Hr. Redacteur!
Da det Blad, hvis Medarbeidere efter sigende holdes 
af Regjeringen, forgjæves havde søgt at bevise, - Gud 
maa vide, i hvilken hensigt - at det numeriske Tal af
kongelige Slotte er større i Storbritanien (med dets 26
Millioner Indbyggere) end i Danmark (med dets 2 Mil-
lioner), er det for nogle Dage siden faldet det ind at
give en Fortegnelse over vore "faa tilbageværende" kgl.
Slotte. Hint blad opregner 20 kgl. Slotte og Pa-
laier i Danmark, Hertugdømmerne fraregnede. Hvorvidt
dette Antal kan fortjene Prædicat af "faa", skal ogsaa
jeg "henstille til Nationens Bedømmelse", især naar det 
ikke glemmes, at "Dagen" har forbigaaet adskillelige Slotte
og Palaier, ikke blot i Jylland, saasom Palaierne i Fre-
dericia og Horsens, men endog i Kjøbenhavn selv lige
for Alles Øine, saasom Prinds Ferdinands og Prind-
sesse Julianes Palaier - en mærkelig glemsomhed hos
den docerende [opdragende] "Dag". Det er imidlertid ligesaa lidet
min Agt at gaa ind paa en Udvikling af det Misfor-
hold, som saaledes synes at aabenbare sig mellem Dan-
marks Slotte og dets Størrelse, som paa en Fremstilling
af de mange andre Betragtninger, der trængte sig ind
paa mig ved Gjennemlæsningen af hiin Fortegnelse og
de dertil knyttede høi-aristokratiske Bemærkninger. Jeg
skal derfor gjerne lade Forfatteren i "Dagen" Phanta-
sere mod dem, der ville at de existerende kgl. Slotte skulle
sælges, ja endog nedrives og synke i gruus; jeg skal
gjerne lade ham klynke over de svære tider, som have
ladet "den Mængde af Kongeborge, der, tildeels udmær-
kede ved deres Pragt og Bygningsmaade, prydede de
danske Sletter", forsvinde eller kun existere i Ruiner; jeg 
skal ikke stræbe at berøve ham den middelalderlige Tanke,
at ethvert Slots Nødvendighed er beviist, naar det kun
afgiver Bopæl for fornemme folk, eller naar dertil
knytter sig et historisk Minde (ret ligesom om Historien
forgik med Fæld paa Tag og Fag). Det er derimod
min Hensigt at omtale forfatterens Yttringer angaaende
Silkeborg: "Efterat Kolding Slot i Aaret 1808 er af-
brændt og ikke gjenopført, gives der ikke noget kongeligt
Slot eller Palais i det udstrakte Nørrejylland, der kan 
afgive en passende Bopæl for Kongen, naar han i læn-
gere Tid vil opholde sig i denne Provinds, for at gjøre
sig bekjendt med Landets Tilstand samt derhos lette Ad-
gangen til sin Person ogsaa for den Fattige, for hvem
Reiser til den fjerne Hovedstad ofte vilde være en Umu-
lighed. Det opvakte derfor almindelig Glæde blandt
Jyderne, da Kongen under sit sidste Ophold paa Silke-
borg hav Haab om oftere at ville gjæste denne i Mid-
ten af Jylland, i en af Naturen med Romantisk Storhed
udstyret Egn, beliggende Gaard, der er kgl. Eiendom og for-
medelst dens udstrakte Skove, hvis Conservation [bevarelse] saavel med
Hensyn til Landets Brændeforbrug som af climatiske Hen-
syn er vigtig, er af Kongen erklæret som bestandig kgl.
Domaine. Vaaningsbygningerne [beboelseshuse] paa Silkeborg høre til 
de mindre Herregaardsbygninger, idet de kun udgjøre
een Etage med tvende smaae Fløie i Form af Taarne.
