At trække en Sag som verserer for Domstolene, frem
for et heelt Publicum, røber upaatvivlelig et Menneske
hvis Hjerte og Forstand i lige Grad kunne mistænkes:
Foruden at ville forekomme Rettens Kjendelse, troer et
saadant Menneske, ved at udspye sin Gift i Aviserne, at 
sætte et heelt Publicums Følelser i samme krampagtige
Bevægelse som hans egne, uden at betænke, at kun Faa
kunne interessere sig for hans Sag, at Færre forstaae
at bedømme den, og at de Forstandige, som ere de Færreste,
opsætte deres Dom indtil Sagen er belyst og documenteret
fra begge Sider, hvilket ikke kan skee uden for Domstolene.
     Man har tilforn [tidligere] seet en Don Quixot at fægte imod
en Veier-Mølle, og tror at det var et ridderligt Tog - 
Intet nyt skeer under Solen, sagde en af Alderdommens
Vise. - Saaledes kan det da heller ikke være noget Nyt,
at der er opstaaet en sig kaldende patriotisk Helt, som fæg-
ter mod eget Hjernespind, og anseer sin Daad ikke min-
dre drabelig: Hans Rodomontader vil maaskee dog blæn-
de Nogle; men neppe forføre Mange. Uden at fægte i 
Luften som han, og uden at svare ham et Ord, vil jeg of-
fentliggjøre nogle sikkre og uimodsigelige Data i en Sag,
som nu er saa meget omtalt, og saa lidet kjendt, og 
hvis Resultat først sildigere [senere] vil kunne erfares, hvilket jeg
troer at skylde den tænkende Deel af Publicum, som har
læst Angriberens Sarkastiske Bekjendtgjørelser.
     Da jeg var bleven Eier af Silkeborg, var det mig vig-
tigt, at Gudden Aae kunne blive Seilbar: At dette af 
Regjeringen forlængst var attraaet [eftertragtet], og Undersøgelser
desangaaende allerede iværksatte i Aaret 1736, sees af 
Stadfeldts trykte Beskrivelse over Randers Bye, Pag. 
50. Senere blev et Kort optaget over Aaen i Aaret 
1777 af Landinspecteur Wessenberg senior, hvis 
Resultat gik ud paa, at ikke mindre end 15 Sluser ansaaes
fornødne. Og endelige havde nuværende Overadjutant
v. Brock i Aaret 1799 undersøgt Aaen og formeent, at 
saa kostbare Anlæg her ikke burde anvendes, og at Hensig-
ten som blot var at faae Pramfart, kunne opnaaes i det 
høieste ved een Sluse, eller i dens Sted en Dæmning
paa det Sted, hvor Vandfaldet var stærkest: Opmuntret
herved og bestyrket ved locale Undersøgelser, besluttede jeg at 
paatage mig et Værks Udførelse, som Regjeringen saa 
længe havde ønsket, og som baade var gavnlig for mig
selv og det Almindelige.
     Jeg meldte mig hos høie Vedkommende, og tilbød
at jeg ville gjøre Gudden Aae seilbar, paa min egen Be-
kostning, uden nogen Erstatning, naar jeg dertil maatte
erholde [få] fornøden Autoritet og man ville bevilge mig en 
Tønde Guld til Laans af offentlige Penge, som jeg 
maatte afbetale med 6 proc. aarlig i 28 Aar, saaledes
som Creditkasse-Laan betales, og derfor imidlertid give
Prioriteter i mine Godser. Mit Tilbud blev særdeles naa-
dig optaget, og Forslaget i det hele approberet [godkendt].
     Hoved Bestemmelsen for Aaens Oprensning blev, at 
Seildybet skulle gjøres 3 Fod dyb og 15 til 20 Al. bred,
saaledes, at Aaen kunne blive Seilbar for Pramme som
føre 10 Favne Brænde eller 100 Tønder Korn, samt at 
der skulle anlegges en Trække-Vei ved siden af Aaen for
en Hest, til at trække Prammene. Dette blev afgjort i 
Juni Maaned 1806. Jeg lagde strax Haand paa Vær-
ket, og sidst i Aaret 1808 troede jeg allerede at have bragt
det saavidt, som man med Hensyn til det muelige og
gavnlige efter den antagne Plan, kunne vente,
og lod derfor optage et Interims-Syn [midlertidigt]; men da Isen
brød op om Vinteren imellem 1808 og 1809, løsrev den 
hele Jordstykker og Steene fra Aabredden særdeles i de
snevre Bugter og satte nye Grunde hvor før ingen vare:
Disse lod jeg da fremdeles oprense og da jeg dermed var
færdig, indberettede jeg saadant til det kgl. Rentekam-
mer, og forlangte at aflevere mit fuldførte Arbeide ved
et lovligt Syn, som da høibemeldte Collegium foran-
staltede afholdt i August Maaned 1809 ved sagkyndige og 
upartiske Mænd, udmeldte fra Randers Byeting. Hvor-
vidt jeg har opfyldt min Forpligtelse kan ikke sikrere be-
vises, end med disse Mænds eedelige [bekræftet ved ed] afhjemlede [bekræftede] Syn, hvor-
ved det kgl. Rentekammer acqviescerede [gjorde sig gældfri]. Syns-Forret-
ningen lyder saaledes:
     "Anno 1809 d. 26de, 27de og 28de August, indfandt vi
Underskrevne, efter Rettens foregaaende Udmeldelse, os i 
Bjerring Mølle, 4re Mile fra Randers, for at undersøge
Gudden Aaes nuværende Tilstand, derfra og op til Silkeborg.
