"Canaler og lignende Anlæg, hvorved Communicationen
          fremmes, høre til de største Rigdomme, et Land kan 
          besidde."                                 Adam Smith.
     Den Indflydelse, som gode Communikationsmidler ud-
øve paa et Lands Fremgang i Cultur og Velstand, er 
saa stor, at enhver hensigtsmæssig Forbedring i denne
Retning sikkert kan henregnes til de største Velgjerninger,
som kunne blive noget land til Del. Blandt alle Dan-
marks Provindser staaer Jylland i saa Henseende mest
tilbage, og vi feile neppe naar vi antage, at dette for en
stor Del er Grunden til, at Agriculturen i Jylland og al
anden Virksomhed, som hermed staaer i Forbindelse, i 
det Hele taget langtfra har hævet sig til den Høide, som 
i de andre danske Provindser, ligesom det vistnok ogsaa
tør antages, at Grunden til, at Agerbruget i Fyen staaer
høist i Danmark, for en Del er foranlediget ved, at Chaussee-
arbeidet hurtigst fremmedes i Fyen, og at overhovedet 
Sandsen for gode Communikationsmidler, navnlig for gode
Biveie, først vaktes der. Naar derfor Jylland skal gaae
den Udvikling imøde, som alle Fædrelandsvenner maae
ønske; naar denne Danmarks største Provinds skal er-
holde [få] Betydning og Vigtighed i Forhold til dens Størrelse,
Beliggendhed og Jordbunds Beskaffenhed, saa maa Op-
mærksomheden, langt mere end hidtil har været Tilfældet,
være henvendt paa en Forbedring af Communications-
midlerne. Hvormeget der i saa Henseende endnu staaer 
tilbage at ønske, vil alene fremlyse af det ene Exempel:
at endnu ikke en Trediedel af de jydske Hovedlande-
veie ere færidge som Chausseer [hovedlandevej], og at der efter den lagte
Plan endnu vil medgaae over 20 Aar, inden dette vil op-
naaes, medens derimod samtlige Hovedlandeveie i Sjæl-
land, Fyen, Lolland og Falster allerede i et Par Aar
har været færdige som Chausseer. En af de mange 
andre Communicationer, for hvis Lettelse der langtfra
tilstrækkelig er sørget, er den for en stor Del af det 
Indre af Jylland saa overordenlig vigtige Seilads paa
Gudenaaen og Nørreaaen. Det er denne Sag, vi
her nærmere ville bringe under Omtale.
     Vigtigheden af Seiladsen paa de nævnte Strømme vil
alene være indlysende deraf, at Gudenaaen, som ved
Silkeborg bliver seilbar for store Pramme eller saakaldte
Kaage, derfra og hertil Byen gjennemløber en Strækning
af omtrent 11 Mil i en for en Del frugtbar Egn, og at 
Nørreaaen, som ved Bruunshaab bliver seilbar, derfra 
gjennemløber en Strækning af 7 Mil indtil den, er Fjer-
dingvei herfra Byen, løber ud i Gudenaaen. Hertil maa
endnu bemærkes, at det ingenlunde alene er den Egn,
Gudenaaen gjennemløber, der ad samme erholder [får] tilført
alle Import-Artikler og forsender alle til Udførsel bestemte
Producter, men at ogsaa fjernere  Egne, saasom Hamme-
rum Herred, for en stor Del ere nødsagede til at afbe-
nytte denne Vandvei, fordi vægtige og voluminøse Varer
umulig kunne bære den kostbare Transport fra Silkeborg
til Aarhuus, som, selv naar Chausseen [hovedvejen] fuldføres, vil være
forbunden med den fire- eller femdobbelte Udgift mod
Transporten paa Gudenaaen.
     Efterat Gudenaaen i Begyndelsen af dette Aarhun-
drede modtog en dog kun ufuldstændig Forbedring, hvor-
ved imidlertid Strækningen fra Silkeborg til Bjerring Mølle,
der tidligere var impassabel, gjordes seilbar, er der kun
foretaget Lidet eller Intet til Fartens yderligere Forbedring;
det Samme er Tilfældet med Nørreaaen, siden den for
omtrent 20 Aar gjordes seilbar. For Tiden er Farten
paa begge Strømme meget besværlig og truer med at
blive det end mere, hvis der ikke foretages Noget for
denne Sag. I Gudenaaen er der paa flere Tider om
Aaret, navnlig forinden der er kommet Grøde i Aabunden,
ligesom og i tørre Sommere, ved Midsommertid, saa
lav Vandstand (paa enkelte Steder kun 1 Fod), at Pram-
mene da kun kunne tillades [lastes] halvt. Dette og lignende
Onder vil sikkert kunne hæves ved Hjælp af Sluser eller
andre Dæmninger, samt ved paa enkelte Steder at fore-
tage Opmuddringer og paa andre at borttage Sten, som
i stort Antal findes i Farvandet. De fleste Broer over
Aaen ere ogsaa uhensigtsmæssige og endelig er der Tid
efter anden bleven, navnlig paa Veien mellem Silkeborg
og Bjerring Mølle, anlagt en Mængde saakaldte Aale-
gaarde (hvor Aalefiskeri drives), som i en væsentlig Grad
hemme Seiladsen. Naar disse og lignende Ulemper
hæves, vil Seiladsen i en saa betydelig Grad fremmes, at
det vistnok efterhaanden vil have Cultiveringen [udviklingen] af store
Strækninger til Følge, ligesom ogsaa det ved Silkeborg
paabegyndte Kjøbstadsanlæg derved vil fremmes. Det turde
tillige ikke være usandsynligt, at en bedre Seilbargjørelse
af Gudenaaen vil have til Følge, at der anskaffes en
Dampbaad til Bugsering af Prammene i det mindste fra
Ans og til Byen, ligesom ogsaa en hensigtsmæssigere
Indretning af Prammene, som nu tildels ere uden Dæk,
da sikkert vil paafølge.
