Blandt alle de Amtsbeskrivelser, som Landhuusholdnings-
selskabet har ladet udarbeide og trykke er vistnok ingen mere vel-
lykket og tiltrækkende i de enkelte Partier end den, som i disse
Dage er bleven udgiven af polytechnisk Candidat Schythe over 
Skanderborg Amt. Det er nu vel saa, at netop dette Amt 
maaske mere end noget andet i hele Danmark frembyder inter-
essant Stof for den opmærksomme Iagttager og omhyggelige
Forfatter. Amtet indbefatter nemlig ikke blot Dele af de trende
forskjellige Terrainpartier, der danne de kjendelige Overgangs-
led i Jyllands Overflade: Det bølgeformige frugtbare Land-
strøg Østen for Høideryggen (hvoraf dog kun Lidet hører til
Skanderborg Amt), selve Høideryggen og de ganske flade Hede-
sletter, der indtage Strækningen fra Høideryggen til Vester-
havet. Men netop disse Forskjelligheder maa gjøre Udførelsen
af en god Amtsbeskrivelse vanskeligere. Imidlertid har For-
fatteren vidst med Klarhed at overskue de forskjellige Partier i
det Hele, saavelsom deres locale særegenheder. Han har saa-
ledes givet en interessant Fremstilling af den bjergagtige Cha-
rakter, Høideryggen udfolder paa begge Sider af Gudenaaens
Vandløb; han har skildret flere eiendommelige Erhvervskilder,
saasom Fiskerierne i de mangfoldige Søer omkring Ry og 
Silkeborg, den betydelige Træskofabrication, der drives i samme
Egn; han har leveret gode Vink til Bedømmelsen af Amtets oe-
konomiske Status. Hvad vi kunde have ønsket var saavel et 
udførligere Kort over Amtet, end det er tilføiet, og som ved
nøiagtig Brug af Bogen vil være aldeles nødvendigt for dem,
der ikke besidde local Kjendskab til Egnene, samt en større
Hensyntagen til de tilstødende dele af Jylland, hvorved det 
Billede, som Skriftet danner, vilde være mere afrundet.
Naturligviis vilde den allerede temmelig voluminøse Bog være
voxet i Omfang, men naar et Skrift først har naaet en Stør-
relse af 47 Ark, behøver man sikkert ikke at frygte et Tillæg af 
nogle Ark, især naar det formuende Landhuusholdningsselskab er
Udgiver. Disse uopfyldte Ønsker have vi imidlertid ogsaa til
Selskabets øvrige Amtsbeskrivelser. Da netop Skanderborg
Amt indeslutter det Punkt, der fremfor noget andet, i Jylland,
og det med rette, er begyndt at blive et Valfartssted, skulle vi
tillade os at aftrykke den Skildring, Hr. Schytte leverer af 
dette Punkt, der naturligviis er Himmelbjerget:
     "Det mærkeligste Punkt i Thyrsting Herred i Skanderborg
Amt er ubestridelig Himmelbjerget, der danner Rye Sogns
nordlige Affald [hældning] mod Juul-Sø. Ligesom allerede dets Navn
vækker en uklar Forestilling om en betydelig Høide, saaledes
finder man ogsaa denne behørigt forfoldiget [mangfoldig] i ældre og nyere
Skrifter. Jonge angiver den til ikke mindre end 3000 Favne,
d. e. 18,000 Fod. Ifølge heraf fik Danmark Æren af at be-
sidde Europas høieste Punkt inden sine Grændser, thi Montblanc
i Schweiz, der ellers ansees for det høieste Bjerg i Europa,
er kun 14,500 Fod; og skulde Appenninerne i Italien eller 
Grusta i Telemarken kunne maale sig med et saadant "Himmel-
bjerg", saa maatte hine voxe til i det mindste den dobbelte,
dette endog til den tredobbelte Høide. Selv om man vil an-
tage, at Jonge ved en Feiltagelse har tilsat eet Nul for mange,
saa skulde man dog troe, at han maatte være bleven opmærksom
paa saa grov en Feil, da han saa godt som i samme Aandedræt
bemærker, at man i en god halv Time kan gaae op til Toppen
fra Rye By, hvilket endog vilde høre til Vanskelighederne, om
Bjerget kun var 300 Favne høit. Men maadeholdende er 
Pontoppidan, som siger, at Bjergets Overdeel menes at være
nogle hundrede Favne ophøiet over de omliggende Egne, og ef-
ter ham er det nok, at Høiden i Jensens Provindsial-Lexicon
angives til 1800 Fod, medens Jens Møller i sin oeconomisk-
Statistiske Beskrivelse over Danmarks geistlige Embeder, rimelig-
viis efter Jonge, ansætter den til nogle tusinde Favne *). Disse
Høide-Angivelser maae da underkastes en betydelig Reduction.
Hos alle nyere, paalidelige Forfattere angives Himmelbjergets
Høide til 550 Fod eller c. 92 Favne, og selv denne Høide er
stor nok til hævde dets Rang som det høieste Punkt i det 
egentlige Danmark, da de Punkter, som man vel nærmest skulde
tænke paa at sammenligne det med, f.ex. Møens Klint eller 
Rytterknægten paa Bornholm, ere langtfra at komme det nær,
da den første kun naaer til 68 Favne, og den sidste kun til 83
Favne.
