Hr. Redacteur! Jeg endte mit sidste Brev noget brat, fordi et
Besøg af en i mange Aar ikke mødt Ven afbrød mig, ved Aggersunds
Færgested ved Limfjorden. Jeg vil igjen begynde derfra, fordi det
ikke blot er Færgeindretningens store Ufuldkommenhed jeg der har at
paaanke. Hvad der nemlig næsten er en endnu større Ulempe for den
Reisende, som vil gaae denne Vei, Nordfra eller Sydfra, er, at der
ingen Postbefordring er at faae paa nogen af Sundets Sider. Det
er muligt, at man for gode Ord og Penge paa Tider af Aaret, da
Heste og Folk kun have lidet at bestille, kan erholde [få] en Bondevogn i
den paa den sydlige Side liggende intet mindre end appetitlige Kro;
paa den nordlige Side forefinder man blot nogle smaa Hytter, hvori
Færgefolkene boe; den Reisende maa altsaa i det mindste tradske til¬
fods til den en Fjerdingmil borte liggende Aggersborg By; det er
muligt, at en Bondes Tjenstvillighed der kan hjelpe ham ud af hans
Forlegenhed; men en ordenlig Station, hvor han kan fordre [kræve] og være
vis paa at erholde [få] Befordring, forefindes paa den nordlige Side først
i den omtrent 1 ½ Mil fra Færgestedet liggende Fjerritslev Kro. Naar
jeg nu hertil føier, at ved alle 3 i mit forrige Brev nævnte Færge¬
steder ved Limfjorden - altsaa formodenlig ogsaa ved de øvrige
findes der kun Færge og Baade paa den ene Side af Vandet,
saa at den Reisende, der kommer fra den modsatte Side, i Alminde¬
lighed maa vente en halv eller en hel Time, ja stundom vel meget
længere, inden han kan komme over, saa veed jeg virkelig ikke, om
De vil finde, at der er tilbørligt sørget for Communicationens Hur¬
tighed og de Reisendes Beqvemmelighed paa disse vistnok noget afsides
liggende, men dog i Sommerens Tid ingenlunde sjeldent passerede
Steder. Jeg omtalte i mit forrige Brev, at der over Aggersund
gaaer en Dagvogn, som ogsaa fører Brevpost, fra Aalborg over Nibe
og Løgstør til Thisted; ved denne Route er der den Synderlighed [besynd...], at
Dagvognen fra Løgstør maa kjøre en halv Mil tilbage i den samme
Retning, hvorfra den er kommen, for at føres over Sundet. Kom¬
mer man nu Nord for dette til de vidtstrakte Hanherreder, som vist¬
nok ikke høre til Danmarks frugtbareste og bedst befolkede Egne,
men som dog for den største Del ere udskiftede mellem ingenlunde
ringe Landsbyer og en Del ret betydelige Herregaarde, saa befinder
man sig her, mærkværdigt nok, i et District, som, med Undtagelse af
den nysnævnte Dagvogn, der kjører gjennem et Stykke deraf omkring
Han-Veile, er aldeles ude af Berøring med det kgl. danske Postvæsen;
hvor der, som bemærket, vel findes en Station i Fjerritslev Kro til
at bestille Extrapost, men paa 12 til 15 Miles Strækning fra Øst
til Vest ikke findes et eneste Postexpeditionscontoir, der modtager Breve,
saa at Beboerne, forsaavidt de ikke ville leve uden al Forbindelse med
den civiliserede Verden, maae holde private Stafetter til deres Brev¬
befordring og stundom lade disse ride 5 til 6 Mile for at faae deres
Breve afleverede paa et Postcontoir. Jeg veed ikke, hvad De synes
derom, eller om De finder, at der er sørget forsvarligt for disse Egne?
