III.
     Vi maa nu anføre en Industrigreen som er af 
særdeles Betydenhed, nemlig Papirfabrikatio-
nen. Fra Drewsen & Sønner er fremlagt
under Nr. 489 Prøver af alle Slags Papir, som
fabrikeres paa Strandmøllen og Silkeborg.
Vi maa erkjende, at denne Fabrik har saa at sige
gjort Kæmpefremskridt siden vi have seet de frem-
lagte Prøver i Aarende 1810 - 1815. Arbeidet er 
fortrinligt, og kan i alle henseender stilles ved 
siden af det udenlandske Papir, men Priserne ere
for høie, og Beviset herfor er, at Tilførselen
fra Udlandet ikke er ubetydelig, uagtet [selvom] denne Fabrik
er særdeles begunstiget og altid har været det 
fremfor andre Kunstfrembringelser. Hvad vi altsaa
i vore 2de foregaaende Afsnit have bemærket med
Hensyn til urimelige Begunstigelser, som man til-
staaer vore Fabriker, er i en endnu høiere Grad
at anvende paa Drewsens Papirfabriker. Allerede
i Christian den Sjettes Tid har den Fabrik været
til, men i hvilken ussel Tilstand denne maa have
været seer man Danmarks Bankhistorie. Det 
var nemlig bestemt, at Courantbanken skulde aabne
sin Virksomhed i Aaret 1736, men i Bankens
Journaler findes anført den Bemærkning, at dette 
kunde skee før i 1737, fordi "Papirmager
Drewers ei kunde faa Papiret til Sedlerne
færdigt."* Det Qvantum som skulde forfærdiges
maa dog have været ubetydeligt i Forhold til den
ubetydelige Summa udstedte Sedler. Fabriken
vedblev at arbeide, dog ikke med synderligt Held,
indtil man begyndte at arbeide med de ny opfundne
Maskiner. Ved Fdgn. af 26de Jan. 1825 blev 
Udførselen af Klude forbudt selv til Hertug-
dømmerne, hvor Udførselen var tilladt, og Ind-
førselstolden paa Papir bestemtes derhos [desuden] høit. -
Følgen af et saadant Forbud er indlysende; Klude-
priserne bleve underkastede Fabrikanternes Vilkaar-
lighed, og man betalte t. Ex. for uldne Klude 8
Rbsk. pr. Lpd.!!, en Priis som ikke lønnede Uma-
gen ved at samle. Et Tilfælde, nemlig Oprettelsen af 
andre Fabriker, forhøiede pludselig Priserne; det  
var navnlig Grosserer Owen her og Marcus
Beck i Aarhuus som efter engelsk Mønster oprettede
Fabriker, i hvilke Kludene ved Maskiner oprippes
til Uld. Pristen steg til 2 Mk. 8 Sk. pr. Lpd. (I
forbigaaende maa vi bemærke, at efter Beskyttelses-
systemet skulde man maaske forbyde Anlæggelsen
af sadanne Opripningsmaskiner; thi derved bliver
dog Ulden udført i en anden Form.
     I den roeskildske Stænderforsamling kom Klude-
udførselssagen under Discussion. Det blev nem-
lig foreslaaet at ophæve Forbudet, og istedet her-
for at paalægge en Udførselstold af 2 Rbdl. 80 Sk.
pr. 100 Lpd., eller omtrent 2 Mk. 12 Sk. pr. Lpd.
Man bestred dette Forslag og foreslog en Udfør-
selstold af kun 80 Rbsk., hvilket ligefrem ligner et 
Forbud. Men hvad er der ikke i mange Aar ble-
ven tabt ved an saadan Handelspolitik, hvorved 
Priserne til den indre Forbrug skulle holdes lave,
thi af de høie Priser i Udlandet kunde Landet ikke
drage nogen Fordeel, og Kludesamlere gjorde sig ikke
umage for at samle flere Klude end netop hvad Fa-
brikerne behøvede. Tabet er uendelig stort, man 
behøver jo blot at sammenligne den nuværende Fa-
brikation af Papir med den som før fandt Sted;
Kludesamlere forsyne jo nu som før Fabrikanterne 
med Materialet. Dog vi ville ikke følge denne 
Undersøgelse videre, som paa flere andre Steder
vidtløftigt er blevet afhandlet. Nok - Udførsels-
Tolden erlægges endnu med 2 Rbd. 80 Sk. pr.100
Pd., og ved Siden heraf svares en høi Indførsels-
told, som efter en af os foreliggende Calcule ud-
gjør med Tillæg af Transportomkostninger fra Ud-
landet: for Skrivpapir 30 pCt., Trykpapir 21
pCt., Carduspapir 29 og Makulator 20 pCt. - og
trods denne høie Beskyttelsestold, trods denne upoli-
tisk høie Udførselstold paa Klude, hvorved vore Fabri-
kanter faa Materialet billigere end de udenlandske
Fabrikanter, saa svarer det dog Regning for Pa-
piirhandlere at indforskrive Papiir fra Udlandet.
I Aaret 1850 har man saaledes fortoldet over
400,000 Pund forskjelligt Slags Papiir.

* Se Danmarks National- og Stats-Huusholdning,
2den omarbeidede Udgave. 1844 S. 11.