     I Erkjendelsen af det Meget, der saaledes endnu lader
sig udrette for denne Sag, sammentraadte der her i Byen
for nogle Aar siden en Comitee for at virke herfor. Co-
miteen indgav under 2den Juli 1845, 8de Octbr. s. A. og
16de Marts 1846 motiverede Andragender til det davæ-
rende Generaltoldkammer og Commercecollegium om at
saavel Gudenaaen som Nørreaaen maatte for det Offenliges
Regning blive undersøgte, for at man derved kunde komme
til Kundskab om hvad der hensigtsmæssigst maatte gjøres
for Grunddybets Forbedring. Bemeldte Collegium imøde-
kom ogsaa, hvad Gudenaaen angaaer, Comiteens Ønske,
Den derpaa ved Hr. Vandbygningsinspecteur Carlsen
foretagne Undersøgelse udviste, at en Grundforbedring af
Gudenaaen vilde medtage en Sum af 80,000 Rbd.
Collegiet betænkte nu, ved at begjære Sagen af de com-
munale Autoritetter nærmere overveiet, om ikke den
Chaussee, som for Tiden anlægges mellem Silkeborg og
Aarhus, ved Siden af Vandveien paa Gudenaa i sammes
nuværende mangelfulde Beskaffenhed vilde være tilstræk-
kelig til at ophjælpe det indre af Landet. Denne Forme-
ning imødegik Comiteen udførligt i et med de nødvendige
Oplysninger ledsaget Andragende [ansøgning] om Gudenaaens og
Nørreaaens bedre Seilbargjørelse, hvilket i Februar f. A.
herfra indgaves til Kongen. Det oplystes, at Transporten
paa den nævnte Chaussee, som i alt Fald aldeles ikke
kan være til Nytte for alle Mellemstationer imellem Silke-
borg og Randers, for vægtige og volumineuse Varer vil
være 4 eller 5 Gange saa kostbar som Transporten ad
Gudenaaen. Den, kort efter at Andragendet [ansøgningen] indgaves, fulgte
Insurrection [opstand] i Hertugdømmerne og tydske Invasion har
naturligvis maattet lade nærværende Sag, ligesom saa
mange af samme Beskaffenhed, traadte i Baggrunden, og
den politiske Horizont er vel ei heller endnu saa klar, at
man tør gjøre sig Haab om for det Første at see Sager
af Beskaffenhed som den nærværende fremmede i det Om-
fang, som man under andre Forhold kunde ønske. Imid-
lertid behøver denne Sag vel ei heller ganske at hvile.
Det vil ogsaa under alle Omstændigheder være nødvendigt,
at der foretages Noget til Fartens [sejladsens] Lettelse, navnlig paa
Gudenaaen, naar samme ikke mere og mere skal lide.
Der tilbyder sig ogsaa netop nu, da Bestyrelsen skal
undergaae en Forandring, Leighed til at betræde en
ny Bane, og dette er Grunden til, at Undertegnede nu
tillader sig at bringe nærværende Sag under Omtale.
Hr. Etatsraad Holm, som i en Række af Aar har fore-
staaet Bestyrelsen for Gudenaaen, har nemlig for Inden-
rigsministeriet fremsat Ønsket om at udtræde af samme.
Det vil sikkert være i Sagens Interesse, at Bestyrelsen
saavel for Gudenaaen som for Nørreaaen fremtidig kom-
mer til at bestaae af Medlemmer af Viborg Amtsraad,
Randers Communalbestyrelse og Randers Havnecommission.
Naar et eller to Medlemmer af hver af de nævnte Cor-
porationer sammentraadte som Bestyrelse, saa vilde der
formentlig haves en god Garanti for, at Mænd, som have
tilststrækkelig Kjendskab til de locale Forhold, og som have
Interesse for Sagen, ville komme til at udgjøre Bestyrelsen.
Dette Forslag henstilles derfor til nærmere Overveielse.

     Randers den 26de Aug. 1849.
                                                              Julius Rée.