Extract at Skanderborg Amtsraads Forhand-
linger den 27de og 28de November 1854 indeholder
bl. A. Følgende:
"12. Formanden for Linaa Sogneforstander-
skab har, næst at bemærke, at Forstraad, Skov-
rider Klüver er udtraadt af Forstanderskabet, ind-
stillet til Approbation det derefter foregaaende Valg
af Gjæstgiver Schou paa Silkeborg.
Raadet maa misbillige den af Forstanderskabet
valgte Fremgangsmaade, at foretage nyt Valg
paa en Sogneforstander uagtet Raadet ved dets
Resolution [beslutning] i Februar Maaneds Mødet d. A. har,
overeensstemmende med Forstanderskabets egne
Yttringer, udtalt sig derhen, at der for Klüver
ikke findes nogen lovmedholdelig Grund til at ud-
træde som Sogneforstander. Iøvrigt blev efter
Omstændighederne Gjæstgiver Schous Valg ap-
proberet [godkendt]."
Som det sees af anførte er Hr. Forstraad og Skov-
rider Klüver egenraadig udtraadt af Forstanderska-
bet; dog ramm Raadets Misbilligelse ikke ham,
men Forstanderskabet - allerede dette er mærkeligt.
Men iøvrigt skulde man, paa Grund af det Anførte,
udbede sig af det ærede Amtsraad oplyst, om det
er tilladt for alle Medlemmer i Forstanderskaberne
at udtræde, naar det dem selv behager; og, dersom
ikke, hvilket særligt Privilegium herpaa Hr. Forst-
raad og Skovrider Klüver monne have, saa at Raa-
det ikke har foranlediget Tvang anvendt paa ham.
At Cancelliet i sin Tid har dicteret Mulct [bøde] for
Medlemmer af et vist Communalraad, dersom de
udebleve fra dettes Møder, det kan næppe være ube-
kjendt for Skanderborg Amtsraad.