Søg Silkeborgs logo

Søg Silkeborg - Jyllandsposten

Virksomhed:
Brunkulproduktion - Silkeborg Skovene
Dato
24-04-1861
Adresse i 2026
Adresse i 1861
Personer/virksomheder
Artiklens emner
Gudenå; Himmelbjerget

     — Beretning om de ved Gudenaa mellem 
Silkeborg og Tange udførte Reguleringsarbeider, 
af C. Carlsen, Vandbygningsinspekteur, udgivet 
paa Indenrigsministeriets Foranstaltning : Guden- 
aaen er det største Vandløb i Danmark og dan- 
nes ved en Forening af to mindre Aaer, Ham- 
mermølle Aa og Stougaardaa, et Par Mil nord- 
vest for Veile. Man kan dele Aaen i tre Ho- 
veddele, nemlig den første 5 Mile lange Stræk- 
ning indtil Aaens Udløb i Mos Sø ; det 3½ Mil 
lange Løb fra Mos Sø omkring Himmel- 
bjerget til Silkeborg og endelig Løbet fra Sil- 
keborg til Randers Fjord, som er den største og 
vigtigste Deel og er af 11 Mils Længde. Den 
første Deel af disse har kun en ringe Vand- 
mængde og kan af den Grund ikke blive seilbar ; 
den anden Deel fra Mos Sø til Silkeborg er 
derimod under meget gunstige Forhold med Hen- 
syn til Seilbarheden, hvorved dog maa bemærkes, 
at Løbet her bliver standset af tvende Opdæm- 
ninger, nemlig ved Rye og Silkeborg, der enten 
vilde medføre Omladninger af Fartøierne eller 
maaskee gjøre Anbringelse af Skibssluser nødven- 
dig. Paa denne Strækning har der endnu ikke 
viist sig stor Trang til en saadan Transportvei, 
men det er vel ikke ganske umuligt, at den om 
kort Tid vil vise sig. Der er nemlig fornylig i 
Silkeborg Omegn fundet et Bruunkullag, som 
skal være af en antagelig Mægtighed, og saa-
fremt det ved nærmere Undersøgelse skulde vise 
sig at have en betydelig Udstrækning, vil det vel 
være sandsynligt, at man vil bruge Kullene paa 
den jydske Jernbane, hvis denne kommer til at 
passere Gudenaadalen ved Rye. Efter Gasværks- 
bestyrer Howitz's Undersøgelse skulle disse Bruun- 
kul kun give meget lidt Aske, og 1 Td. have en 
Brændselsværdi, der er ligesaa stor, som 7/10 
Td. Cinders og ⅓ Td. gode Dampskibskul. 
At man ikke vil kunne benytte en bedre og bil- 
ligere Vei end Gudenaa til at bringe Kullene 
fra Silkeborg til Rye, følger af sig selv. Den 
tredie og vigtigste Deel af Gudenaa, fra Sil- 
keborg til Randers, er den Deel, hvorpaa der i 
et Decennium nu har været arbeidet, og hvor- 
paa der er anvendt en Kapital af næsten 122,000 
Rd., hvoraf omtrent de 22,000 ere medgaaede

til Expropriationer. Formaalet for de udførte 
Arbeider har været: 1) at tilveiebringe et reent 
Farvand af saa stor Regelmæssighed, Brede og 
Dybde, som de naturlige Betingelser tilstedede, 
og i Forbindelse hermed 2) at træffe de fornødne

