Søg Silkeborgs logo

Søg Silkeborg - Morgenposten

Institution:
Rigsdagen, Landsting, Folketing, ministerier, love, cirkulærer
Dato
27-01-1846
Adresse i 2026
Hovedgaardsvej 7
Adresse i 1846
Hovedgaardsvej 7
Personer/virksomheder
Artiklens emner
Handelsplads; Købstad; Etablering

(1 - del, denne artikel er 2-delt pga. længden.)
     "Kollegial-Tidende" for i Løverdags meddeler
følgende kongelige Kundgiørelse angaaende Oprettelsen
af en Handelsplads paa Silkeborg i Jylland:


     "Vi bifalder allernaadigst, at der ved Hovedgaar-
den i Silkeborg i Linaa Sogn, Gjern Herred, Skan-
derborg Amt i vort Land Nørre-Jylland maa oprettes
en Handelsplads under følgende Bestemmelser:

I. Angaaende nærmere Betegning af Stedet, hvor
     Handelspladsen skal anlægges, dens Størrelse,
                    Inddeling m. v.
     1) Bemeldte Handelsplads bliver at anlægge paa
Hovedgaardens Vestermark og navnlig paa den Deel
af samme, som grændser til Langsøen, saaledes at 
der ved Anlægget i det Væsentlige tages Hensyn til
den af Major Schlegel af vort Inginiørkorps udar-
beidede Plan, hvilken vi allernaadigst approberer [godkender].
     2) Medens ovennævnte Plads vil komme til fore-
løbig at udgjøre Byens vestlige Deel, uden at der 
dog endnu for samme afstikkes bestemte Grændser,
idet Pladsens Udstrækning mod Vesten langs Langsøen
forbeholdes [reserveres], skal Byens østlige Deel omfatte det Drew-
senske Fabrik-Anlæg, saaledes som dette nu er opført
eller i sin Tid yderligere maatte vorde [blive] udvidet, tilli-
med samtlige Vaaninger [boliger], som i Eet og Alt bliver at indbefatte un-
der Byen.
     3) Da den ny Hovedlandevei, der i Følge vor 
allerhøieste Bestemmelse skal anlægges fra Aarhuus
til Ringkjøbing over Silkeborg, ved den under Nr. 1
bifaldte Plan er givet en saadan Retning, at den 
danner Byens Hovedgade, vil vi have vort Ingeniør
korps paalagt at foranstalte, at det fornødne Jordar-
beide paa denne Vei, forsaavidt den fører igiennem
Byen, snarest muligt vorder [bliver] udført.

