IV.
Vi have nu fulgt „Collegialtidenden“ j dens Oversigt over Silke¬
borg-Commissionens gyngende Bevægelser op og ned mellem Erkjen¬
delsen af Frihedens Nødvendighed for Vindskibelighedens [driftens] Opkomst og
Vedhængen ved de bestaaende fra Fortiden overleverede Ledebaands og
Tvangsforanstaltninger; vi komme nu til den paa en saa vaklende
Grundvold støttede Afgjørelse. Vi have fremhævet, at Commissions¬
arbeidet tydede paa en forud tagen Beslutning, at skabe en Kjøbstad,
og viste en vis Stræben herimod. Resolutionen synes at bekræfte
denne Anskuelse, thi, skjønt den vel ikke strax opretter Kjøbstaden, saa
tager den ogsaa kun lidet Hensyn til de af Commissionen fremsatte
vægtige Tvivl. Den væsenligste Indrømmelse, den har gjort disse,
er, at den har benævnt det nye Anlæg: Handelspladsen. Reſo¬
lutionen er delt i Afsnit; det første handler om nærmere Betegning
af Stedet, hvor Handelspladsen skal anlægges, dens Størrelse, Ind
beling m. v.
Det mærkeligste, som her forekommer, er, at denne Handels-
plads, som er bestemt til især at oplive det vestfor liggende Land, er
begrændset mod Vest, hvorimod den er ubegrændset mod Øst; thi her
beroer Begrændsningen paa den Udvidelse, som Dhrr. Drewsen,
sin Tid (hvor længe er det?) maatte ville give deres Fabrikan¬
læg, hvortil regnes „samtlige Vaaninger [huse], der ere eller maatte vorde [blive]
opbyggede til Beboelse for Fabrikkens Betjente og Arbeidere, som i
Eet og Alt blive at indbefatte i Byen“. Bygge Dhrr. D. et Klu¬
deskuer og bosætte en Klueeforvalter paa Silleborg-Aarhuusveien, tæt
udenfor denne sidste By, saa gaaer Handelspladsen Silkeborg mod
Øst hertil. Dersom dette ikke var udtrykt saa bestemt, saa skulde man
næsten ikke troe, det var saaledes ment; ogsaa følge senere nogle Ud¬
tryk, som lade formode, at den østlige Begrændsning er bundet til
det Landstykke, som Dbrr. D. have faaet i Arvefæste. Vi kunne i
hvert Tilfælde kun lykønske til denne Mangel paa Begrændsning.
Skade, at man ikke har indrømmet den i alle Retninger! Der tales
ogsaa i denne Afdeling om Byens Hovedgade. Man venter
sig altsaa dog en rask fremskriden.
     2det Capitel handler om Betingelserne for Nybyggernes Nedsættelse
paa Pladsen. Nybyggerne skulle kunne udøve alle de samme Næringsbrug,
som ellers i Almindelighed ere Kjøbstæderne forbeholdte. Saa¬
længe Pladsen ikke er Kjøbstad, skal dertil dog erhverves Berilling. Dog
fritages de Næringsarter herfor, som ellers frit kunne nedsætte sig
paa Landet. Denne Forret bestaaer kun, saalænge Handelspladsen ikke
har faaet Kjøbstadret; saalænge skulle ogsaa de tilladte Landhaandvær-
kere kunne arbeide for Byens Indvaanere [indbyggere]. Bevillingerne skulle søges
i de reſpective Collegier, som skulle correspondere derom med Regule-
ringscommissionen for Silkeborg Kjøbstad. De Haandværksbevillinger,
som ellers gives af de stedlige Myndigheder, skulle derimod udfærdiges
af Reguleringscommissionen. Landhaandværkere skulle vel ikke være
udelukkede fra at faae Bevillinger, men solide Kjøbstadhaandværkere
skulle tages i fortrinlig Betragtning [tages i betragtning]. Mesterstykket skal være en an¬
befalende Omstændighed, dog skal Duelighed ogsaa kunne godtgjøres
paa anden Maade. Den Paagjeldendes oekonomiske Forfatning skal
tages i Betragtning. Oedenligvis skulle kun saadanne Haandvær¬
kere, som have aflagt Mesterprøve, kunne faae Ret til at holde Svende
og Drenge, med mindre der maatte findes Anledning til at meddele
en og anden, som i Reglen kun burde erholde [få] Adgang til at arbeide
med egne Hænder, særlig Bevilling af samme Omfang. Da Hoved¬
hensigten er at skaffe Beboerne af det Indre af Jylland lettet Adgang
til Afsætning, saa maa Handelsbevilling kun meddeles til solide og
dygtige Handelsmænd, helst saadanne, der tidligere have siddet i en
omfattende Virksomhed. Væsenligt Hensyn bør tages til, om Vedkom¬
minde ere villige og have Evne til at opføre de til deres Etablissement
fornødne Bygninger. Nybyggere, som døe inden Handelspladsen bliver
Kjøbstad, kunne vente, at Bevillingen kan komme til at gaae i Kjøb med
Bygningen. Bevillingerne udfærdiges gratis og paa ustemplet Papir, dog
ikke til Flere, end Egnens Fornødenhed og Pladsens Tarv udfordrer. Frist
til at begynde et Næringsbrug gives almindeligvis 1 Aar, er det da
ikke 1 Drift, tabes Retten. Dog kan der efter Omſtændighederne zloes
Forlængelse.
