I Silkeborg søgte jeg at gjøre nogle af de indflydelses-
rigeste Mænd bekjendte med mine Anskuelser angaaende
en bedre Seilads paa Gudenaa ved hjælp af en Damp-
baad; men den maade, hvorpaa det opfattedes, for-
aarsagede at jeg foreløbig ikke forebragte Sagen i Ran-
ders. For dog at gjøre noget for Planen, som jeg
saa har mange Vanskeligheder at bekæmpe, og for at
den kunne blive Regjeringens Opmærksomhed tildeel,
sendte jeg Finantsministeren og senere ogsaa Indenrigs-
ministeren en Oversigt over Sagen. - Nu, da Re-
gjeringen har overladt mig en Plads i Silkeborg Skov,
hvor jeg ved Vandkraft har anlagt et Maskinsaug-
skæreri, har den omhandlede Sag faaet en forøget
Interesse for mig, og ved at erfare, at de hindringer,
Broerne over Aaen ligge for en Dampbaad, ved Re-
gjeringens Foranstaltning fjernes, kan jeg ei undlade
paany at henlede Opmærksomheden paa Foretagendets
Gavnlighed, formenende [antagende], at dette maa være en Op-
fordring til vedkommende Egne og Steders Beboere
at bidrage til Planens heldige Udførelse.
Af hvad der har bidraget til at svække Tilliden
til, at en Dampbaad kan beseile Gudenaa, maa næv-
nes det Forsøg, der i sin Tid blev gjort ved et Mis-
foster af et Dampskib, som blev bygget i Randers.
Der siges, at dette Forsøg løb uheldigt af forbi Damp-
skibet var for lille, og skal der gjøres et nyt Forsøg,
maa dette skee i det Store. Forrige Aar taltes her
om, at der var foreslaaet en Dampskibsrheder, at sætte
en Damper i Fart [sejlads] paa Gudenaa, som skulde være
idetmindste af 30 hestes kraft og blot bære de for-
nødne Kul, men daglig trække 3 store pramme, byg-
gede af Jern, til Silkeborg. Om dette Forslag, til-
ligemed Planen til hiin beklagelige Dampbaad, ere ud-
gaaede fra den Mand, der har beregnet, at Transport-
omkostningerne paa Gudenaa alene til og fra Silke-
borg, forrenter 600,000 Rd., er mig ubekjendt. Om
en Større Dampbaad kan trække Pramme helt op til
Silkeborg hersker megen Tvivl, og saameget er vist, at
førend den blev tagen Bestemmelse om at anlægge en
kostbar Trækvei for Heste, er Spørgsmaalet om at
benytte Bugseerdampbaade paa den øvre deel af Gu-
denaa, fra Bjerring Mølle til Silkeborg, blevet over-
veiet af mange indsigtsfulde Mænd og af disse udsat
til en fjernere Tid. Tiden til at tilraade Nogen at
gjøre overordentlige Opoffrelser paa et Project, der
vilde afstedkomme en Revolution i den bestaaende Trans-
port, der er mange Menneskers Næringsvei, er ikke
moden, saalænge det ikke er beviist, at en Dampbaad
kan afløse den kostbare Trækning paa den nederste Deel
af Aaen og at den med Fordeel kan seile til Silkeborg.
Ved et Foretagende, om hvilket der er saa forskjellige
Anskuelser, bør der følges en Middelvei, dersom det skal
føre til et heldigt Resultat; thi feiler et gjentaget For-
søg, vil Sagen, om ikke være Skriinlagt, dog være op-
given for længere Tid.
For at gjøre sig et tydeligt Begreb om Gudenaa
og dens Vigtighed, maa man kjende de Egnes Natur-
lige Rigdomme, den gjennemløber, og det, der endnu
er at gjøre for disses materielle Udvikling. Den til-
tagende Velstand og Virksomhed har i høi Grad for-
øget Transporten, der tidligere har været ubetydelig,
men nu beskjæftiger henved 80 store Pramme. At
Gudenaa syd for Silkeborg forener flere store Indsøer
og, ligesom disse, er seilbar i en betydelig deel af
Skanderborg Amt, er kun lidet [lidt] paaagtet [påskønnet], hvorimod der
har været skrevet meget om det gavnlige i, at en
Jernbane anlægges i den saakaldte Gudenaadal. Denne,
der begynder ved Aaens Udspring, vest for Veile, be-
grændses mange Steder af høie Bakker og dybe Dale.
Skulde en Bane føres over disse eller følge Aaens
bugtede Løb og med store Omveie gaa forbi flere be-
tydelige Indsøer, vil et saadant Anlæg blive et Uhyre
Foretagende, og det, der er fornødent for at gjøre
Gudenaa til en god Transportvei, kan betragtes som
en Biting imod den deraf flydende Bekostning. De
vigtigste af disse Indsøer ere: Mossø, der gaar op i
Skanderborg Egnen, Gudensø, Knudsø, Juulsø ved Him-
melbjerget, og Borresø og Brassø ved Silkeborg Skove.
De to første adskilles fra de andre ved Ry Mølle, og
disse, hvorpaa der seile tre Pramme, skilles ved Silke-
borg Mølle fra den stærkt befarede Gudenaa. Regje-
ringen har for faae Aar siden henvendt Opmærksom-
heden paa denne deel af Aaen, da der i udkastet til
Finantsloven for 1854 er foreslaaet en Sum "til An-
læggelsen af en Kanal eller Gennemfartssluse ved
Silkeborg, for at lette Forbindelsen imellem den øvre
og nedre Deel af Gudenaaen, der adskilles ved Silkeborg
Dæmning". Der blev tillige erindret, "at der maatte
drages Omsorg for, at muliggjøre Afbenyttelsen af den
Statskassen reserverede Plads og Vandkraft paa en
hensigtsmæssig Maade". En Kanal er med stor Be-
kostning gravet for den bevilgede Sum, og Gjennem-
fartsslusen vil forhaabentlig blive anlagt. Naar den
øvre Gudenaa da kan blive befaret directe fra den
nedre, ville de Indsøer, den i det frugtbare Skander-
borg Amt forbinder, blive af større Betydenhed for
Transporten, og naar disse med Skove og vort Lands
høieste Bakker omgivne Vande bleve beseilede med
Dampfartøier, afgav det en Seilads, som i naturlig
Skjønhed kun faa Steder har sin lige.
Min hensigt med denne Afhandling er, at give
Anledning til at den omhandlede Sag kan blive under-
kastet de Overveielser, den ifølge sin Betydning fortje-
ner, for derefter at fremmes paa den hensigtsmæssigste
Maade.
Silkeborg Sønderskov, i Septbr. 1857.
H. Ottesen.