Det er mig rigtignok fortalt, at Postdirectionen giver den i Hanher¬
rederne ansatte Herredsfoged Understøttelse til at holde en Stafet, men
Herredsfogden er da ikke den eneste Beboer i Districtet; Postvæsenet
er ikke til for Herredsfogder alene, og at denne Embedsmand af
privat Velvillie tillader sit Bud at modtage Breve og Blade for An¬
dre, kan ikke erstatte en ordnet Postgang. Herved fremkommer des¬
uden de forunderligste Misforhold i Betalingen for Breve; naar en
Mand som boer 6 Mile N. O. for Thisted, og afleverer og modta-
ger sine Breve paa dette Sted som det nærmeste Postcontoir, skal
have et Brev til Hjørring, der kun ligger 9 Mile borte, saa maa
han betale omtrent ligesaameget derfor som for et Brev til Kjøben-
havn eller Hamborg. Jeg forundrede mig fremdeles ved at høre, at
ingen Postinspecteur nogensinde har bereist denne Egn; i alt Fald
vil jeg da haabe, at det ikke varer længe, inden denne Embedsmand
med egne Øine og af Beboernes Mund overtyder sig om de her sted¬
findende store Mangler og indkommer med Forslag til Afhjælp-
ning. Mig forekommer det, at den Dagvogn med Brevpost, der nu,
som nys omtalt, gaaer langs den sydlige Side af Limfjorden over
Nibe ad en Omvei over Løgstør til Thisted, burde standse i Løgstør,
og derimod en lignende Befordring saavel for Reisende som for Breve
og mindre Pakker indrettes paa den nordre Side af Fjorden fra
Nørre Sundby ad den lige Vei til Thisted. Det er blevet mig for¬
talt, at Eieren af Fjerritslev Kro, der ligger omtrent midt i dette
tilsidesatte District, har gjort Generalpostdirectionen et Forslag i denne
Retning, men at man hidtil ikke har villet indlade sig derpaa.
     Imidlertid maa De, Hr. Redacteur, ingenlunde troe, at Han¬
herrederne ere den eneste Egn af Jylland, som hidtil er stedmoderligt
bebandlet i Henseende til Communication og Postvæsen. Det Samme
gjælder næsten ligesaa fuldt om det store Hammerum Herred, der dog ikke
ligger i en Udkant, bag Sunde og Fjorde, og, som man siger, Nor¬
den for Lands Lov og Ret, men som udgjør en stor Strækning af
Halvøens Midte, og nu dels ved Agerbrugets Udvikling, dels ved
Jndustrigrenes Opkomst er ret godt befolket og temmelig
velhavende. Her er man endelig for faa Aar siden kommen saa vidt,
at man har faaet en ugenlig Brevpost, som gaaer fra Aarhus over
Silkeborg til Ringkjøbing og igjen tilbage, med Postexpedition i Herning;
men hvad kan det hjælpe Beboerne, naar de ikke blot ønske at læse Breve
og Blade, men ogsaa gjerne engang imellem vilde have en ny Bog eller
skulle betale eller modtage en større Sum Penge i Aarhus eller fra
Kjøbenhavn, saa er der intet Andet for, end at de maae sende eget
Bud en fem til sex Mile til Ringkjøbing eller Holstebro, hvor man
er saa lykkelig at have en Pakkepost, thi dette Gode har endnu ikke
kunnet blive Hammerum Herreds Beboere til Del, uagtet de have
indgivet Begjæring derom til Postdirectionen. Det er begribeligt,
at denne Mangel maa udøve en hinderlig Indflydelse ikke blot paa
Herredets Cultur, men ogsaa paa dets, som antydet, ingenlunde ube¬
tydelige Handel og Omsætning; de Præster, der ikke ganske have
tabt al videnskabelig Jnteresse, flygte bort fra denne Egns i Almin¬
delighed ret gode Præstekald, fordi de ikke kunne udholde den aande¬
lige Ovarantaine, man vedbliver at paalægge dem; og det er der en
vanskelig og mislig Sag at afslutte nogen Handel, der medfører en
større Udbetaling, paa fjerntliggende Steder; dertil udfordres, at man
maa have Commissionairer og Agenter paa disse og laane, naar man
kjøber, eller afsee sine Penge, naar man sælger, til man selv faaer
Tid til at bringe eller hente dem; man maa nemlig huske, at den
meste Omsætning i den vestlige og sydlige Del af Jylland skeer,
ikke i Sedler, men i Sølv, som slet ikke befordres af
Brevposten. Man vil sagtens undskylde Mangelen af en Pakke¬
post midt igjennem Halvøen fra Øst til Vest med Veienes
daarlige Beskaffenhed, men Herregud, hvorfor forbedres da ikke
Veiene? Hvorfor er Arbeidet paa den besluttede og afstukne
Chaussee fra Aarhus til Ringkjøbing nu stillet i Bero, uagtet der
paa i det mindste 3 Mile af denne Route, fra Silkeborg til Ikast,
endog savnes en indkastet Vei, det vil med andre Ord sige, Lande¬
veien er der kun „et Spor i Lyngen", saa smalt, at det ikke kan be¬
fares af ordenlige Postvogne, og i Mørke og Snefog næsten umuligt
at finde. Det forekommer mig, at Anlæget af denne Chaussee er
saa paatrængende nødvendigt for Udviklingen af det Indre af Halv¬
øen, at det er aldeles uforsvarligt ikke at fremskynde det af alle Kræf¬
ter; hellere maatte man da, hvis begge Dele ikke kunne skee paa een
Gang, opsætte Anlæget af den nye Vei fra Skanderborg til Silke¬
borg, der aldrig kan blive saa vigtig for Communicationen som den
anden, men paa hvilken der dog for Tiden arbeides saa hidsigt, at
man endog slaaer det halvmodne Korn om, for at komme til at ud¬
grave og chaussere. Jeg veed naturligvis meget vel, at det ikke er
Generalpostdirectionen, der skal anlægge og istandsætte Veie, saa at
deres daarlige Beskaffenhed ikke falder dette Collegium til Last; jeg
erkjender ogsaa, at Directionen i de senere Aar har gjort en hel
Del til Forbedring af Communicationerne i Jylland; jeg kan f. Ex.