     Dersom Læserne tvivle, om Resolutionen virkelig er saaledes be¬
skaffen, som her anført, saa bede vi dem læse efter. Vi have, saavidt
gjørligt, citeret ordret; vi have ikke tænkt paa at skrive en Kritik; vi
have kun gjort Udtog af en Anordning [bestemmelse]. I, solide, prøvede, veleta¬
blerede Haandværksmestere og dyglige Producthandlere, som eie Capital
nok til at bygge Hus og Gaard paa Silkeborg, iler med at søge Be¬
villinger til at nedsætte Eder paa denne Handelsplads, (der har Haab
om at blive Kjøbstad)! Bygger Eders Gaarde, maler Eders Stakitter,
og værer i Gang inden Aar og Dag, men i hvert Tilfælde holder Eder
gode Venner med Vedkommende, thi da kunne I efter Omstændighe¬
derne faae Lov til at gjøre næsten, hvad det skal være!
     De Nybyggere, som de forstjellige høie Collegier og Silkeborgs
Reguleringscommission have udvalgt og bevilget efter de i foregaaende
Capitel foreskrevne Regler, nyde de i følgende tredie Capitel indrøm¬
mede Begunstigelser, hvori ogsaa fastsættes om Bygningernes Indretning
m. v. Brødrene Drewsen skulle af det dem forpagtede Land aftræde
50 Tdr. Eng af den 250 Tdr. Land store Vestmark. Disse anvises,
indtil videre, til Afbenyttelse for Nybyggerne, deles i Lodder og
bertforpagtes til Nybyggerne af Reguleringscommissionen ved Auction
eller underhaanden [privat]. Naar Kjøbstadordningen engang inbtræder, skal
denne Sag endelig afgjøres. Dog forbeholdes ved Engenes Deling
den saakaldte Store-Mae til Bygninger for Brødrene Drewsen og til 
Vandledning fra Aaen, om en saadan bliver gravet til Anlæg af det
paatænkte Jernværk eller andet Fabrikanlæg. Der forbeholdes ogsaa
andre Stykker af den udlagte Eng til Byggeplads for Brødrene
Drewsen mod forholdsmæssig Godtgjørelſe andensteds. Denne Be⸗
stemmelse træder i Kraft, naar disse Herrer have benyttet de paa Gu¬
denaaens østlige Side beliggende, af dem arvefæstede Grundstykker*
Reguleringscommissionen har at ordne og bestemme Alt som ikke 
henhører under Collegiernes eller under allerhøieste Afgjørelse, navnlig
at besørge Udskiftning af Engene mellem Forpagterne og Communen
(hvilken Commune?), anvise Nybyggerne Byggepladse, udfærdige
Overdragelsesdocumenter og anvende Overskuddet af Forpagtnings¬
afgifterne, efter at Skatterne ere fradragne, til Bestridelse af Bekost¬
ninger paa offenlige Indretninger til Communens Tarv**). Ny-
byggerne paa Vestsiden af Gudenaa skulle i 5 Aar, fra Resolutions¬
datoen (8 Januar 1846), være fritagne for at erlægge Jordafgift
af det Areal, som anvises dem til Byggeplads (omtrent ¼ til ½ Td.
