Søg Silkeborgs logo

Søg Silkeborg - Aarhus Stiftstidende

Institution:
Statslige veje, broer mv.
Dato
29-12-1847
Adresse i 2026
Adresse i 1847
Personer/virksomheder
Artiklens emner
Forbedring; Gudenå; Sejlads

     Det kgl. General-Toldkammer og Commerce-Col-
legium har under 30te Octbr. d. A. tilskrevet vedk.
Corporationer og forespurgt: om man anseer Vand-
veien fra Silkeborg til Randers af den Betyden-
hed, at man antager, at Staten bør gjøre en Opof-
relse af henved 80,000 Rbd., som man antager, at 
en Grundforbedring af Seildybet vil medtage, eller 
om man ikke troer, at den Chaussee [hovedvej], der nu anlægges
fra Silkeborg til Aarhuus, og hvorved Silkeborg
kommer i Forbindelse med Havet, er tilstrækkelig for
at afhjælpe det Indre af Landet. Man maae heraf
antage, at Collegiet antager det for tjenligere for Silke-
borg, at komme i Forbindelse med Aarhuus end med
Randers, da førstnævnte Stad ligge ved Havet. Vi
kunne imidlertid ikke Andet end ansee det for utvivl-
somt, at en Chaussee fra Silkeborg til Aarhuus - 
der vel kan have sin Nytte og som efter vor Mening
ogsaa bør fremmes ligesom Chaussee-Arbeidet over-
hovedet - ikke paa nogen Maade kan erstatte Vand-
veien. Det maa tillige bemærkes, at Farten [sejladsen] paa
Gudenaaen ikke alene gavner Silkeborg og dettes Op-
land, men hele Landet fra Silkeborg indtil Randers,
altsaa en Strækning af omtrent 12 Miil. Hele denne
Strækning vil under enhver Omstændighed umulig
kunne afbenytte Chausseen til Aarhuus, der saaledes
selvfølgelig kun vil have nogen Betydenhed for Silke-
borg og dettes nærmeste Opland. Den nævnte Fore-
spørgsel fra Collegiet er sandsynligviis ogsaa afgaaet
til Aarhuus, Skanderborg og Viborg. I den først-
nævnte By har man selvfølgelig størst Interessee af 
den omtalte Chaussee, og vil man der maaske endog 
fraraade, at anvende store Bekostninger paa Guden-
aaen. I Skanderborg, hvis Amts Gebeet [område] Gudenaaen
rigtignok betræder, har man dog ikke synderlige Inter-
esse ved Farten paa samme. I Viborg ere Menin-
gerne sikkert deelte; thi selve Byen, der nu har faaet
en Havn ved Hjarbek ved Liimfjorden, vil næppe selv
befordre nogen Concurrence med Randers. Det er 
saaledes efter vor Mening fornemmelig fra Randers
og dens Omegn at Sagen fortrinlig bør søges fremmet.
Vi troe derfor, at man herfra bør henvende sig til
Regjeringen, som sikkert med Glæde vil imødekomme,
hvad der fremkommer som et Almeenønske. Til dette
Øiemeds [formåls] opnaaelse ansee vi det for hensigtsmæssigt,
at der berammes et Mødes Afholdelse her i Byen, og
at Omegnens Beboere indbydes til Deeltagelse heri,
for at der saaledes paa Byens og Omegnens Vegne
kan indgives Petition [anmodning] angaaende denne Sag til
Hs. Maj. Kongen.

Aarhus Stiftstidende, d. 29-12-1847, s. 2