(Forinden vi fortsætte vore Betragtninger over
Udstillingen, meddele vi først nedenstaaende Be-
mærkninger af dHrr. Papirfabrikanter Drewsen &
Sønner i Anledning af vore Yttringer om Beskyt-
telsen af Papirfabrikationen.)
     Da vi til den almindelige Industri-Udstilling
indleverede Prøver af vore forskjellige Frembringel-
ser paa Strandmøllen og Silkeborg Papirfabrikker,
ventede vi ikke at disse Prøver, om hvilke man
begynder med den Indrømmelse, at de ere „for-
trinlige og i alle Henseender kunne staae
ved Siden af Udlandets,“ skulde fremkalde
de mangehaande Beskyldninger og Klager, man alt
tidligere ved forskjellige Leiligheder har troet sig
berettiget til at hæve mod Papirfabrikanternes
Stilling heri Landet. Dog findes der i „Berl.
Tid.“ Nr. 189 og 190 under Overskriften „In-
dustri-Udstillingen“ en Anmeldelse og dermed for-
bunden Kritik af den Natur, at, havde vort Pa-
pir istedetfor „fortrinligt“ osv. været slet og staaet
langt under hvad man frembringer i Udlandet, saa
kunde man ikke ret vel have gaaet os og vore Ret-
tigheder haardere tillivs.
     Uagtet slet ingen Priser ere opgivne eller ved-
føiede [tilføjede] de udstillede Sorter, erklærer Anmelderen
dog disse for at være „for høie“ og henter Be-
viiset herfor i den Omstændighed, at ikke ubetyde-
lige Tilførsler skee fra Udlandet; — han opgiver,
at der saaledes i 1851 er fortoldet 400,000 Pund.
Var det ikke ligesaa rimeligt at søge Grunden til
disse Tilførsler deri, at der heri Landet behøves
noget mere og stundom noget andet Papir, end
vore egne Fabriker ere istand til eller kunne være
tjente med at frembringe; hvorledes skal man ellers
bringe Anmelderens Bemærkning: „at alle vore
Papirfabriker have en rask Afsætning og
ere i god Drift“, i Harmoni med disse Til-
førsler?
     Der produceres heri Landet paa samtlige 7 Ma-
skiner med runde Tal 5 Millioner Pund Papir.
Hvad enten nu dette Qvantum er tilstrækkeligt eller
ikke til Landets Forbrug, saa er der og vil der
altid blive noget Papir, som af en eller anden
Grund indforskrives. Ikke at tale om at der gives
Folk, som altid foretrække det Fremmede, ville vi
nævne et Exempel paa et saadant Papir, som sta-
digen indforskrives [sendes bud efter], nemlig Honigs Bikube, et gam-
meldags, hollandsk Bøttepapir, som endnu bestan-
digt har sin Anvendelse og sine Velyndere. Til
igjen at optage den forældede Bøttefabrikation, for
at udelukke denne fremmede Sort, er der ingen
Anledning, hvilket vil være indlysende af den An-
meldelse, der ved Londoner-Udstillingen blev disse
Papirer tildeel: at man maatte antage, de vare
udstillede for at vise, hvor slet [dårlig] Papir man endnu
var istand til at gjøre i Holland. Kommer hertil
at man engang foretrækker Arbeidet i det Bedre
og lader en fremmed Fabrikant, som enten mang-
ler Arbeide eller frygter for at komme til at mangle
det, paatage sig en lidet fordeelagtig Leverance
heri Landet, hvilket i de senere Aar har været Til-
fældet med Papiret til den Berlingske Avis, som
for sin Deel alene maa have andraget c. 100,000
Pd. af det fortoldede Qvantum, da vil man nok
forstaae, at der til en Hjemmefabrikation af 5 Mil-
lioner Pd. letteligt og ganske naturligt kan behøves
en forholdsviis saa ringe Supplering fra Udlandet
som 400,000 Pd., uden at dette Tilskud derfor be-
viser, at vore indenlandske Papirer ere for dyre.
     Men selv om man fra Udlandet kunde erholde [få]
Papir, som var billigere end vort eget, da beviser
dette Intet, med mindre det tillige godtgjøres, at
de her indførte fremmede Sorter ikke staae ligesaa
langt under vore i Qvalitet som i Priis, — at
ikke deres hele Dyd er Priisbillighed, og at det
ikke er alene ved Hjælp af og i Forbindelse med
vor egen betydelige og gode Hjemmefabrikation at
disse Papirer finde Afsætning. Vi maae derfor
benegte at vore Fabrikspriser ere høie i Forhold
til Papirets Qvalitet, og uagtet de egentlige For-
brugere jo ikke erholde [får] deres Papir direkte fra os,
men paa 2den og 3die, ofte vel endog paa 4de og
5te Haand, troe vi dog det er den almindelige
Mening, at Papir herhjemme er billigt.
     Hvad angaaer de urimelige Begunstigel-
ser, som „Berl. Tid.“ mener der tilstaaes alle
danske Fabriker, men i en endnu høiere Grad
komme Papirfabrikerne tilgode, da skulle
vi ved nedenstaaende nøiagtige og authentiske Over-
sigt vise Publikum, hvorledes Papirfabrikerne i det
øvrige Europa ere stillede lige over for os, navn-
lig i Frankrig, Belgien og Holland, der ere de
Lande, med hvilke vi skulle udholde Concurrencen.
     Det vil tillige af denne Oversigt blive indly-
sende, at Papirfabrikanterne her i Landet ikke,
som „B. T.“ gjerne vilde have Folk til at troe,
paa Grund af Klude-Udførselstolden
kunne forskaffe sig Materialet billigere
end de Udenlandske Fabrikker, thi netop
i Belgien, Frankrig og Holland er Klu-
deudførslen aldeles forbuden.