Land ringe boniteret Jord) og Bygningsafgift af de Bygninger, der
opføres paa samme (en aarlig Bygningsafgii) af 50 Rbd. forudsætter
allerede en temmelig stor og prægtig Gaard). Efter de 5 Aars Forløb
skulle af de silkeborgske Nybyggere svares sædvanlig Bygningsafgift
og en Grundleie, hvilken i intet Tilfælde maa overstige 4 Sk.
100 □ Alen. Foreløbig, saalænge Pladsen ikke organiseres som
Kjøbstad, bortfalder Erlæggelse af Consumtion [forbrug] og Forma-
lingsafgift [næringsafgift]. Brændevinsbrænderier sættes paa samme Fod som
Landbrænderier. Nybyggernes Huse skulle være folide, Forhuset af
Grundmur, samtlige Bygninger teglhængte, Vaaningshusene med Fa-
caden umiddelbart mod Gaden og den mod Gaden beliggende ubebyg-
gede Grund indhegnet med forsvarlig malet Stakit eller Plankeværk.
Til Reguleringscommissionen indsendes Tegninger over de Bygnin-
ger, som skulle opføres, og den confererer om deres Tilladelighed med
bygningskyndige Mænd. Tiden, inden hvilken de saaledes antagne
Bygningsforslag skulle være udførte, fastsættes under Straf af Ret-
tens Fortabelse. Generaltoldkammer- og Commercecollegiet skal tage
under Overveielse, hvorledes det fornødne Toldopsyn kan indrettes
paa Pladsen som og om Foranstaltning til Ladepladsens Inddæm-
og Bygning af en Skibsbro eller Mole (i Langsøen nemlig).
     Senest inden Udgangen af Aaret 1849 skal nedlægges allerun⸗
berdanigst Beretning om, hvorledes Forholdene paa Pladsen have ud¬
viklet sig og om der maatte være Anledning til at forunde Pladsen
de sædvanlige Kjøbstadrettigheder, under hvilken Forudsætning det er
en Selvfølge, at de,som tidligere have nedsat sig, maae underkaste sig
de dertil svarende Forpligtelser. Rentekammeret skal tage under Be¬
tænkning, hvorledes det paatænkte nye Hovedlandeveisanlæg fra Aarhus
til Ringkjøbing, navnlig gjennem Hammerum Herred, og fremfor Alt
fra Silkeborg til Ikast, snarest muligt kan fremmes. Generaltold¬
kammeret skal tage under nærmere Overveielse, hvilke Foranskaltninger
der kan være at træffe, for snarest mulig at give Farten [Sejladsen] paa
Gudenaa al den Forbedring****), som Omstændighederne tillade.
Cancelliet skal gjøre Forslag til Pladsens offenlige Indretninger, dens
communale Væsen og sammes Bestyrelse m. v.
     Vi have nu givet vore Læsere et Udtog af den Anordning, som
skal fremkalde en Kjødstad ved Langsøen ved Silkeborg, for derved at
udbrede sin oplivende Velsignelse over det jydske Indland. Enhver
solid Kjøbmand, især Producthandler, Industriel eller Haandværks⸗
mester, som andensteds sidder i en god Næring, kan have Haab om,
saafremt ikke for Mange ansøge, at faae Bevilling til at drive sin
Næring paa Handelspladsen Silkeborg, hvor han kan faae en Grund
udlagt af nogle Skpr. Land og Frihed for Bygningsafgift til 8de
Januar 1851, naar han inden Aaret efter Bevillingens Dato har
indleveret og faaet bifaldt en Tegning over et Hus, som i samme Aar
maa være færdig bvgget, Næringsdriften bragt i Gang og Stakittet
forsvarlig malet. Landhaandværkere kunne, i Mangel af Kjøbstad-
haandbærkere, som bør nyde Fortrinet, ogsaa faae Lov til at bygge grund¬
murede Huse efter antagen Tegning paa Silkeborg Handelsplads og der
at drive deres Næring, dog maae de ikke holde Svende og Drenge
1849 haaber man at kunne anbefale Pladsen til at blive Kjøbstad.
Rentekammeret skal imidlertid betænke sig paa Anlæget af en Landevei,
Generaltoldkammeret skal tænke paa Seiladsens Forbedring paa Gu-
denaa og Canciliet paa den nye Communes  offenlige Indretninger.
Al Bedrift skal indskrænkes efter Stedets og Egnens Trang.
