I
     Endelig har man i 1846 her i Danmark forsøgt, paa samme Maade
som mod Middelalderens Slutning, i Privilegiernes Guldalder, at an-
lægge en Kjøbstad. Sandelig, der behøves ikke meer, for fuldstændig
at lære det Standpunkt at kjende, hvorpaa vort Bureaukrati har vidst
at stille os i Forhold til de andre udviklede europæiske Folkeslag, end
de nu bekjendtgjorte Bestemmelser, man har taget med Hensyn til den
nye Kjøbstad Silkeborgs Oprettelse i Jylland. I de Dele af Rus-
land, hvor hverken Oplysning eller Vindskibelighed [flid], ja ikke engang
Befolkning er trængt hen, der opretholder Staten Noget, man kalder
Kjøbstæder, som Forløbere for den forventede Udvikling. I Nord-
amerika, hvor borgerlig Frihed afføder borgerlig Selvstændighed, der
opsøge Nybyggerne selv passende Midtpunkter for det communale
Liv, for Samqvem og Omsætning, og heraf opstaaer Stæder. Men
ogsaa i største Delen af Europa har man for længe siden kunnet
overlade Udviklingen i denne Retning til sig selv; hverken Regering
eller Befolkning have der behøvet at bryde deres Hjerner med at søge
Plads op til Kjøbstæder; man har kun behøvet enten at ophæve det
hele eneberettigede forældede Kjøbstadsvæsen, som i Frankrig, Belgien
og de fleste øvrige Lande, som den franske Kost har feiet rene, eller
at lade det raadne og søndergnave af Tidens Tand, som i England,
for at føle Vindskibelighedens [flidens] mægtige Vingeslag og see den slaae ned
ifølge dens Naturtilbøielighed paa ethvert for den passende Sted. Her
have Kræfterne snart samlet sig, uden foreløbig Kald eller Varsel, og
førend man har seet sig om, er der opstaaet mægtige Stæder. Gaae
som sagt til England, Frankrig, Belgien, Holland, Schweiz, til store
Strækninger af Italien og Tydskland; laves der Kjøbstæder? Nei,
men der forhindres ikke, at de blive til, hvor der føles Trang til
dem, og denne Trang har spredet Vindskibelighedens [flidens] Udøvere ud over
det hele Land, og utallige Kjøbstæder have samlet dem, som især sørgede
for Udvexlingen af de forskellige Frembringelser, thi Omsætning, ikke
Tilvirkning, er Kjøbstadens Væsen.
     Selv det danske Monarchi giver, alvorlig undersøgt, Anledning
nok til i Kjøbstædernes egen velforstaaede Interesse at bryde Staven
over det hele monopoliserende Kjøbstadsvæsen. I Slesvig og Holsten,
hvor man ikke har været saa ivrig paa at klumpe Kjøbstæderne sam-
men ved Consumtion [forbrug] og Brændeviinsret, hvor jevnlig Næringsdrift
af forskjellig Art findes paa Landet, der have Kjøbstæderne udviklet
sig langt gunstigere end i Provindsen Danmark. Kjøbstæderne i Dan-
mark blomstre i omvendt Forhold til den Nidkjærhed, hvormed deres
Rettigheder ere opretholdte. Fyen har havt en høiststaaende friheds-
kjær Gouverneur, paa det er neddryppet lidt af den Manna, der sam-
ledes paa de norske Fjelde, saa at her ad Bevillings- og Gunstbevis-
nings-Veien har indsneget sig lidt mere Næringsfrihed end i de andre
Provindser, og Kjøbstæderne i Fyen ere snarere skredne forud for end
blevne tilbage for de andre Provindsers.