     Ved denne Forretning var fra dens Begyndelse til 
dens Ende bestandig nærværende, S. T. Hr. Statsraad
Carøe, Ridder af Dannebrogen, og Hr. Overkrigs-
Commissair Ingerslev.
     Ved bemeldte Bjerring Mølle forefandt vi, en af Hr. 
Overkrigs-Commissairens tomme Pramme, paa hvilken 
vi samtlig gik ombord, og som i 9 Timer, uden Hjelp af 
Seil, førtes, ved en Hestes Trækning paa den anlagte
Trækkevei til Silkeborg imod den haarde Strøm, uagtet
vi for det meste havde Vinden imod os. En anden
Pram blev derefter paa Silkeborgs Øverste Ladested, i 
vores Nærværelse ladet med 17 Favne vinterskovet Bø-
ge-Brænde, som af os forhen var maalt, og kunde denne
Pram endnu have indraget tilvisse [samme vis] 2 Favne, foruden de 
11 Mennesker som var paa samme, hvoraf de 2de kuns
hørte til Prammen, saa at denne Pram kunde have
ført ca. 20 Favne af dette Slags Brænde,  uden at 
stukket dybere end 2 Fødder eller 1 Alen; den laae nu
med ovenanførte Ladning, allene 22 Tommer i Vandet,
men den er og 27 Alen lang og næsten 7 Alen bred,
og kunde den dog godt klare alle Bugterne, uagtet den
haarde medgaaende Strøm og en temmelig haard deels
Side- deels Modvind, saa at Touren fra Silkeborg til 
Bjerring Mølle blev tilbagelagt i 8 Timer, hvoraf vi 
allene i de første 3 Timer havde god Vind; Ved denne
Undersøgelse befandt vi da:
                         1.
     At Aaen overalt paa denne Distance er 30 a 50 Alen bred.
                         2.
     At den er saaledes opmudret og renset, det den vel
og godt kan befares med saadanne Pramme, som Hr. 
Over-Krigs-Commissairen har ladet bygge, naar disse fø-
res af bekjendte Folk, der vide paa hvad Side Grun-
dene og de overmaade store Steen, som endnu paa visse
Steder findes i Aaen, ere.
                        3. 
     Da det formedelst den stærke Vind var vanskeligt at
holde den ladede Pram i det opmudrede Løb, det og var 
for os som fremmede i dette Farvand vanskeligt at be-
stemme hvad der skal ansees for daglig Vand, saa og 
da der nu formedelst [pga.] Regn var meer Vand i Aaen end
almindelig, kan vi ikke med Vished bestemme, om der 
var med daglig Vand 3 Fod overalt; men bestemt bør
vi sige, at det ville blive til Skade at mudre dybere
end der nu er, fordi Vandfaldet hertil er alt for stærk,
i særdeleshed imellem Kongens Broe og Tange.
                         4.
     Af Aalegaarde forefandt vi som følger:
     a) Gjødvad Gaarden, tilhørende Silkeborg; den gaaer
          fra den ene Aabred til den anden, og hvorigjennem
          Prammene gaae ved en Art af Sluse.
     b) En Aalegaard, tilhører en Mand i Svostrup.
     c) En Aalgegaard, tilhører ligeledes Svostrup.
     d) En ditto tilhører ligeleds Svostrup,
     e) En dito, tilhører Jens Sørensen i Tvilum.
     f) En dito, tilhører Mathias Jensen i Tvilum.
                        5.
     Den ved Aaens Side anlagte og gaaende Trækkevei
for en Hest, fandt vi hensigtsmæssig, da vi paa denne
Maade tilbagelagde 7 Mile i 9 Timer; men, som en  
Vei hvorover Vandet ofte gaaer og som jevnligen bru-
ges, maae den som enhver anden Vei have aarlig Re-
paration, der ansees ubetydelig, især for de der boede i
Nærheden.
