Det staaer tilbage at omtale Papirsfabrikerne, af 
hvilke Drewsens Anlæg ved Dyrehaven og ved Silke-
borg indtage den første Plads. Her møder os atter 
en Fabrikation, som er passende for Danmark. Landet
har Klude i saa stor Mængde, at det kan forsyne vore
Fabriker, det har tilstrækkelig Vandkraft til at drive disse;
der er til denne Fabrikflid dygtige, veloplærte Arbeidere,
og Fabrikanterne have anvendt al mulig Anstrængelse for
at anskaffe sig fortrinlige Maskiner; endelig ere de nævnte
Fabriker af temmelig betydeligt Omfang. Vi have altsaa
her til de naturlige Forhold passende Fabriker i fuldt 
Flor, og, naar der gives Beskyttelse for dem, er det enten
hensigtsløst og unyttigt, eller en Fordel, der, uden at
være nødvendig for Fabrikanterne, bliver disse, der lade
Forbrugerne betale dyrere, til Del. Naar der altsaa er 
tale om at tage Beskyttelse bort, og Fabrikanterne klage,
vil Ingen kunne afskrækkes derved, men maa med Gros-
serer A. Hansen udtale: "Jeg er overbevist om, at denne
Fabrikation har betalt sig overordentligt godt i de senere
Aar, og der er jo ogsaa Bevis nok herpaa i de store
Etablissementer af denne Art, som ere opstaaede ikke 
blot i Kongeriget men også i Hertugdømmerne. Jeg
kan derfor sige, at jeg uden den ringeste Bekymring for
denne Fabrikations Tilværelse har tiltraadet Comiteens An-
skuelse i denne Henseende, og at det ikke i mindste
Maade skal røre min Samvittighed, om Forslaget, som
jeg haaber, gaaer igjennem; thi jeg er overtydet om, at
vi her atter ville opleve der Selvsamme, som man har 
seet ved Sukkerraffinaderierne, der aldrig have floreret
mere, end efter at de bleve satte under Vilkaar, der af
Fabrikanterne ei ansaaes for at være beskyttende nok
(Roesk. St.-T. 1846 Side 2095-2096)". Vi ville derfor,
fuldkommen rolige for disse interessante Fabrikers Frem-
tid, prøve, hvori deres beskyttelse bestaar, og hvorvidt
den bør bevares.
     Vore Papirfabriker nyde for det første godt af 
Tolden paa Papir; denne er for Skrivpapir og hvad der-
med er stillet i Classe 25 Mk. pr. 100 Pd., paa Trykpapir
15 Mk. pr. 100 Pd., og disse ere de tvende [to] Sorter Papir,
som fornemmelig ere vigtige. En Ris Papir antages at 
veie c. 14 Pd. i Gjennemsnit; Tolden paa en Ris bliver
c. 3 Mk. 8 Sk. for det finere Papir og 2 Mk. 3 Sk. for 
Trykpapir, hvilket vel kan regnes til 15 à 25 pCt. af 
Papirets Værdi. Denne Told er temmelig høi for en Ar-
tikel som Papir. Et Land, som ved Portoreformen har
anerkjendt Betydning af, at Skrivpapiret bruges ret me-
get, og som, ved en udstrakt Virksomhed for Oplysnin-
gens Udbredelse, har anerkjendt Ønskeligheden af at
Trykpapiret gaaer i Mængde ud i Verden, kan umuligt
conseqvent sætte en høi Told paa Papir. Tolden burde
neppe overstige 10 pCt. af Værdien.
     Det er imidlertid den mindste Deel af Beskyttelsen.
Langt vigtigere er Udførselstolden paa Klude. Denne
har fra 1ste Januar 1842 (see Pl. [bekendtgørelse] 31te Decbr. 1841)
været 17 Mk. pr. Centner [50 kg], hvilken Told afløste Udførsels-
forbudet. I Holsten og Sønderjylland var denne Told 5 Mk. 