     Naar Regeringer med nogen Indsigt og lidt skabende Geni ere blevne
opmærksomme paa, at en eller anden Egn var i Stand til at afgive
Midler til at ernære en større Befolkning, eller skaffe den der levende
større Velvære, da have de sørget for at udvide og forbedre de derhen
førende Samqvemsveie, da have de anlagt nye Kanaler, Jernbaner,
Landeveie, Postforbindelser, Hurtigvogne osv., sørget for, at Capitaler
bleve let tilgjængelige, at Jordsmon [jord] uden Vanskelighed kunde faaes for
nye private Anlæg, kort de have først gjort Alt, hvad der paa nogen
Maade kunde ligge i det Offentliges Magt; men naar de saa skulde
have Befolkningens egen Medvirkning og hverken vilde eller kunde
iværksætte Colonisation med Trælle, saa gav de Frihed, søgte at ud-
frie den nye Befolkning fra de trykkende Baand, som ere de ældre
Anlægs ulykkelige Arvedel. Dersom den danske Regjering havde seet
vore Kjøbstæder fremblomstre under den saakaldte Kjøbstadsret, som de
nu i Aarhundreder have bestaaet under, og som den nyere Tids An-
skuelser og Erfaringer maae kalde en Kjøbstadaag, som nedtynger og
binder dem, saa vilde vi endda indrømme, at Erfaring kunde sættes
mod Erfaring; men nu, da vi have seet disse vantrevne [forkrøblede] Husklumper
anbragte paa hver 4de Mil som Veivisere i en Ørk, kun tjenende til
at forhindre Anlæggelsen af friere Institutioner og Industriens Ud-
bredelse, nu indsee vi sandelig ikke, hvad der har kunnet bevæge for-
nuftige Mænd til at tilraade Anlæget af nok en Kjøbstad af samme
Beskaffenhed. Den kan i en saadan Skikkelse, med de ved saa mange
Baand fast erhvervede Rettigheder, neppe forhjelpe sig selv til en ve-
getativ skanderborgsk Velvære; den kan kun blive et Tryk paa den
frie Virksomhed, som i denne fraliggende Egn havde begyndt at ud-
vikle sig, støttende sig paa den ikke ringe Omsætning, som her gjøres
med Træsko og andre Trævarer. Men den kan Intet virke til Lan-
dets Opblomstren, ja den vil neppe kunne undfange sig selv, trods alle
de Bevillinger, Byfogder, Byskrivere og Toldere, hvormed den maatte
blive benaadet. Man har for to hundrede Aar siden anlagt Fredericia
under langt gunstigere Betingelser end nu Silkeborg; man har givet
den tarvelig Religionsfrihed og gjort den til Fristed for Fallenter;
men desuagtet [alligevel] har den gjort saare langsomme Fremskridt, thi den var
og er en indesluttet Kjøbstad i et Opland, hvor Næringsdriften i høieste
Maade er indskrænket. Et andet Sted, hvormed Fortiden har havt
store Hensigter, er Frederiksværk; engang drømte man om at gjøre det
til et andet Birmingham, nu svæver det mellem Himmel og Jord,
idet man neppe veed, hvem der eier det, skjønt Staten alt for længe
siden har mere end betalt det, naar Alt regnes sammen hvad det
har kostet i rede Udlæg og i Opoffrelser og Begunstigelser *). Men
selv om man vidste, hvem der eiede Frederiksværk, saa vidste man endda
kun lidt om dets sande Betydning; thi den jorddrotlige [herremandens] Fordom har
for længe siden bragt Vedkommende til at forglemmme de store Hen-
sigter, hvori man fra først af frigjorde denne Krog af Sjælland med
hosliggende Bøndergods fra enhver Art Tvang, som kunde forhindre
Udviklingen af forskjelligartet Vindskibelighed [fremdrift]; den fremmede Capital er
bleven bortskræmmet, fordi den ikke kunde faae sikker Grund at binde
sig til; den Virksomhed, som Friheden skulde fremkalde og beskytte, er
fortørret i Spiren ved den Nidkjærhed, hvormed man har søgt at
bringe dette Undtagelsens Fristed tilbage under den hele hemmende Lov-
givning, som deler Riget i Kjøbstad og Land. I Stedet for at for-
klare de frederiksværkske Privilegier i det videste Omfang, lade Næ-
ringsfrihed bestaae der i fuld Udstrækning, ja udbrede sig i de til Værket
hørende Landsogne, har man netop forhindret den frie Udvikling af
Alt, hvad der ikke paa det strængeste lod sig indbefatte under Privi-
legiernes Ordlydende; man har lagt Hæmsko paa Frederiksværk til de
nærmeste Kjøbstæders Begunstigelse, ja maaskee endog engang tænkt
paa at gjøre det lykkeligt ved at udnævne det til Kjøbstad, og har
paa denne Maade ikke bragt det videre, end at det er blevet et maaskee
endog besværligt Appendex til en maadelig Herregaard og et stort
Fæstegods; thi ophørte de offentlige Bestillinger fra Frederiksværk,
saa vilde det bære i langt maadeligere Stilling end nu. Med saa-
danne Exempler for Øie — og der lod sig opvise flere af ikke mindre
slaaende Art, — skulde man da troe, at Nogen mere vilde for-
søge ved kunstige Midler at udbrede det Vindskibeligheden [driften] i saa høi
Grad hæmmende Kjøbstadnet videre?

*) Som bekjendt kan en Konge i Danmark ikke have privat Eiendom,
dette burde alene afgjøre Spørgsmaalet om Frederiksværk.