     Himmelbjerget ligger efter Landkortet paa 56º 6' N. B.
og 2º 53' V. L. for Kjøbenhavn; et rigt og klart Kildevæld
udspringer paa dets ene Side, og den saakaldte Rye Nørreskov
eller Bondeskoven slynger sig i en bølgende Krands af smukke,
ranke Bøge omkring dets Fod og opad dets Skraaning; dets
nordlige og østlige Affald [skråning] er temmelig steilt, saa at Bjerget,
seet fra disse Sider, tager sig ret imponerende ud og er meget 
vanskelig tilgængeligt; men, naar man bestiger det fra den syd-
lige eller sydvestlige Side, saa mærker man vel, at Terrainet hæ-
ver sig efterhaanden, men dette skeer saa gradviis, at man ikke 
ahner, at Landet fører op til Landets mest fremragende Høide-
punkt. Jordbunden er skarpsandet, og som en Følge deraf gold;
hvor Skovvæxten ophører, under hvis løvrige Kroner den Van-
drende har fundet Kjølighed og Skygge, afløses den af en fro-
dig Lyng, med adspredte Buske af Enebær og Blaabær, og af
en ufrugtbar Agerjord, der drives af en Boelsmand, som i 
1840 har solgt Kongen det øverste af Bjerget og Jorden paa 
begge Sider af Veien, der fører derop. Har man nu naaet
den næsten nøgne kullede Top, gaaende, ridende eller kjørende,
thi det kan skee lige let paa alle Maader, saa overraskes
man af den mest henrivende Udsigt, hvis Veiret er klart. Men
desværre, det synes, som om Naturen i denne Egn vel ofte fin-
der sin Glæde i at tilsløre sine Yndigheder og spotte den skue-
lystne Reisende: en fiin Støvregn opfylder Luften, en klam Taage
indhylder Alt i Dalen og udjævner baade Skov og Vang og Sø
til et formløst Chaos, hvori det speidende Øie ikke formaaer at
opdage een eneste af de skjønne Enkeltheder, som man veed skju-
ser sig derunder: skuffet og mistrøstig vandrer Vandringsman-
den tilbage, for i den smukke og velindrettede Rye Kro at oppe-
bie [afvente] et gunstigere Veir. Dette kan hastigt forandre sig: Regnen
ophører, Skyerne hæve sig og fordele sig; de give saaledes 
Plads for Middagssolens varmende og oplivende Straaler,
der smutte igjennem deres Rifter og bane sig Vei ned til
det graalige Taagehav, som de i en vinunderlig kort Tid opløse 
i usynlige Dunster, der adsprede sig i Luften. Med fornyet 
Haab giver den Reisende sig atter paa Veien; det gaar ikke
saa rask, som da han første Gang ilede til Bjergets Top med
spændt Forventning om alt det Skjønne, han skulde faa at 
skue, men see! ankommen til det Øverste, studser han ved Be-
tragtningen af det stille, men yndefulde Landskab, der ligger ud-
bredt for hans Blik; han har ikke tabt, nei, han har vundet
ved denne Opsættelse: Solen er imidlertid  kommen til at staae
i Vest, og det er i denne Belysning, man skal see dette Rund-
maleri, naar man ret vil nyde dets Skjønhed. Umiddelbart
ved Bjergets Fod ligge de venlige Indsøer, men enkelte grønne
Holme, ligesom svømmende paa den speilklare Overflade; -
lysgrønne Bøgeskove bekrandse deres Bredde og fordele sig over
det omgivende Land i større eller mindre Partier og Skovho-
veder; - Side om Side ligger Landmandens Agre med de utal-
lige afvexlinger i Farve og Udseende, som ere Følge af Sæd-
arternes Forskjellighed og deres Modenhedstilstand, og tæt op
til den grønnende Græsmark støder den friske bruunlige Lyng-
hede, der netop ved sin Modsætning bidrager til at forhøie
Landskabets Skjønhed. Dog, Pennen formaaer ikke at skildre
Naturen, den kan alene afridse er ufoldkomment Billede, sam-
mensat, men ikke forenet af lutter Enkeltheder, - et Billede
uden Liv, uden Varme, uden Colorit. Det er derfor bedre at 
forlade denne Gjenstand, uden dog at forglemme at anføre, at
man, naar man træffer en ret klar Eftermiddag og en Horizont,
der er reen og uden Disighed, fra Toppen af Himmelbjerget,
vil kunne Øine Spiret af Viborg Domkirke, omtrent i N. N. V.,
i 5½ Miils Afstand, Spidsen af Aarhuus Domkirke, omtrent i 
O. til N., i 4½ Miils Afstand og imod S. O., langt ude i 
det Fjerne paa den anden Side af det himmelblaa Hav, endog
Samsø i over 8 Miles Afstand. Jonge angiver, at man 
rundtom skal kunne tælle henved 60 Kirker; det er nok muligt;
her kommer det ikke saa nøie an paa en Snees flere eller færre;
der er sikkert kun faae, der ville løsrive deres Blik fra den nær-
mest yndige Opgivelse, for med minutiøs Nøiagtighed at op-
tælle enhver Kirke, der som en lille hvid Prik viser sig indenfor
Synskredsen".
*) Det kan også være Pontoppidan, thi ved en Trykfeil er Bjer-
gets Høide angivet til nogle 1000 Favne, hvilket dog er rettet bag i
Bogen.