II. Angaaende Betingelserne for Nybyggernes Ned-
                        sættelse paa Pladsen.
     4) Uagtet der paa bemeldte Handelsplads skal 
kunne udøves alle de samme Næringsbrug, som ellers
i Almindelighed er Kiøbstæderne forbeholdte, saa skal
dog de Næringsbrugere, som der attraaer [ønsker] at nedsætte
sig, for at drive saadan Næring saalænge Pladsen
ikke endnu definitivt er organiseret som Kiøbstad,
dertil erhverve Bevilling. Herfra undtages dog de
enkelte Haandværkere og andre Næringsbrugere, som 
i Følge de gieldende Regler frit kan nedsætte sig
overalt paa Landet og der udøve deres Bedrift; thi
disse skal ogsaa være berettigede til at nedsætte sig
paa Handelspladsen og uden særlig Bevilling der at 
drive bemeldte Næringsbrug med samme Frihed
som andetsteds paa Landet, saa længe Pladsen endnu
ikke har erholdt [fået] Kjøbstædernes sædvanlige Rettigheder;
saalænge skal ogsaa de Koncessionerede Landhaand-
værkere frit kunne arbeide for Byens Indvaanere [indbyggere].
     5) Bevillinger til Handel, Møllebrug, Krohold,
Fabrikdrift, Farveri o. s. v., der efter de sædvanlige
Regler erhverves i vort danske Cancelli, vort Rente-
kammer og vort Central-Toldkammer- og Kommerce-
Kollegium af dem, der paa slige Næringsbrug vil 
etablere sig paa Landet og som tildels ogsaa udfor-
dres til sammes Udøvelse i Kiøbstæderne, vil ogsaa
for Handelspladsens Vedkommende blive at ansøge i 
det Regierings-Kollegium, under hvis Ressort samme
henhører; dog har vedkommende Kollegium, forinden
nogen saadan Bevilling meddeles, hver Gang desan-
gaaende at korrespondere med den nedenfor nævnte
Regulerings-Kommission. Derimod vil saadanne
Bevillinger til Haandværks- og andet Næringsbrug,
som ellers henhører under lokale Øvrigheds Res-
sort, være at ansøge hos den af os under 17de Sept.
1844, for at giøre Forslag til Pladsens Regulerings-
nedsatte Kommission, der indtil videre skal forblive i
Funktion.
     6) Med Hensyn til de personlige Kvalifikationer,
hvorefter de paagieldendes Adkomst til at meddeles
en ansøgt Bevilling bliver at bedømme, maa iagtta-
ges, at uagtet [selvom] duelige Landhaandværkere ikke derfra
skal udelukkes, vil dog solide Haandværkere, der alle-
rede har været bosatte i en Kjøbstad eller i alt Fald
der er oplærte, være at tage i fortrinlig Betragtning.
At de paagiældende har giort Mesterstykke, endte det 
laugsmæssige, eller i alt Fald et saadant, som fordres [fremmes]
i Kiøbstæder, hvor der ikke er Laug, bliver vel at an-
see som en anbefalende Omstændighed, men dog ikke
som saa afgiørende, at Andre skulde udelukkes, der 
ikke har aflagt saadan Prøve, naar de paa andre
Maader fyldestgiørende kan legitimere deres Duelig-
hed og at deres økonomiske Forfatning er af den 
Beskaffenhed, at de ikke lettelig er udsat for at falde
det Offentlige til Byrde. Imidlertid vil dog ordent-
ligviis allene de Haandværkere, som havde aflagt
Mesterprøve, være at meddele Bevilling til at holde
Svende og Drenge, med mindre der maatte findes
Anledning til at meddele Een ellen Anden blandt
de, som ikke er i dette Tilfælde og som i Reglen
kun erholder [får] Adgang til at arbeide med egne Hænder
særlig Bevilling af samme Omfang. Da Hovedfor-
maalet med Pladsens Oprettelse er at skaffe Beboerne
i det indre af Jylland en lettere Adgang til Afsæt-
ning af deres Produkter, bliver der, ved Meddelelse
af Bevilling til at drive Handel sammesteds, at tage
nøie Hensyn til, at slige Bevillinger kun forundes
solide og dygtige Handelsmænd, helst saadanne, der 
allerede tidligere har siddet i en omfattende Virksom-
hed og navnlig beskæftiget sig med Produkthandel. I 
ethvert Tilfælde vil der ved Bevillingernes Medde-
lelse være at tage væsentlig Hensyn til, om Vedkom-
mende er villige og har Evne til at opføre de til deres
Etablissement fornødne Bygninger paa Pladsen.
     7) Naar en Nybygger ønsker at forlade Pladsen,
eller ved Døden afgaaer, vil han eller hans Bo, saa-
længe Pladsen ikke endnu er oprettet til Kiøbstad,
kunne forvente, at den ham meddelte Bevilling om-
byttes med en anden, lydende paa den Person, til 
hvem han afhænder sine Bygninger, m. v., saafremt
Kiøberen iøvrigt  findes kvalificeret til Udøvelsen af
Næringsbrug.
     8) Ved Meddelelsen af de omhandlede Bevillinger
der maa udleveres gratis og udfærdiges paa ustemplet
Papir, bliver ordentligviis at iagttage, at der indtil 
videre ikke udfærdiges flere, end Egnens og Pladsens
Tarv udfordrer. De bliver samtlige at klausulere [betinget]
derhen, at de fortabes, saafremt det Næringsbrug, paa
hvilket Bevillingen lyder, ikke etableres inden en hvis
Tid efter sammes udfærdigelse; i almindelighed bli-
ver Fristen at bestemme til et Aar, dog kan der der for-
undes en længere, hvis saadant efter Næringsbrugets
Beskaffenhed eller andre særlige Omstændigheder findes
tilstrækkelig begrundet.

