uldspinderier ligeledes, især af Rasmager- [væveri], Sephyr og Shawls-
garn, Farverier til Garn, Buckskinsfabriker, Shavlsfabriker, Gulvtep0
pefabriker, Baandfabriker, Appreterings [færdiggøre]-Indretninger for Lærred, Tulle-
fabriker etc. etc., Trykkerier paa Uld, paa Uld og Bomuld, paa Silke,
paa Linned, paa Bomuld. Af Feldberederier [garveri] have vi 1 i hele Danmark,
af Jernstøberier til blød Støbning intet; til diverse Agerdyrknings
Redskabers fabrikmæssig forfærdigelse, intet Anlæg; Oplysning ved Gas,
savnes endog i Hovedstaden, hvor Magistraten selv intet vil foretage,
men forhindre andre fra at foretage sig noget i den Retning.
     For ikke at blive for vidtløftige [omfattende] skulle vi hertil indskrænke denne
Opregnelse af Industrigrene, som vi enten ganske eller tildeels savne. Ja,
endog i Sverrig trives mange af disse Industri-Grene, medens vi her
lægge Hænderne i Skjødet; vi behøve blot at sammenligne den stockholmske
med den kjøbenhavnske Indurstri-Udstilling for at overtyde os om, at 
den danske Industri ladet meget tilbage at ønske.

Københavnsposten, d. 03-03-1846, s. 1