— Beretning om de ved Gudenaa mellem
Silkeborg og Tange udførte Reguleringsarbeider,
af C. Carlsen, Vandbygningsinspekteur, udgivet
paa Indenrigsministeriets Foranstaltning : Guden-
aaen er det største Vandløb i Danmark og dan-
nes ved en Forening af to mindre Aaer, Ham-
mermølle Aa og Stougaardaa, et Par Mil nord-
vest for Veile. Man kan dele Aaen i tre Ho-
veddele, nemlig den første 5 Mile lange Stræk-
ning indtil Aaens Udløb i Mos Sø ; det 3½ Mil
lange Løb fra Mos Sø omkring Himmel-
bjerget til Silkeborg og endelig Løbet fra Sil-
keborg til Randers Fjord, som er den største og
vigtigste Deel og er af 11 Mils Længde. Den
første Deel af disse har kun en ringe Vand-
mængde og kan af den Grund ikke blive seilbar ;
den anden Deel fra Mos Sø til Silkeborg er
derimod under meget gunstige Forhold med Hen-
syn til Seilbarheden, hvorved dog maa bemærkes,
at Løbet her bliver standset af tvende Opdæm-
ninger, nemlig ved Rye og Silkeborg, der enten
vilde medføre Omladninger af Fartøierne eller
maaskee gjøre Anbringelse af Skibssluser nødven-
dig. Paa denne Strækning har der endnu ikke
viist sig stor Trang til en saadan Transportvei,
men det er vel ikke ganske umuligt, at den om
kort Tid vil vise sig. Der er nemlig fornylig i
Silkeborg Omegn fundet et Bruunkullag, som
skal være af en antagelig Mægtighed, og saa-
fremt det ved nærmere Undersøgelse skulde vise
sig at have en betydelig Udstrækning, vil det vel
være sandsynligt, at man vil bruge Kullene paa
den jydske Jernbane, hvis denne kommer til at
passere Gudenaadalen ved Rye. Efter Gasværks-
bestyrer Howitz's Undersøgelse skulle disse Bruun-
kul kun give meget lidt Aske, og 1 Td. have en
Brændselsværdi, der er ligesaa stor, som 7/10
Td. Cinders og ⅓ Td. gode Dampskibskul.
At man ikke vil kunne benytte en bedre og bil-
ligere Vei end Gudenaa til at bringe Kullene
fra Silkeborg til Rye, følger af sig selv. Den
tredie og vigtigste Deel af Gudenaa, fra Sil-
keborg til Randers, er den Deel, hvorpaa der i
et Decennium nu har været arbeidet, og hvor-
paa der er anvendt en Kapital af næsten 122,000
Rd., hvoraf omtrent de 22,000 ere medgaaede
til Expropriationer. Formaalet for de udførte
Arbeider har været: 1) at tilveiebringe et reent
Farvand af saa stor Regelmæssighed, Brede og
Dybde, som de naturlige Betingelser tilstedede,
og i Forbindelse hermed 2) at træffe de fornødne
Foranstaltninger til, at Fartøierne paa den under
de stedfindende Omstændigheder beqvemmeste og
hensigtsmæssigste Maade, nemlig ved Trækning
med Heste, kunde bringes op mod Strømmen.
Forfatteren paaviser tillige Hensigtsmæssig-
heden af at anvende Hestekraft istedetfor Damp-
kraft, idet han dog bemærker, at Aaens i sin Tid
regulerede Tilstand ikke desmindre tillader
en Dampskibsfart. Det er os heller ikke bekjendt
Andet, end at man paa Vandveie af mindre
Størrelse som denne stedse kun bruger Hestekraft
paa en Trækbane og har fundet Dampkraft paa
Skovlhjulsskibe uanvendelig, og det synes ogsaa
klart for et uhildet [neutral], praktisk Blik, at man med
ulige større Fordel i dette Tilfælde kan benytte
en Kraft, der bevæger sig paa et fast Underlag,
end en Kraft, der bevæger sig i Vand. Aaens
Løb i den nu regulerede Strækning har ikke frem-
budt saa faa Vanskeligheder. Løbet har nemlig snart
været meget bredt og kun havt en ringe Dybde
(12 a 18 Tommer) en ringe Hastighed af Van-
det samt en sandet eller muddret Bund, snart
havt en haard, stenet Bund, smalt Løb og saa
stor en Hastighed af Vandet, at man for at
formindske Modstandskraften mod de opgaaende
Pramme af den stærke Strømning maatte med
megen Besvær udvide Aaløbets Bredde, saa at
Vandet ved at faae et større Tværgjennemsnit
kunde komme til at bevæge sig langsommere.
Paa de førstnævnte Dele har man indskrænket
Løbet deels ved Indbygninger eller Dæmninger,
der bestaae af Kasser af Riisfletninger, fyldte
med Gruus og Jord og beskyttede med Steen-
sætninger. Disse Dæmninger ligge næsten paa-
tværs af Aaløbets Retning og tjene til at for-
mindske Aaens Brede, hvor denne var unødven-
dig stor, regulere Strømmens Retning, forhindre
Tilsanding i Strømløbet, samt i Mellemrummene
at give Plads for det overflødige Vand ved For-
aarstøbrud eller deslige. Paa andre Steder har
man anlagt Parallelværker eller Dæmninger, der
løbe i samme Retning som Aaløbet, paa andre
igjen, hvor Strømmen har spaltet sig i mindre
Dele, har man lagt de saakaldte Couperings-
værker eller saadanne Dæmninger, som afskar de
øvrige Løb fra Hovedløbet. En anden ikke ringe
Vanskelighed var den store Mængde kunstige
Indsnævringer i Løbet, nemlig de saakaldte Aale-
gaarde, som deels maatte exproprieres, deels om-
bygges, deels blot nedrives. Der er endelig an-
bragt en meget betydelig Mængde Steenkister og
Vandrender for mindre Løb, tilsammen af en
Længde af over 2200 Alen. Forfatteren frem-
hæver stærkt, at de Erstatningssummer, som i
forskjellige Retninger ere blevne betalte, have
været uforholdsmæssigt høie. Det er ikke første
Gang, at Sligt paatales i Pressen, sidst saavidt
erindres for 7 a 8 Aar siden ved nogle i Harre-
strup, 2½ Mil fra Kjøbenhavn stedfundne Ex-
propriationer, hvor to Jordstykker bleve taxerede
til respektive 900 og 1000 Rd. pr. Tde. Land.
Ligesaa vist det er, at Vedkommende have billigt [rimeligt]
Krav paa at erholde [få] en endog rigelig Erstatning
i saadanne Tilfælde, ligesaa uretfærdigt og skade-
ligt for nyttige Foretagender er det, naar enkelte
Personer paa denne Maade blive berigede paa
Almeenvæsenets Bekostning. Betragtes Sagen i
dens Heelhed, saa har man altsaa indvundet en
Vandvei imellem Silkeborg og Randers, der
snoer sig igjennem en vigtig Deel af Jylland i
en Strækning af c. 10 Mil, for en Anlægssum
udgift af 122,000 Rd. og en aarlig Vedligeholdelses-
udgift af 2000 Rd., hvor een Hest med samme
Hastighed bevæger en større Last, end den, der
paa Vogne kan bevæges af 50 Heste paa en
Chaussee, hvis Anlæg koster c. 70,000 Rd. pr.
Mil og i aarlig Vedligeholdelse efter Færdselens
Størrelse indtil omtrent 800 Rd. pr. Mil.