Dersom den Sætning, at Enhver er sine
egne Ords bedste Fortolker, ubetinget stod ved
Magt, saa kunde der jo Intet siges imod, at 
Kammerjunkeren nu forklarer, at han ved sin
Insinuation i hans Brochure om Silkeborg ikke 
har sigtet til mig, men denne Erklæring kan
ikke forandre den Mening, hvori Brochurens
Læsere have opfattet den; thi de, jeg har talt
med, have forstaaet den som sigtende til mig,
have opfattet min fremstillede Adfærd som
Modtvillighed, og at den er møntet paa mig,
kan paa anden Maade bevises. Det er ganske
rigtigt, at Kammerjunkeren har ladet Told-
assistent Bjørnsen i Silkeborg anmode om at 
give de ønskede Oplysninger; men det er kun 
Sandhed med Modifikation, naar Kammer-
junkeren herom siger saalydende: "til hvem min
Henvendelse var forgjæves", thi heraf maa det
jo antages, at Kammej. enten selv eller ved
et specielt Bud har henvendt sig til B. Dette
er ikke rigtigt; thi Henvendelsen er skeet paa
den Maade, at en tredie den Sag uvedkom-
mende Mand, i eget Ærinde, Søndagen den 
20de f. M. (s. D. der blev skrevet til mig)
kom paa Birkecontoiret, og bad Kammerj. ham
da ved Bortgangen om at skaffe disse Oplys-
ninger af B.; men selv om denne, uden min
Bemyndigelse vilde have meddelt dem, kunde
han dog ikke dette, da han kun var i Besiddelse
af Regnskabet for 3 Qvartaler; de fjerde be-
roer hos mig. En Anmodning, fremsat paa 
en saadan Maade og under en saadan Form,
kan dog den, der gjøre den, ikke ret anføre i
den Betydning, Kammerj. har givet den, som
"egen (min) Henveldelse". At B. udgjør
"hele Toldvæsenet" i Silkeborg, og at Told-
kamret der er det første Sted at søge Op-
lysning om Toldforretninger, ere jo Besynder-
lige Ord i Kammerjunkerens Mund, da han 
jo dog ved, at jeg er den Toldembedsmand,
der alene fører Regnskaberne og leder alle Told-
forretningerne i Silkeborg, og for tre Aar
siden, da Amtet begjærede af Kammerj. Op-
lysninger om Vareførselen paa Gudenaa, vidste
han bedre Besked, idet han henviste dette til 
mig, der var i Besiddelse af disse. Ligesaa
Brøstfældig [skrøbelig] er Kammerjunkerens Anførsel om,
at det ikke vedrører mit Embedsforhold at give
deslige Oplysninger. Dette skulde jeg dog
mene, naar der tales om, at de kunne fremme
det Toldsteds Interesser, som jeg, for Told-
væsenets Vedkommende, skal varetage.
      Men alt dette er kun Biting imod, hvad jeg
nu skal oplyse om Kammerjunkerens Færd i
denne Sag; nu skal jeg oplyse, hvor let det 
havde været ham at undgaae den Fornærmelse,
han har tilføiet mig, naar det havde været ham
om at gjøre at værne om anden Mands Ære.
     Han havde efter indhentet Underretning paa
Postkontoiret mit Brev med de begjærte Op-
lysninger af 22 f. M., den 24de om Mor-
genen, og han havde strax kunnet sendt dem
pr. Telegraph til Bogtrykkeriet i Aarhuus eller
gjort dette skriftlig om Aftenen, thi Manuskrip-
tet har Kammerj. afsendt med Brev den 21de,
det har altsaa ikke været i Aarhuus førend den 
22de, og Korrekturarket er saaledes ikke blevet
færdig tidligst før den 23de om Aftenen. Hvor-
for har han ikke føiet de manglende Oplysnin-
ger til, forinden han uddeelte Brochuren?
Dette kunde han langt lettere have gjort end
at skrive en overflødig Adresse "venskabelig
fra Forfatteren" paa hver. Alt dette har
Kammerj. undladt, men nu kommer det Ufor-
klarligste: Efter indhentet Oplysning har han
selv forlangt at læse Korrekturarket: det første
Ark, der trykkes, efterat Skriftet er sat. Dette
kan han ikke have havt før den 24de Januar
om Morgenen, altsaa samtidig med mit Brev
med de manglende Oplysninger, men hvorfor
har han saa ikke udslettet den fornærmende An-
mærkning og føiet Oplysninger til, som han
havde i sine Hænder? Staaer der nu ikke no-
get bagved dette? Dette skulde jeg dog mene.
At Kammerj. ikke vil svare, er mig ligegyldigt;
nu har jeg fremstillet hans Færd, og dette er 
mig nok.
     Silkeborg-Skanderborg Oppebørselskontrol,
          den 23de Februar 1861.       Jansen.