     For uindviede Øine ligger der en Modsigelse i Ønsket om
allerede i 1849 at kunne give de ved Silkeborg samlede Nybygger-
anlæg Character af Kjøbstad og først nu i dette Aar at overgive
de vigtigste Betingelser for Nybyggernes Fremblomstren til de for-
skjellige Collegiers Betænkning. Som bekjendt behoves hertil
en ikke ganske kort Tid, selv hvor det gjelder langt mindre Gjen¬
stande. Man kan ogsaa med nogen Grund frygte for, at de store og
vistnok bekoſtelige Anlæg, som nu knyttes til Nicobarserne [dansk koloni], paa hvilke
man med Sikkerhed veed, at der er brevet Stenkul iland, kan træde
hæmmende i Veien for disse store indre Anlæg, hvilke, i hvor vigtige
de end maatte være, dog vel neppe burde forhindre den stadige Afbe¬
taling af Statens ikke ganske ubetydelige Gjæld. Mulig kunde og-
saa Generaltoldkammeret, ved at tænke over Seiladsens Forbedring
paa Gudenaaen, komme til at tænke paa, hvormeget mange af vore
Fjorde og vore mindre Kjøbstæders Havne, ja Kjøbenhavns egen
Havn, trænge til Forbedring, samt at Danmark, som har en hel
Orlogsflaade, endnu ikke eier en rigtig god hurtigvirkende Mudderma¬
skine med Tilbehør. En saadan Maskine kostede mindre og virkede
vist til større Nytte for Seiladsen end rimeligvis Nicobarcolonien [Frederiksøerne[.
     For, saavidt det staaer i vor Magt, at give Læserne Anledning
til at dømme om Værdien af Kjøbstadanlæget ved Silkeborg, bør vi
endnu anmærke, at der har ligget en Kjøbstad nær ved Silkeborg,
nemlig ved Ry, som i sin Tid var Klosterbyen til Øm Kloster.
Saalidt trivedes denne Kjøbstad eller Omegnen ved den, at den alt
for rum Tid siden er nedlagt. Skanderborg, som ikke just er nogen
gammel Kjøbstad, kan eiheller rose sig af sin Herlighed eller af den
Rørelse [bevægelse], som er udgaaet fra den. Vi slutte nu, som vi begyndte, idet 
vi yttre: skal det jvdske Indland vinde forøget Rørelse [bevægelse] og gjøre
Fremskridt, lig dem, som lignende Egne i andre Lande have gjort, f
Ex. i Holland, da giv det Frihed, og ikke indesluttede Kjøbstæder; ja
skulle de andre danske Kjøbstæder kunne hæve sig, da giv Frihed til
Rørelse [bevægelse] og Omsætning i hele Landet, og vedbliv ikke med at klemme
Udviklingen inde mellem tvungne privilegerede, fideicommissarisk [båndlagt formue] bundne
Jorddrotter [herremænd], og privilegerede, laugsbefatte Kjøbstæder! Det gjelder
her ikke om Theorier og Utopier, men om den simpleste Virkelighed,
saaledes som den er foregaaet i Europa, lige for vore Øine, tæt uden
for vore Skriverpulte.

*) Dette tyder, som ovenanført, paa en øftlig Begrændsning, medens den
forrige Afdeling lod Øſigrændſen ubeſtemt. Efter dette maa man an-
tage, at Handelspladsen (Kjøbstaden) Silkeborg mod Øst ikke tør ud-
strækkes længere end til det Land, som Brødrene Drewsen nu have faaet
Arvefæste.
**) Her findes altsaa en Commune. Om det er de nævnte 50 Tdr. Eng
Undtagelse af Store-Maen, eller de 250 Tdr. Vestmark, sem Com¬
munens offenlige Indretninger skulle nyde godt af, er ikke saa ganske
klart; dog var dette ikke uvigtigt at vide forud for de tilkommende Com¬
munemedlemmer, som jo vil komme til at bære deres Deel Commu-
nens offenlige Byrder.
***) Heri synes at ligge en Spaadem om Consumtionens [forbrugets] Vedligeholdelse.
****) Den Simpleste Maade at ophjelpe Farten [sejladsen] paa Gudenaa, vilde xxx
være at gjøre Farvandet mere farbart. Er dette meget kostbart, da
er det vel at tage under Overveielse, om ikke et Jerntrækspor an-
bragt paa Veien til Aarhus var langt billigere og nyttigere.