Nr. 44 C. - 1846.
Fremlagt blev kongl. Rentekammers Skrivelse af
16de October 1847, betræffende Broe-Anlæget ved Silke-
borg og en ny mindre Landevei fra Viborg til sidst-
nævnte Sted.
I Anledning heraf erklærede Amtsraadets Medlemmer,
alene med Undtagelse af Formanden, at de erkjende det
Ønskelige af Broes Opførelse over Langsøen ved Sil-
keborg, særdeles for den derværende Handelsplads Skyld,
men de maatte beklage, at Fordelene deraf for Viborg
Amt langtfra ikke ere saadanne, at de, som Medlemmer
af Amtsraadet, kunde tiltræde, at Amtets Kasse skulde
udrede Halvdelen af Udgifterne ved en Slig Broes Opfø-
relse tilligemed samtlige Omkostninger paa en ny Lande-
vei af c. 4 Miils Længde, og at dertil skulde anvendes
Pengekræfter, som vilde savnes til andre og for Amtet
vigtigere Arbeider. De maatte nemlig for det første be-
mærke, at en Forbindelsesvei imellem Silkeborg og Viborg
allerede haves over Lysbro, foruden den noget længere
mindre Landevei over Ans og Resenbroe, og naar
det dernæst er formeent, at Viborg Amt ved en Broe
som den ommeldte og Forlægningen af Veien fra Viborg
til Skanderborg over Viborg vilde undgaae Udredelsen
af de halve Omkostninger til den snart fornødne Ombyg-
ning af Resenbroe, samt at udgifterne hertil vilde blive
omtrent lige med Halvdelen af det en Bro ved Silkeborg
vilde koste, da maa det erindres, at Resenbroe er en pri-
vat Eiendom og at dens Ombygning samt bedre Indret-
ning til Prammes Passage ikke bliver at bekoste af Vi-
borg Amt. Den paa en modsat Forudsætning byggede
Grund bortfalder altsaa.
Man maatte saaledes henholde sig til den tidligere un-
der 18de Febr. d. A. af Amtsraadet afgivne Erklæring,
alene med den yderligere Bemærkning, at der dog nok
vil findes Betænkeligheder ved at aflægge den mindre
vestre Landevei fra Skive og Viborg til Veile.
Formanden kunde, som meldt, ikke ganske dele Raadets
Anskuelse, men forbeholdt sig at indgive sit separate Vo-
tum, som ved næste Møde vil blive fremlagt for Raadet.