III. Angaaende de Nybyggerne indrømmede Begun-
      stigelser, Bygningernes Indretning, m. v. 
     9) Af de Silkeborg tilliggende Enge og Markjorder
vil Brødrene M. og C. Drewsen, i Henhold til den 
Forbeholdenhed, der er taget ved Grundlaget for den 
med dem indgaaede Forpagtningskontrakt, foreløbig have
at afgive 50 Tdr. Land Eng og den saakaldte Vestermark,
bestaaende af omtrent 250 Tdr. Land. Disse Enge
og Jorder vil vi - under Forbehold af i sin Tid,
naar Spørgsmaalet angaaende Pladsens Organisation
som Kiøbstad definitivt afgiøres, at tage en yderligere
Bestemmelse angaaende sammes Anvendelse - indtil
videre have anviist til Afbenyttelse for Nybyggerne,
saaledes at de afsættes i passende Lodder, hvilke det
overlades Kommissionen efter Omstændighederne enten
at bortforpagte ved Aucktion eller underhaanden [privat handel] at 
distribuere blandt Nybyggerne i Aaremaal mod en i
erhvert Tilfælde fastsat aarlig Afgift.
     10) Ved Engens Deling skal der dog ikke giøres
Krav paa det Ladebygningen nærmest beliggende Stykke
af den saa kaldte Store-Mae, hvilket Stykke, der paa 
det os forelagte Kort over Hovedgaardens Tilligende
er betegnet med a, skal forbeholdes Brødrene Drew-
sen til Byggeplads, dog saaledes, at der deraf maa
afgive fornøden Plads til en Vandledning fra Aaen
saafremt saadaan maatte ansees hensigtsmæssig til
Driften af det intenderede [tilsigtede] Jernværk eller andet Fa-
brik-Anlæg, ligesom ogsaa en yderligere Lod af den 
endnu disponible Deel af bemeldte Eng, der foreløbig
skal være til Nybyggernes Brug mod Forholdsmæssig
Godtgiørelse andetsteds, maa tilbagegives bemeldte
Fabrik-eiere til Byggeplads, efter Afbenyttelsen af de 
paa den østlige Side af Gudenaa beliggende, dem i 
Arvefæste overdragne, Grundstykker.
     11) LIgesom den i foregaaende Post nævnte kom-
mission overhovedet, indtil anderledes bstemmes, vil 
have at ordne det fornødne i Henseende til Regu-
leringen af Etablissementets Anliggender og at afgiøre
de desangaaende opstaaede Spørgsmaal, for saa vidt
samme ei henhører under vedkommende Kollegium eller
vor egen allerhøiested Afgjørelse, saaledes vil vi navn-
lig have den overdraget, efter foregaaende Opsigelse
at iværksætte Delingen af Engene mellem Forpagterne 
og Kommunen, at foranstalte Lodderne afsat i Engene
og i Marken, samt at anvise Nybyggerne Bygge-
pladserne og paa disse at udfærdige Overdragelses-
dokumenter. Endelig vil vi have bemeldte Kommis-
sion bemyndiget til indtil videre at anvende Over-
skuddet af de aarlige Forpagtningssummer saavel af
Engen som af Jorderne, efter Fradrag af de derpaa
hvilende Skatter og Afgifter, til beskrivelse af Bekost-
ninger paa offentlige Indretninger til Kommunens
Tarv. 
     12) De Nybyggere, som herefter nedsætter sig paa
den Deel af Pladsen, der ligger paa den vestlige 
Side af Gudenaa, skal i 5 Aar, fra denne allerhøieste
Resolutions [erklæring] Datum at regne, være fritaget for at 
erlægge saavel Jordafgift af det Areal, der anvises
dem til Bygningsafgift, efter de for Kiøbstæderne
gieldende Regler have at svare en passende aarlig
Grundleie til Statskassen, der nærmere bliver at 
bestemme for hver Grund, i Forhold til sammes Be-
liggenhed og Afbenyttelse, men i intet Tilfælde maa
overstige 4 Skilling pr. 100 □ Alen. Foreløbig, saa-
længe Pladsen ikke organiseres som Kiøbstad,  bort-
falder erlæggelse af Konsumtion [forbrug] og Formalingsafgift [mølle],
men de Brændeviinsbrændere, som maatte erholde [få]
Tilladelse til der at nedsætte sig, skal i Henseende 
til Kontrol og Beskatning i det ommeldte Tidsrum
være at underkaste de for Landbrænderierne gieldende
Regler.
     13) De Bygninger, som Nybyggerne opfører paa
Pladsen, skal være solide og, i det Mindste Forhuset,
af Grundmuur, samt Bygningerne i det Hele forsynes
med Tegltag, og den Deel af Grunden, de ikke ind-
tages af de respective Bygninger, af hvilke Vaanings-
husene [beboelses-] maa anbringes med Facaden umiddelbart ud
til Gaden, skal indhegnes med forsvarligt Stakit eller 
Plankeværk. Saa længe Kommisionen vedbliver at 
fungere, har de vedkommende at indsende Tegning
til de ny opførende Bygninger til sammes Vedkom-
mende, og overlades det Kommissionen i saa Henseende
at konfere med en bygningskyndig Mand. Iøvrigt 
bliver der at iagttage, at Tiden, inden hvilken Ny-
byggerne skal opføre deres Huse, maa bestemmes, under
Fortabelse af deres Ret til det dem anviste Jordstykke.
     Vi vil have vort General-Toldkammer og Kom-
merce-Kollegium paalagt at tage under Overveielse,
hvorledes det fornødne Toldopsyn kan indrettes paa
Pladsen, ligesom og hvad der kunde være at foranstalte
i Henseende til den paa Pladsen afsatte Ladepladses
Inddæmning og Forsyning med Bolværk, samt An-
bringelse af en Skibsbro eller Mole, og hvorledes de 
dermed forbundne Udgifter kan tilveiebringes og dækkes. 
     Naar nogle Aar er forløbet, og senest inden inden Ud-
gangen af Aaret 1849, vil den af os under 17de 
September 1844 nedsatte Kommission have at ned-
lægge allerunderdanigst Beretning angaaende, hvorledes
Forholdene paa Pladsen imidlertid har udviklet sig.
og derhos [desuden] at afgive Betænkning, om og hvorvidt der
efter Tingenes daværende Stilling maatte være An-
ledning til at forunde Pladsen de sædvanlige Kjøb-
stadrettigheder, under hvilken Forudsætning det er en 
Selvfølge, at de, som tidligere har nedsat sig samme-
sted, man maa underkaste sig de dertil svarende Forplig-
telser.

Morgenposten, d. 27-01-1846, s. 2