Vi Frederik den Syvende, af Guds
Naade Konge til Danmark etc., gjøre vitter-
ligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved
vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:
     § 1. Den overordnede Bestyrelse af Alt,
vedkommende Farten med Pramme og andre
Fartøier paa Gudenaa mellem Silkeborg og
Randers, henhører under Indenrigsministeriet.
Dette udnævner en umiddelbart under Samme
staaende Bestyrer. Derhos [desuden] vælger, hver Gang
for 3 Aar, Randers Kjøbstads Communal-
bestyrelse een Tilforordnet, samme Kjøbstads
Havnecomission een, Randers Amtsraad een,
Viborg Amtsraad tvende, Skanderborg Amts-
raad een, og Handelspladsen Silkeborgs Kom-
munalbestyrelse een Tilforordnet, hvilke udgjøre
Aaens Forstanderskab, og som, idet mindste een
Gang om Aaret, sammentræde med Bestyreren
til Forhandling om, hvad der til Fartens [sejladsens]
Fremme maatte være at foretage, og til i 
Forbindelse med en af Ministeriet antaget Tech-
niker at affatte Forslag til den aarlige Arbeids-
plan samt det aarlige Overslag over Indtægter
og Udgifter. Bestyrerens og Forstanderskabets
Virksomhed ordnes nærmere ved en Instruktion,
der udfærdiges af Indenrigsministeriet.
     § 2. For at befare [sejle på] Aaen erlægge fra 1ste
Juli 1861 ingen Afgift til Aakassen. Den 
hidtil i Randers af hver ladet Pram, der be-
farer [sejler på] Gudenaa, erlagte Bolværksafgift bort-
falder. Forsaavidt der fremtidigen maatte op-
staae Spørgsmaal om Opkrævningen af sær-
lige Havne- eller Bolværksafgifter af de Pramme
eller Fartøier, som befare [besejler] Gudenaa, skal der
gives den samlede Bestyrelse Leilighed til her-
over at yttre sig, forinden Sagen afgjøres af 
Indenrigsministeriet.
     § 3. Det aarlige Regnskab aflægges ved
Bestyreren og forelægges Forstanderskabet, for-
inden det indsendes til Revision og Decision [godkendelse] i 
Indenrigsministeriet. En Extract af Regn-
skabet bliver aarligt at bekjendtgjøre ved Trykken.
     § 4. Til Omkostningerne ved Aaens Ved-
ligeholdelse i farbar Stand samt ved de i For-
bindelse hermed staaende Foranstaltninger ud-
reder Statskassen aarligt og forlods indtil
2000 Rd. Er denne Sum ikke tilstrækkelig
til Omkostningernes Dækning, udreder Stats-
kassen et yderligere Tilskud af to Trediedele
af det manglende Beløb, og den ene Tredie-
deel fordeles paa Randers Kjøbstad, Randers 
Havn, Randers, Viborg og Skanderborg Am-
ter samt Silkeborg Handelsplads i følgende
forhold:
          Randers Kjøbstad            39 Procent
                -         Havn                     6       -
                -         Amt                       8       -
          Viborg Amt                        30       -
          Skanderborg Amt               8       -
          Silkeborg Handelsplads     9       -
Dog kan paa saadan Maade ikke paa Kom-
munerne fordeles et høiere Beløb end ialt
1000 Rd. aarlig, med mindre to Trediedele
af de i Aaforstanderskabet repræsenterede Myn-
digheder hertil give deres Samtykke.
     § 5. Ingen Bro maa herefter opføres over
Aaen uden Indenrigsministeriets Tilladelse.
Ved samtlige Broer kan til enhver Tid fordres [kræves]
saadanne Forandringer foretagne, som af Mi-
nisteriet og Forstanderskabet i Aafartens Inter-
esse findes nødvendige. Omkostningerne ved
disse Forandringer erstattes af Aakassen, men
den senere Vedligeholdelse af de forandrede
Broer paahviller Eierne. Er en Broeier ikke
villig til efter Overeenskomst at foranstalte en 
Forandring iværksat, som i Henhold hertil
maatte blive forlangt, kan Ministeriet lade Ar-
beidet udføre ved Aabestyrelsen. Dog skal Ar-
beidspladsen i saa Fald forinden meddeles Bro-
eieren, som, hvis han anseer sig forurettet ved
den Maade, hvorpaa den tilsigtede Forandring
agtes gjennemført, kan forlange Spørgsmaalet
herom afgjort af Sagkyndige, af Retten ud-
meldte Mænd.
     § 6. Ingen Aale-, Laxe- eller andre Fiske-
gaarde og Fiskeindretninger maae fremtidig an-
bringes i Gudenaaens Hovedløb eller andre
Løb, som af Indenrigsministeriet findes nød-
vendige for Farten.