Regeringen foreslog i 1846 en nedsættelse til 9 Mk., og
Stænderne gik i det væsenlige ind paa Forslaget, men af 
Grunde, der for os ere en Gaade, blev Tolden af 17 Mk.
opretholdt, og den bestaaer endnu for Øieblikket. Denne 
Told er anslaaet til 40 à 562 pCt. (Roesk. St. T. 1842
Side 4094). Herved tilfalder en overordentlig stor og 
unødvendig Beskyttelse middelbart vore Papirfabriker, og
en umaadelig Skat paalægges, aldeles imod det ellers i
den danske Toldlovgivning gjennemførte Princip, Produ-
centerne, der i dette Tilfælde nærmest ere de fattige
Kludesamlere. Hvad enten man lægger den Beregning
til Grund, som et Udvalg i den Roesk. St. Tid. 1846 har
opstillet, hvorefter hele Riget kan levere 70,000 Centner
Klude om Aaret, eller en i "Fædrelandet" Nr. 256 for
1847 opstillet, hvorefter der bliver 88,000 Centner, kan 
det ansees som afgjort, at her er Klude nok til vore
Fabriker, der kunne antages at forbruge c. 60.000 Centner
(see den anførte Art. i "Fædrelandet" , jvfr. M. Drewsens
Svar i 276). Fabrikanterne kunne altsaa faa i Danmark
de Klude, de behøve, naar de ville betale deres Pris.
Thi hvad skulde bevæge Nogen til at have Uleilighed,
Omkostninger, Risico m. m. ved at udføre Klude, naar
vore Fabrikanter ville betale deres Værdi? Herom, og 
herom alene dreier Spørgsmaalet sig: Skulle Kludesæl-
gerne afhænde deres Varer til deres sande Værdi eller
under den? Bevirker Udførselstolden ingen Prisforrin-
gelse, er den unyttig for Fabrikanterne; bevirker den
derimod, at Prisen er lavere her end andetsteds for en
Artikel, hvoraf den Deel søges saa langt borte, at Drewsen endog
har kjøbt Klude i Italien (Roesk. St. T. 1842 S. 4132),
saa at Andre ogsaa kunde kjøbe hos os, er det jo klart
nok, at det er Sælgerne, der her skatte til Fabrikanten.
Man synes fra flere Sider enig om, at Tolder trykker
Priserne, og det meget betydeligt (see d. a. Art. i "Fdl."
og det roeskildske Stænderudvalgs Betænkning i Roes.
St. T. 1842 S. 4093). Det er da i egentlig Forstand
en Skat, den fattige betaler ikke til Staten, men til 
Fabrikanterne.
     Hvad anføres der nu for at bibeholde en slig una-
turlig Told? Kammerraad Drewsen har udtalt (Roesk.