For at gjøre det muligt for Kongen i længere Tid med
Følge at opholde sig der, er det foreslaaet at for-
høie Bygningen med en Mezzanin [indskudt]-Etage." - Hvilke
Grunde, der kunne bevæge Kongen til at befale Silke-
borgs Omformning til et kongeligt Slot, ere mig ube-
kjendte; men at det ikke er dem, der findes anførte i "Dagen",
synes indlysende for Enhver, der kjender en Smule til 
Forholdene. Det er nemlig ikke let at indsee, hvorledes
Kongen paa sine Reiser for at gjøre sig bekjendt med
Jyllands Tilstand maa opholde sig i en saadan Afkrog
som Silkeborg, der ligger Fjern fra enhver Autoritet.
For at undersøge Forholdene maa han naturligviis gjøre
Reiser omkring i Provindsens forskjellige Dele, og ved
disse Reiser synes adgangen til hans Person bedst at 
være aabnet for den fattige, der fra Jyllands fleste
Egne med lige saa liden Bekostning kan reise til Hoved-
staden som til Silkeborg - hvis man endelig ogsaa i 
denne Sag vil lægge Vægt paa Audientsvæsenet. Der-
imod kan jeg tænke mig mangfoldige Grunde, som kunde
tale imod den omhandlede Omforming af Silkeborg,
hvorom der neppe endnu er tagen nogen definitiv Be-
stemmelse. Herved sigter jeg ikke blot til Iværksættelsen
af de saa stærkt fordrede [udfordrede] energiske Besparelser i flere Ud-
giftsposter, som henhøre under Hofholdningen. Det fo-
rekommer mig nemlig soleklart, at naar Hofftet forbru-
ger omtrent halvanden Million Rbd., hvoraf 200.000
alene anvendes til Vedligeholdelsen af de allerede tilvæ-
rende kongelige Slotte og Haver, maatte en Forøgelse i
disses Antal have mange finantsielle Betænkeligheder at
beseire. Slottenes og som følge deraf ogsaa Havernes
Forøgelse vil jo netop fremkalde det Modsatte af det,
alle Skatteydere have ønsket og endnu ønske; den maa
føre til Budgettets Forhøielse - i det mindste i een af 
de Brancher, hvor Besparelser ansees for iværksættelige.
Det er denne Betragtning, som paatrængte sig Jyderne,
da de erfarede, at Silkeborg skulde omdannes til et Kon-
feligt Slot i Stedet for til en mere praktisk almeennyttig
Indretning, enten til en Fabrik eller en Handelsplads.
Skal "Dagens" Beretning om "Jydernes almindelige
Glæde" derfor forstaaes om Glæde over Silkeborgs fore-
staaende Forvandling - og hvorledes skal den vel ellers
forstaaes her, hvor netop Talen er om denne Gjenstand?
 - da maa jeg tilskrive de lønnede Medarbeideres Beha-
gesyge denne Yttring. De kan jo imidlertid sige, at 
"Dagens" Ja er ligesaa godt som mit Nei. Denne Ind-
vending vil jeg med lethed gaae imøde. I den sidste
jydske Stænderforsamling fremkom den deputerede Koldbye
med et Forslag om at forvandle - vel at mærke ikke
anlægge derved - Silkeborg til en Handels- og Ladeplads.