     De Aale-, Laxe- eller andre Fiskegaarde og
Fiskeindretninger, som nu findes i Aaen, og
hvortil vedkommende Eier ikke kunne vise be-
hørig Hjemmel [lovgrundlag] enten efter den hidtil bestaaende
Lovgivning eller efter særlige Privilegier, skulle
borttages, med mindre Indenrigsministeriet
tillader, at de bliver staaende. Hvorvidt en 
Fiskegaard er berettiget eller ikke, samt i for-
nødent Fald Omfanget af denne Berettigelse i
Henhold til den hidtil bestaaende Lovgivning
eller til særlig hjemlede Rettigheder, afgjø-
res af Indenrigsministeriet, men Eieren
kan forlange Spørgsmaalet paakjendt af Dom-
stolene, hvortil gives ham en Frist af 6 Maa-
neder, efterat Indenrigsministeriets Be-
stemmelse er meddeelt ham, har borttaget Fiske-
gaarden eller anlagt Sag, kan Indenrigsmni-
steriet uden yderligere Varsel foranstalte Bort-
tagelsen iværksat for Eierens Regning.
     Alle Fiskegaarde skulle være saaledes indret-
tede, at de uden Vanskelighed kunne passeres
af de Fartøier, som befare [besejler] Aaen. Forsaa-
vidt Forandringer i dette Øiemed [formål] maatte fin-
des nødvendige, da kunne de til enhver Tid
fordres [kræves] udførte under de samme Betingelser
som i § 5 ere foreskrevne for Broerne.
     Disse Bestemmelser skulle imidlertid ikke gjøre
nogen Forandring i de særlige Retskrav,  som
Nogen maatte have, ligesom ogsaa den Fiske-
gaardseier, der formener [mener], at særlige Forhold
hjemle [beviser] ham en større Erstatning, skal være be-
rettiget til at forlange sit paa saadanne sær-
lige Forhold støttede Erstatningskrav afgjort
ved Domstolene.
     § 7. Eierne af Fiskegaarde ere forpligtede
til at lade disse aabne for Fartøiernes Gjen-
nemgang, naar det forlanges, saavel om Nat-
ten som om Dagen, og skulle derfor stadig
holde det hertil fornødne Mandskab beredt ved
Fiskegaadene.
     § 8. Træer eller andre Gjenstande, som til 
Hinder for Trækningen maatte befindes mellem
Trækveien og Aaen, er Bestyrelsen berettiget
til at lade bortrydde.
     § 9. Med Hensyn til Afstaaelsen af Grunde
Afgivelse af Materialier og anden Beskadigelse,
som foranlediges [forårsages] ved de Arbeider, der foreta-
ges ved Aaen, forholdes efter de almindelige
om Kanalanlæg og Veiarbeider gjældende
Regler.
     § 10. Uden Bestyrelsens Tilladelse er 
Alle og Enhver formeent [ikke tilladt] i Aaen at tage Steen,
Gruus, Jord og Sand, eller sammesteds at 
oprykke Væxter. Kjørsel over Aaen maae ikkun
finde Sted paa saadanne Punkter, som af Be-
styrelsen deril ere anviste.
     § 11. At uberettiget Benyttelse af Træk-
veien, saasom Kjørsel, Trækning og Drift
med Kraturer, Græsning paa Dosseringerne [skråningerne]
og deslige, ligesom anden Beskadigelse af Træk-
veien eller de øvrige til Aafartens Fremme
udførte Anlæg, straffes med Mulkt [bøde], foruden
at Paagjældende er pligtig at erstatte Skaden.
Anbringes uberettigede Fiskeindretninger i Aaen,
eller foretages andre Handlinger, som ere til 
Hinder for Aafarten, og Vedkommende efter
derom givet Tilhold ikke undlade Saadant,
blive de ligeledes at ansee med Mulkt [bøde]. Paa
samme Maade straffes Overtrædelsen af hvad 
i §§ 7 og 10 er bestemt. Fornærmelser imod
de Mænd, der have Opsyn med Aaen, straffes
som Fornærmelser imod Politiet.
     § 12. De i den foregaaende § bestemte
Mulkter [bøder], der dog ikke kunne fastsættes til et
høiere Beløb end 50 Rd., tilfalde Aakassen.
Sagerne behandles og paakjendes som offent-
lige Politisager. Forsaavidt de have deres 
Oprindelse fra Aaens Befaring [besejling], kunne de for-
følges ved Randers Kjøbstads eller Silkeborg
Birks Politiret.
     § 13. Reskriptet af 12te Juni 1807 og
Reglementet af 11te April 1843 ophæves.
     § 14. Denne Lov træder i Kraft den 1ste 
Juli 1861.
     Hvorefter alle Vedkommende sig have at rette.