                         6.
     For, naar meget tøre Veie og lange sydlige Vinde
indtreffer, der fører Vandet ud af Randers Fjord og
bevirker der meget leg Vande, og altsaa foraarsager
lave Vande i Aaen, har Hr. Overkrigs-Commissairen
mellem Ans og Tange under Friisholt Skov, hvor Vand-
faldet er størst, opført en Dæmning fra Aabredde til
Aabredde med Pæleværk og Fylding, i hvis Midte er 
gjennemgang for Prammene, og som kan, ved at ned-
sætte til Bunden af Aaen Planker fra 2 til 3 Fods Høide
for Aabingen, bestandig holde saameget Vand i Aaen
for oven, som til Farten behøves; men i dette Tiifæl-
de, og saa længe de lave Vande vaere, bliver her et Om-
losningssted, som Hr. Overkrigs-Commissairen og vil 
indrette.
                         7.
     De i 4de Post opgivne Aalegaarde ere ikke til Far-
tens Hindring; de hjelpe endog til at  holde Vandet, at 
det faaer mindre Fald, og er der nu fri Passage paa
een af Siderne af dem. 
     Sluttelig skjønne vi ikke rettere eller bedre, end at 
alt Arbeidet er fuldført saa Hensigtsmæssig, som Van-
det har villet tillade, og saa godt, at naaer Aaen
befares af kjendte Folk og med saadanne
Pramme, som der nu haves ved Silkeborg,
kan Seiladsen efter vores Tykke [mening] gaae bestandig,saa-
længe Iislæg [isdannelse] ikke forhindre samme.
     Det falder af sig selv, at Løbet maa holdes aaben 
og renses, om det maatte sætte Grunde.
     Denne vores afholdte Forretning bliver ikke allene af 
os underskreven, men endog næste Rettensdag afhjemlet.
     Randers, den 31te August 1809.
     Adam Thuesen.     Lars Sørensen.     M. Augu-
                    stiny.     And. Solsbek. 
     Da denne Forretning er holdt udi i min bestandige
Overværelse og jeg finder den affattet med Nøiagtighed,
og saaledes, at Hs. kgl. Maj. allernaadigste Resolution
af 13de Juni 1806, i det muelige er efterkommet;
saa kan jeg paa det kgl. Rentekammers Vegne aldeles
intet have imod dens Afhjemling [bekræftelse] at erindre.
     Randers, den 4de Septbr. 1809.
                                               J. F. Carøe.
     At foranførte Gjenpart er ordlydende med Origina-
len, bevidnes herved under min Haand og Notarial-
Seglet.
     Randers, den 11te Januari 1812. Stabel
                                                     Notarius Publ.
                                                         (L. S.).
     betalt med 3 Mk. 6 Sk.
tre Mark og Sex Skilling
                Stabel."
     At forekomme Læserne i deres Domme i Henseende til 
disse Data, vil jeg ikke, dog maatte det maaske tillades 
mig at gjøre dem opmærksomme paa følgende:
a) Da jeg betaler Renter af den laante Capital,
     samt aarlig Afdrag paa Capitalen selv, indtil den 
     ganske er afbetalt, kan Gudden Aaes Oprensning ik-
     ke siges at være skeet paa Statens Bekostning, men
     aldeles for min egen Regning.
b) At vedligeholde det gjorte Arbeide er jeg ikke forplig-
     tet til, uden for saa vidt egen Fordeel kan tilskynde;
     ligesom jeg heller ikke kan indestaae for, at jo Natur-
     begivenheder som stærk Isgang eller andre Tilfælde,
     uden Vedligeholdelse kunne forstyrre en Deel af det
     gjorte Arbeide.
c) At Gudden Aaes Oprendsning har havt gode Følger, 
     kan sluttes deraf, at jeg allene for min Deel har ladet
     nedseile med 8te Pramme i Aaret 1810 og 1811, fra 
     Silkeborg til Bjerring Mølle, omtrent 4000 Favne
     Brænde, en Favne Brænde koster for nærværende
     Tid 32 Rdlr. i Randers - hvad mon den ville have 
     kostet nu, om denne Tilførsel ikke havde fundet Sted?
     Ei at tale om, at der fra flere Stæder end Silke-
     borg er nedseilet Brænde og andre Producter, hvis
     Qvantitet jeg ikke kan bestemme.
Naar Dom er falden i denne Sag, da agter jeg at be-
kjendtgjøre Udfaldet ved Trykken; indtil den Tid skal
Publicum ikke blive uleiliget med mere fra mig den Sag
angaaende.
     Rugaard, den 9de Januari 1812.
                                                         Ingerslew.