St. T. 1842 S. 4130), "at Klude mangle i alle Lande";
men, hvorledes gaaer det da til, at vi dog Alle faae det
Papir, vi bruge? Korn mangler ogsaa i en vis Forstand
i alle Lande, og dog faae alle Brød. Tingen er, at der
findes enkelte Steder Overflod og andetsteds Mangel paa
Klude som paa Alt: hvor der er for faa, bliver Prisen
noget høiere; hvor der er mange, noget lavere. Men,
siges der: flere Lande forbyde Udførslen af Klude eller
sætte en høi Told derpaa. Dette kan vedrøre Prisen og 
ikke Andet. Den Danske, der betaler Kludenes Værdi,
vil utvivlsomt erholde [få] dem. Man gaaer videre, man siger:
Papirfabrikerne maa gaae til Grunde, naar der ikke er 
en høi Udførselstold, og Danmark taber da den Sum,
der medgaaer til at anskaffe sig Papiret. Hr. M. Drewsen
har anslaaet den Sum, der saaledes tabes, til 500,000
Rbd. ("Fædrelandet 1847 Nr. 276). Vi ville et Øieblik
gaae ud fra, at Toldens Ophævelse vilde ødelægge Fa-
brikerne, kan da denne Beregning staae fast? Er det 
Hr. Drewsens Alvor, at alle Arbeideres Gjerning er Intet
værd, hans egen indfbefattet, naar de ikke netop arbeide
paa en Papirfabrik? Og dog maa han gaae ud derfra,
dersom Beregningen skal være rigtig, ligesom han glem-
mer, at man ved Tolden beskatter Borgerne ved Sum-
mer, der aarlig gaae i hundrede Tusinder. Faren for
Ruin er foriøvrigt saare ringe. Hr. Kammerraad Drewsen,
hvem vi stedse nævne som Papirfabrikanternes dygtige 
Repræsentant, der i de sidste Aar blev afløst af sine
Sønner, har selv anerkjendt, at der ingen Fare er for at 
de grove Klude ville blive udførte (Roesk. St. T. 1842
S. 4135), da de ere altfor rumholdige til, at de kunne
bære Transportomkostningerne, selv om Priserne ere 
lavere her end andetsteds. Det dreier sig altsaa kun om
de finere Klude til fint Papir. Men, er det da værdt at 
opretholde en saa unaturlig Told for at have den For-
nøielse at faae finere Slags Papir af indenlandsk Fabrikat?
Hvad Erstatning kan det hele Folk opnaae for et saadant 
Offer? Drewsen udtalte engang paa en af Hørspinderiets
Generalforsamlinger paa en slaaende Maade, at Klogskab
bød os at tage tiltakke med de simplere Stoffer, indtil vi
vare konstfærdige nok til at producere og velhavende nok
til at betale de finere. Dette Princip kan passende an-
vendes paa Papir, saalænge vore Fabrikanter ikke kunne
betale de finere Klude. Og dog er Faren heller ikke
med Hensyn til den Slags Klude stor. Det er atter her 
et Prisspørgsmaal. Hvorfor kunne vore Fabrikanter, der 
endog kunne hente Klude i Italien, ikke betale vore egne
fine Klude med de Priser, Andre kunne betale? Skulde
det virkelig kunne lønne sig for Fremmede, at kjøbe
Klude her, bære Transport, og andre Omkostninger, og
derefter bære Transport og øvrige Omkostninger ved
Papirets Tilførsel, foruden den danske Indførselstold, i 
Concurrende med vore indenlandske fortrinlige Fabriker?
Disse, som have udvidet sig saa betydeligt i de senere 
Aar, navnlig ved Anlæget paa Silkeborg, - der have
leveret Papir til fremmede Steder, ja endog ere trængte
langt mod Syde dermed (Drewsen i Roesk. St. T. 1842
Side 4132), ville visselig baade kunne betale de samme 
Priser for Kludene som Andre, og forarbeide Papiret
ligesaa billigt som Andre. Kunde de ikke det, da maatte
Naturforholdene være ugunstige, medens de ere gunstige;
Arbeidslønnen maatte være høi, medens den er lav; Ar-
beiderne maatte have gjennemgaaet en slet Skole, medens
de have gjennemgaaet en god; Maskinerne maatte være
mindre gode, medens de ere fortrinlige; Fabrikerne
maatte drives uden Dygtighed, Kraft og Capital, medens
det Modsatte ere Tilfældet.
     Udførselstolden paa Klude maa saaledes kunne af-
skaffes. Dersom man, ifølge det Princip vor Lovegivning
i lignende Forhold saa ofte har fulgt, vil have en yder-
ligere Overgangstilstand, da kunde der endnu gives for
høiest 5 Aar en Udførselstold paa f. Ex. 5. Mk., der har 
været benyttet i Holsten og Sønderjylland, og som vilde
berede Veien til en fuldkommen Afskaffelse af Tolden.