Hvorledes Hr. Jægermester Klüver under
Auctionen den 4de dennes paa Thinghuset i 
Silkeborg paa en ærekrænkende maade angreb
mig, fordi Silkeborg Avis havde meddelt, at 
jeg havde fundet et Brunkullag i Silkeborg
Skov, er bekjendt for mange af Byens og 
Omegnens Beboere. Jeg vilde ikke offentligt
have omtalt dette uhyggelige Optrin, naar jeg
ikke havde seet at Avisen efter Opfordring
havde optaget Sagen til Fordeel for Jæger-
mesteren, der ligefrem i Manges overværelse
sagde, at hiin Meddelelse var Løgn. Med
Hensyn til den Paastand, at Forstvæsenet i
mange Aar har kjendt Bruunkullaget i Vester-
skoven, tillader jeg mig at spørge: af hvilke
Grunde har Jægermesteren da ikke søgt at 
komme til Kundskab om dets Betydning førend
jeg lod det bearbeide. Efter min Formening
skylder Enhver sit Fædreland at bidrage til at
dets Naturproducter finde Anvendelse; derfor
anseer jeg det utilgiveligt, at han har vidst
Brunkullagets Tilstedeværelse uden at lade det 
undersøge. Hvorvidt han, som han sagde, 
har kjendt det førend jeg blev født, lader jeg
staae ved sit Værd; men Skovfoged, Danne-
brogsmand Rix, den ældste af Forstbetjentene
ved det silkeborgske District, vil vist erindre, at 
han, da vi i Efteraaret hos Gjæstgiver Hee-
gaard vare sammen med Flere, hvoriblandt
ogsaa et Par af hans Collegaer, sagde, da
Talen førtes hen paa Brunkullene i Rustrup
Skov: at "nu have vi dem ogsaa i Vestersko-
ven, Ottesen har fundet dem". Dengang Hr.
Rix talede saaledes, stod det ham formodentlig
i Erindring, at han kort tilforn havde leveret
Hr. Fabrikeier Drewsen et Stykke Jord i den
Formening at det var Kul. At det sorte Jord-
lag, hvoraf dette var taget, findes i Vester-
skoven. forandrer ikke Sagen til Fordeel for 
Jægermesteren, thi lignende Lag forekommer
mange Steder, uden at det vides at være Kul.
Sagen angaaende det omtvistede Fund er imid-
lertid saaledes: Efterat Hr. Drewsen, hvis 
Virksomhed Egnen i flere Henseender skylder
meget, havde talt med mig om Brunkullene
heri Egnen, yttrede han, at naar de kunde
findes i Mængde og leveres i Silkeborg uden
store Transportomkostninger, antog han at de
kunde benyttes til Ophedning af hans Damp-
kjedler, og at det vilde være ham en Glæde,
hvis de Penge, han maatte give for Kul, kunde
blive heri Landet. Idet jeg indsaae, at kunde
Hr. Drewsen benytte Brunkullene, vilde de
blive som en Guldgrube for Landet, bragte
jeg ham Prøver af et Lag, jeg for flere Aar
siden havde seet paa en til Vesterskoven grænd-
sende Eiendom, R. Gjæssøes Skov i Rustrup.
Da Hr. Drewsen senere anmodede mig om at 
forsøge, om der ikke kunde findes et tilsvarende
Lag paa Statens Grund, og sagde, at han
havde talt med Hr. Klüver, der intet havde
imod at jeg lod grave efter Kul i Skovene,
foretog jeg ved hjælp af to Arbeidere en Un-
dersøgelse i Vesterskoven, hvor vi ogsaa fandt
haarde og faste Brunkul; jeg lod derfor fore-
tage nogle Arbeider, for at komme til Kund-
skab om Lagets Beskaffenhed. Det ugunstige
Veir og den indtraadte Vinter bød mig at 
lade Arbeidet hvile; men da jeg haabede, at 
naar Interessen for Brunkullene var vakt, de
da muligen ogsaa kunde opdages paa Steder,
der laa endmere fordeelagtige for Transpor-
ten, skrev jeg en Afhandling: "Fortjener de
Kullag, der findes i Jyllands Bakker, Op-
mærksomhed?" hvilken i Slutningen af f. A.
optoges i Silkeborg Avis. At denne har hen-
ledt Opmærksomheden i den ønskede Retning,
har jeg erfaret derved, at Flere have givet
mig Meddelelser om, hvor der findes samme
Slags Jord, som den, Hr. Rix antog for Kul.
I formeldte Afhandling har jeg sagt, at jeg
i Vesterskoven, nogle hundrede Alen fra det
Sted, jeg først undersøgte, har fundet et Kul-
lag, der er fast, 3 Fod tykt og lader sig bryde
i store Stykker. At Hr. Jægermester Klüver
lod dette staae upaatalt, vidner om, at han
ikke vil kunne bevise det, han sagde, da han
overøste mig med sine Grovheder ved Auctionen.
 - Det maa foriøvrigt bemærkes, at hvor jeg
har ladet grave, er Lyngbakker og har ikke
været Skov i Mandsminde. Til Hr. Klüvers
Yttring om, at kullaget skal blive undersøgt,
bemærkes, at det allerede kjendes af Mange,
der deels have arbeidet der og deels været der
for at betragte det. Jeg har efter Hr. Drew-
sens Ønske ladet flere Læs kjøre til Silkeborg
i Vinter, og forat faae disse nogenledes gode,
er der gravet 6 til 8 Alen ind i Laget. Det,
der nu hensigtsmæssigt kan foretages for at 
komme til Kundskab om dets Betydning, er 
at den nedfaldne Jord bortskaffes, og de over
Kullene liggende Jordlag afstives ved et solid
Tømmerværk, saa at Laget kan bearbeides i
Gange under Jorden, saaledes som jeg har
seet de bornholmske Kulværker drives, for at 
det kan bedømmes, hvormeget det kan koste at
tage et vist Parti Kul. Det var min hensigt
nu i Foraaret at gjøre dette, for at kunne
levere Hr. Drewsen saa mange tørre Kul, som
vare nødvendige for ved hans Dampkjedler at
forsøge, hvilken Brændværdi de have; men da 
Skovfoged Rix for nogen Tid siden i Jæger-
mester Klüvers Navn forbød mig at komme
til Kullaget, overholdt jeg dette Forbud, uagtet
jeg ikke betvivler, at Regjeringen med Tilfreds-
hed vilde have erfaret at jeg havde forfulgt
Sagen indtil der var Vished om, hvilken Be-
tydning Brunkullene have som Brændsel ved
Dampkjedler og andre Ildsteder, hvor der 
benyttes større Partier Tørv og Steenkul.
                                          H. Ottesen.