ikke Andet end rose de gode Vogne og Heste, der nu paa næsten alle
Stationer, ogsaa de mere fraliggende og mindre besøgte, ere til den Rei¬
sendes Tjeneste; men jeg paastaaer alligevel, at der ikke nær er gjort
nok, at Halvøen, som, rigtigt betragtet, er Danmarks Hoveddel og
Hjørnesten er bleven altfor meget tilsidesat for en skævsynet kjøben¬
havnsk Centralisationsiver, og at der snart maa tænkes alvorligt paa
at afhjælpe Manglerne og fyldestgjøre de paatrængende Krav, hvis
man ikke vil udsætte sig for at see en provindsiel Nidsyge [misundelse] og Afson¬
dringsaand gjøre sig gjældende i Jylland, ligesaa farlig som den,
man har opammet i Slesvig.
     Det, der først og fremmest behøves er gode Landeveie ikke
blot langs ad Øst- og Vestkyst, men ogsaa midt igjennem Lan¬
det paa langs og 3 til 4 Steder paa tvers, og langs med disse
Veie saavel Postbefordringsstationer som Brevexpeditionscontoirer
paa passende Steder i ikke altfor stor Afstand fra hinanden.
Men der vil med Tiden udfordres endnu mere, hvis Halvøen skal
bringes saaledes i Flor, som dens naturlige Hjælpekilder og dens
Befolknings Dygtighed berettiger den til; Staten vil ikke slippe med
mindre end Anlæget af et Par gode Havne paa Vestkysten og en
Jernbane midt op gjennem Landet, med Tværgrene til Siderne. Det
er en Opgave, der forekommer mig at ligge en fornuftig og fædre¬
landssindet Regering langt nærmere, end Colonisationsforsøg i fjerne
Egne, der for store Offre af Penge og Menneskeliv kun kunne ind¬
bringe en tom og forfængelig Glimmer. I Jylland ligger der Nico¬
barer [Kolonier] nok at opdyrke og frugtbargjøre, at befolke og civilisere, Colo¬
nisterne der behøve ikke at kjøbes paa fremmede Markeder eller at be¬
skyttes med Krigsskibe og Soldater, de behøve ikke at underholdes og
betales af Staten, ikke at skiftes, fordi de blive syge, ikke at erstattes,
fordi de døe ud, de udfordre, kort sagt, slet ingen konstige Midler,
ingen overdrevne Anstrængelser; de komme af sig selv, naar man blot
hidskaffer de fornødne Betingelser for Culturens Fremskridt og Vel¬
standens Forøgelse, letter hurtige og hyppige Forbindelser, billig
Beskatning, fornuftig Frihed, lovlig Sikkerhed og god Orden;
de komme af sig selv, naar man ved kloge Foranstaltninger viser dem
Veien, naar man blot indirecte begunstiger og beskytter, hjælper op
og skyder efter. - Fra Jylland af kunde man fristes til at tilraabe
vore stortalende Colonisationssværmere, der drømme sig den bengalske
Bugts Tyrier og Heneter: „hic Rhodus, hic salta!“ — Imorgen
haaber jeg at kunne sende mit tredie og sidste Brev; indtil da anbefaler
jeg mig, Hr. Redacteur! til Deres og Deres Læseres Bevaagenhed.
                                                                                  Deres osv.