Foranstaltninger til, at Fartøierne paa den under

de stedfindende Omstændigheder beqvemmeste og

hensigtsmæssigste Maade, nemlig ved Trækning 
med Heste, kunde bringes op mod Strømmen. 
     Forfatteren paaviser tillige Hensigtsmæssig- 
heden af at anvende Hestekraft istedetfor Damp- 
kraft, idet han dog bemærker, at Aaens i sin Tid 
regulerede Tilstand ikke desmindre tillader 
en Dampskibsfart. Det er os heller ikke bekjendt 
Andet, end at man paa Vandveie af mindre 
Størrelse som denne stedse kun bruger Hestekraft 
paa en Trækbane og har fundet Dampkraft paa 
Skovlhjulsskibe uanvendelig, og det synes ogsaa 
klart for et uhildet [neutral], praktisk Blik, at man med 
ulige større Fordel i dette Tilfælde kan benytte 
en Kraft, der bevæger sig paa et fast Underlag, 
end en Kraft, der bevæger sig i Vand. Aaens 
Løb i den nu regulerede Strækning har ikke frem- 
budt saa faa Vanskeligheder. Løbet har nemlig snart 
været meget bredt og kun havt en ringe Dybde 
(12 a 18 Tommer) en ringe Hastighed af Van- 
det samt en sandet eller muddret Bund, snart 
havt en haard, stenet Bund, smalt Løb og saa 
stor en Hastighed af Vandet, at man for at 
formindske Modstandskraften mod de opgaaende 
Pramme af den stærke Strømning maatte med 
megen Besvær udvide Aaløbets Bredde, saa at 
Vandet ved at faae et større Tværgjennemsnit 
kunde komme til at bevæge sig langsommere. 
Paa de førstnævnte Dele har man indskrænket 
Løbet deels ved Indbygninger eller Dæmninger, 
der bestaae af Kasser af Riisfletninger, fyldte 
med Gruus og Jord og beskyttede med Steen- 
sætninger. Disse Dæmninger ligge næsten paa- 
tværs af Aaløbets Retning og tjene til at for- 
mindske Aaens Brede, hvor denne var unødven- 
dig stor, regulere Strømmens Retning, forhindre 
Tilsanding i Strømløbet, samt i Mellemrummene 
at give Plads for det overflødige Vand ved For- 
aarstøbrud eller deslige. Paa andre Steder har 
man anlagt Parallelværker eller Dæmninger, der 
løbe i samme Retning som Aaløbet, paa andre 
igjen, hvor Strømmen har spaltet sig i mindre 
Dele, har man lagt de saakaldte Couperings- 
værker eller saadanne Dæmninger, som afskar de 
øvrige Løb fra Hovedløbet. En anden ikke ringe 
Vanskelighed var den store Mængde kunstige 
Indsnævringer i Løbet, nemlig de saakaldte Aale- 
gaarde, som deels maatte exproprieres, deels om- 
bygges, deels blot nedrives. Der er endelig an- 
bragt en meget betydelig Mængde Steenkister og 
Vandrender for mindre Løb, tilsammen af en 
Længde af over 2200 Alen. Forfatteren frem- 
hæver stærkt, at de Erstatningssummer, som i 
forskjellige Retninger ere blevne betalte, have 
været uforholdsmæssigt høie. Det er ikke første 
Gang, at Sligt paatales i Pressen, sidst saavidt 
erindres for 7 a 8 Aar siden ved nogle i Harre- 
strup, 2½ Mil fra Kjøbenhavn stedfundne Ex- 
propriationer, hvor to Jordstykker bleve taxerede
til respektive 900 og 1000 Rd. pr. Tde. Land. 
Ligesaa vist det er, at Vedkommende have billigt [rimeligt]
Krav paa at erholde [få] en endog rigelig Erstatning 
i saadanne Tilfælde, ligesaa uretfærdigt og skade- 
ligt for nyttige Foretagender er det, naar enkelte 
Personer paa denne Maade blive berigede paa 
Almeenvæsenets Bekostning. Betragtes Sagen i 
dens Heelhed, saa har man altsaa indvundet en 
Vandvei imellem Silkeborg og Randers, der 
snoer sig igjennem en vigtig Deel af Jylland i 
en Strækning af c. 10 Mil, for en Anlægssum 
udgift af 122,000 Rd. og en aarlig Vedligeholdelses- 
udgift af 2000 Rd., hvor een Hest med samme 
Hastighed bevæger en større Last, end den, der 
paa Vogne kan bevæges af 50 Heste paa en 
Chaussee, hvis Anlæg koster c. 70,000 Rd. pr. 
Mil og i aarlig Vedligeholdelse efter Færdselens 
Størrelse indtil omtrent 800 Rd. pr. Mil.

Jyllandsposten, d. 24-04-1861, s. 3