- Med hensyn til de meget foruroligende Ryg-
ter, der i længere Tid have verseret heri Byen, om
at Communalbestyrelsen ikke havde nogen solid Ga-
ranti for at Gasværket uden Tab for Com-
munen vilde blive bragt i brugbar Stand,
erklærede Vedkommende, ved det i Torsdags Aftes
afholdte offentlige Møde i Anledning af forven-
tede allerhøjeste Besøg, at disse Rygter vare aldeles
upaalidelige. De meget betydelige Omkostninger,
Gasværkets forsvarlige Istandbringelse medfører, ville
ikke komme Communen til Byrde, idet Communal-
bestyrelsen som Garant har Hr. Grosserer Jacob-
sen i Kjøbenhavn, der, som bekjendt, er en meget
formuende Mand, og paa ham vil altsaa alle
disse Omkostninger falde. Derimod vilde de Tab,
der ere foranledigede af selve Standsningen af Gas-
værket, ikke kunne forventes erstattede af nævnte
Garant, men maae følgelig bæres af Communen.
Vi kunne ikke undlade at udtale vor Beklagelse
over, at de omtalte Rygter ikke tidligere ere blevne
modsagte. I henimod to Maaneder have de gaaet
fra Mund til Mund og maatte naturligviis, paa
Grund af de Indviedes hemmelighedsfuldhed, til-
sidst vinde Tiltro [stole på]. Dette blad har allerede under
5te August henledet Opmærksomheden paa Sagen
og senere oftere givet Anledning til at Oplysninger
kunde fremkomme; paa anden Maade fandt vi os
ikke foranledigede til at virke derfor, især da man
overalt var af den Mening, at den Communerepræ-
sentant, der bedst formaaede at opklare det hele,
selv var saa ubehagelig berørt deraf, at han nødig
udtalte sig derom. I privat Samtale med forskjel-
lige af de øvrige Repræsentanter har man ikke kun-
net faae nogen tilfredsstillende Oplysning, og saa-
ledes har Rygtet, da den haardnakkede Tavshed om
dette ikke uvigtige Anliggende af Flere blev betrag-
tet som Ringeagt imod Communens Beboere, avlet
Utilfredshed og Bitterhed, der endelig har foranle-
diget skarpe Udtalelser, saavel ved offentlige Sam-
menkomster som heri Bladet. Vi skulle ikke indlade
os paa at bedømme endmindre forsvare nogen af
disse Udtalelser, vi ville ikke opkaste os til Smags-
dommer og endnu mindre til Smagscensor med
hensyn til de Artikler, der forlanges optagne i vort
Blad; vi anse os kun forpligtede til at vaage over
Udelukkelsen af Naahed, Usømmelighed o. desl.,
denne Pligt troe vi hidtil at have efterkommet og
skulle fremdeles vedblive at gjøre det. Vi troe ikke
at gjøre vor Pligt, naar vi negte agtbare [hæderlige] Mænd
at udtale sig heri Bladet, enten de saa vælge at
gjøre det ligefrem eller ved paraboliske Fremstillin-
ger. En Parabel [fortælling] har kun Værd, naar den er
træffende; en den ubillig [urimelig] og overdreven, saa taber
den al Betydning, og Vedkommende er at beklage
naar han ikke formaar at hæve sig over slige for-
feilede Udgydelser. Strax at fordømme det stakkels
Blad, der ikke har fundet sig foranlediget til i Ved-
kommendes Interesse at agere Censor, er en saa
ubeføiet [uberettiget] og despotisk [enevældig] fremgangsmaade, at den aldrig
vil finde Medhold hos nogen sand Ven af Pres-
sen; men det er rigtignok lettere at udtale en For-
dømmelsesdom, end at overbevise med Grunde, lige-
som det er lettere at paavise Mangler, end det er
at afhjælpe dem. Vi ville derfor trøste saavel Ved-
kommende som os selv med, at ubeføiet Dadel [misbilligelse] fal-
der tilbage paa Dadleren, og vi ville af Hjertet
ønske, at den Omtale, Gassagen har Vakt, maa
bidrage til at bringe Offentlighedens store Nytte for-
tjent Paaskjønnelse.