"Borger- og Sangforeningens" Udflugt
til Amaliekilden 2den Pintsedagsmorgen var
begunstiget af det smukkeste Veir, og ikke alene
havde Størstedelen af den talrige Forenings
Medlemmer givet Møde, men ogsaa en stor
Mængde udenfor samme staaende Ældre og
Yngre havde indfundet sig i den smukke Skov
for at nyde Godt af Sangens og Musikens
Toner, saa at det hele mere bar Præg af
en almindelig Folkefest end af et engere Sam-
funds Festivitet. Ligesom ved Pintseudflug-
ten ifjor, forsøgte man også at benytte Mu-
siken til en Svingom i det Grønne, men Dand-
sen kunne, ligesom dengang, paa Grund af
det ujevne Terrain, ikke komme ret igang. Det
fortjener derfor Foreningens Paaskjønnelse, at
Hr. Jægermester Klüver, der er medlem af
samme, gjorde Bestyrelsen det Tilbud, paa
egen Bekostning at lade indrette en Dandse-
plads for Foreningen, hvilket Tilbud natur-
ligviis blev modtaget med Taknemmelighed.
Først henad Middag drog Foreningen, ligesom om
Morgenen med Dannebrogsfanen, Musiken
og Sangerne i Spidsen, tilbage til Byen,
hvor adskillelige fra Tagene vaiende Flag end-
mere bidrog til at give Festiviteten Præg af
en Folkefest.