Dette Forslags Iværksættelse vilde jo have udelukket
Slottets tilblivelse. Begge Forvandlinger ere uforene-
lige. Det forekommer mig nu indlysende, at hvis der 
havde hersket almindelig Glæde i Jylland over, at Kongen
vilde omdanne Silkeborg til et kongeligt Slot, maatte dog i det
mindste een deputeret - efter "Dagen" dog vel vil be-
tænke sig lidt, før den frakjender den jydske Stænderforsamling
al Folkelighed - have yttret sig mod Udførligheden af det 
anførte Forslag paa Grund af Kongens Hensigt at om-
forme Silkeborg til et Slot. Andragendet [ansøgningen] kom rigtignok
ikke under Comiteebehandling, men var det af hiin Grund
at det afvistes? Nei, det var fordi det først fremkom
den anden Decbr., og fordi Justitsraad Holm (der har
været Medlem af den Commission, som har nøiere under-
søgt Gudenaaens Seilbarhed, hvilket Forslag staaer i 
Forbindelse med en Fabriks eller Handelsplads's Anlæg-
gelse paa Silkeborg) bemærkede, at Sagen for Tiden var
under Overveielse i Collegierne. Desuden ere Jyderne
belærte af Erfaring. De vide, at der ikke blot er et di-
recte Budget, men ogsaa, at der gives et indirecte og at
dette sidste ofte er ligesaa vanskeligt at tilfredsstille som
det første. De vide, at det i nærværende Tilfælde giel-
der ikke blot om de Tusinder, Silkeborgs nye Indret-
ning og Vedligeholdelse vil medtage, de vide, at det 
gjelder ikke blot om Afsavnet af den Fordeel, Omegnen
muligviis kunne drage af et andet Arrangement med 
denne Gaard; de ere altfor vante til Ærgrelser og Vei-
arbeide ved kongelige Personers forventede Ankomst til
at de ikke skulde tænke paa det byrdefulde Arbeide, der
vil paavæltes dem ved at Hoffet stundom [sommetider] tager Ophold
paa Silkeborg. Byrdefuldt kalder jeg Arbeidet, fordi
de snevre Veie, der fra alle Kanter føre til Silkeborg, for
største Delen befinde sig i en for fornemme Vognes Be-
fordring ikkun [kun] maadelig Tilstand og fordi det paa Grund
af det bakkede og Couperede Terrain, ere saare vanskelige
at holde i vedbørlig [ordentlig] Stand, og fordi de omkring Silke-
borg beliggende Egne ere langtfra at kunne kaldes vel-
havende og kun saare tyndt befolkede. (Saaledes findes
der ikke nogen Bondeby nærmere ved Silkeborg end
omtrent 1 Miil.) Det er disse oekonomiske Betragt-
ninger, som efter min Overbeviisning bør have stor Vægt
hos Enhver, hvem det er klart, at Fyrsterne ikke blot be-
høve et Folks Penge, men ogsaa dets Hengivenhed. Thi
uden denne er selv en lille Krone altfor tung, og derfor
vil ingen forstandig Fyrste opgive ikke en Gang den 
mindste Deel heraf for et Slot. Fyrsternes største Rig-
dom bestaaer i deres Folks Rigdom, men et Slot mere
eller mindre - hvad gavner det den, hvis Forretning
er at regere? - "Dagen" beretter, at Fløiene paa Sil-
keborg have Form af Taarne. Jeg har været Snese
Gange paa Silkeborg, og dog aldrig opdaget denne Taarn-
form, men "Dagen" har vel havt Syner, thi efter hvad
jeg har hørt, skal det være foreslaaet at anbringe Taarne
paa den. - Endnu maa jeg gjøre Dem, og, om De vil, 
"Kbhvnspostens" Læsere, opmærksom paa den Beretning i
"Dagen", at Kongen har erklæret Silkeborg for bestan-
dig kongelig Domaine. "Ifølge Kongeloven har Kongen
vistnok fuld Eiendomsret over Statskassens Domainer.
Og der er vel ogsaa i Fortiden Exempler at opvise paa,
at det, der fra først af var Statens Eiendom, er ved en 
eensidig Handling fra Kongens Side gaaet over til at 
blive den kongelige Families Private Eiendom. Men
derfor bliver det dog altid et mærkeligt Præcedents [retningslinje], som
Christian den Ottende her skulde have givet; thi det 
har altid været anseet for en ufravigelig Sætning, at de
Godser, som Staten har overtaget for Gjeld - saaledes
som Tilfældet er med Silkeborg - skulle afhændes til 
Statens Fordeel, saasnart dette kunde skee paa antagelige
Vilkaar. Fra denne Sætning er der altsa gjort Undta-
gelse, hvorved Statens Activmasse er formindsket i samme
Forhold, som de til Hofholdningen henlagte Udgifter ere
tiltagne. I en Constitutionel Stat kunde Sligt ikke skee
uden Stændernes Samtykke. Jeg er osv.    Deres