Søg Silkeborgs logo

Søg Silkeborg - Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende

Navn
Andreas Emanuel Nielsen Boering
Fødselsdag
Født i sogn
Horsens/ Hørning, Skanderborg Amt
Navneændring
Dato
27-02-1855
Adresse i 2026
Adresse i 1855
Personer/virksomheder
Artiklens emner
Retsvidne; Vejreparation; Viborgbroen; Hovedlandevej

          den 26de og 27de Februar 1855.
     4. Ligeledes approberede [godkendte] Raadet, at der, for det
Første paa et Aar, ansættes endnu et fast Retsvidne
ved Silkeborg Birks Jurisdiction mod en Godtgjø-
relse af 50 Rdlr.
     Retsvidnet Boering blev bevilget en Understøt-
telse af 10 Rdlr., som udredes af Jurisdictionen.
     13. I Henhold til Indenrigsministeriets Skri-
velse af 9de December 1854 bliver Skanderborg Amt-
stue at tillægge Ordre til, af Repartitionsfonden at
indbetale i Veikassen en Sum af 456 Rdlr. 85 Sk.,
der udgjør Amtets Andeel af det Beløb, som Opfø-
relsen af en Bro fra Silkeborg Handelsplads over 
Langsøen har kostet mere end oprindeligen var calculeret.
     Med Hensyn til at Ministeriet har forlangt Raa-
dets Yttringer, om der fra sammes Side maatte være
noget at erindre imod, at Afleveringen af den ved
Broen opførte Dæmning udsættes til næstkommende 
Mai Maaned og indtil denne Tid forbliver under 
Tilsyn af Veivæsenet og vedligeholdes af samme, imod
at derfor af Amtet erlægges en Godtgjørelse af ca.
200 Rdlr., - da maatte Raadet udtale sig derhen,
at man er villig til strax at overtage Tilsynet med og 
Vedligeholdel sen af Dæmningen, saa at man ikke kan
finde Amtsfonden pligtig til at yde nogen Erstatning
til Veivæsenet i den omhandlede Henseende.
     16. Birkedommeren i Silkeborg Birk har indsendt
en, med Erklæringer fra forskjellige Sogneforstander-
skaber, indgiven Ansøgning om at der, der første Lø-
verdag i hver maaned, forsaavidt det ikke er en Hel-
ligdag, maa handles med Kreaturer i Silkeborg.
     Raadet kunne ikke understøtte denne Ansøgning,
som forøvrigt hverken var forsynet med Underskrift
eller Oplysning om Stedet, hvorfra den har sin
Oprindelse.
     32. Indenrigsministeriet har, foranlediget ved et 
Andragende [ansøgning] fra nogle Beboere af Them Sogn, be-
gjært Underretning om hvad der er bestemt angaaende
Retningslinien for den paatænkte nye Vei mellem Hor-
sens og Silkeborg.
     Svares, at de forskjellige foreslaaede Veilinier have
været undersøgte paa den i Fr. 29de Sept. 1841
foreskrevne Maade, men at Raadet, paa Grund af de
særdeles Terrainvanskeligheder, begge Linier frembyde, 
har troet det nødvendigt at lade Undersøgelse anstille
ved en Ingenieur-Officeer, hvilket nu vil ske.
     33. Med Hensyn til den Tvivl, der i Anled-
ning af Terrainforholdene er opstaaet i Raadet an-
gaaende hvilken af de projecterede Linier for den nye
Landevei mellem Brædstrup og Silkeborg der retteli-
gen bør vælges, blev Formanden anmodet om at over-
drage Ingenieur-Capitain Brummer at undersøge
begge Linier og derefter meddele Betænkning i Sagen.

Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende, d. 27-02-1855, s. 1