Vi benytte denne Leilighed til at udtale som vor 
Overbeviisning, at den indbyrdes Concurrence 
mellem Fabrikkerne i hine Lande, ligesom her, hvor 
7 Maskiner ingenlunde er noget ringe Antal, 
(Sverrig og Norge have tilsammen kun ligesaa-
mange), altid tør antages at være tilstrækkelig til 
at sikkre Kludene en ordentlig Priis. 
Oversigt.                                     Udførselstold   Indførselstold
                                                       af Klude.                  af Papiir.
                                                                            Skriv=.  |  Tryk=.
                                                     pr. Centner.     pr. Centner.

                                                     Rbd.  |  ß.       Rb.  ß.  |  Rb.  ß.
Den tydske Toldforening
efter Tarif des Zollvereins,
gültig v. 1. October 51
an, Leipzig 1851 . . .                  4                      6  64          1   32 

Frankrig                                  
efter tarif officiel des dou-
anes de France,                       Udførsel
med fransk Skib                        forbuden.      26  54        26   54
med fremmed do.                   do.                   28  32        28   32 

England
efter Clements custom's
guide for 1849 & 50 .             fri                      18  19        18   19

Belgien
efter tarif belge des droits                              15 pro         Cent
d'entrée, de sortie & de        Udførsel          efter Gj       nmſpr.
transit . . . . . . . .                      forbuden.          4   -            3   48

Holland
efter Wel van d. 19. Juni        Udførsel   
1845 . . . . . . . . .                        forbuden.         3   -            3    3 

Sverrig                                                                   fra
efter sidste Tarif gjældende                              5  49
fra 1ste Januar 1852 .               1   10               til                 4   57
                                                                                 7  34
Norge
efter Tarif 1851, gjældende
til 1. Juli 1854, Chri-
stiania 1851 . . . . .                     1   64               10  -            3   32

Hannover
efter Zolltarif v. 4. Nvbr.
1845 (1846, 47 og 48),
fremdeles i Kraft . . .                  4     -                  6   64        1   42

Østerrig
efter Oesterreich. Zolltarif
1851 . . . . . . . . .                          3   26                 6   14       2   44

Rusland og Polen
Alg. Zolltarif des Russisch.
Reichs u. d. Königrchs.
Polen, Berlin 1851, efter                                       fra            til
den officielle Tarif . . .                2   57              25   91      43   24       

     Danmark har en Udførselstold paa Klude af 2
Rbd. 80 ß pr. Centner, en Indførselstold paa 
Skrivpapir af 4 Rbd. 16 ß, paa Trykpapir af 2 
Rbd. 48 ß pr. Centner, hvilket gjør paa Skriv- 
og Trykpapir fra 10 til 15 pCt. Det af os om-
talte Honigs Bikube, som ofte indføres, koster paa 
Stedet 7 1/2 Gylden eller 5 Rbd. 4 Mk.; det veier 
16 Pd. og betaler altsaa i Told 4 Mk., hvilket bliver 
12 pCt. af Værdien. Paa blaat Sukkerpapir, 
graat Makulatur og Carduspapir er Tolden fra 4 
til 15 pCt. Hvorledes Anmelderen i „B. T.“ 
anslaaer Tolden paa Papir i Danmark, selv med 
Transport-Omkostninger til fra 20 til 30 pCt.,
forstaae vi ikke, og maae indtil vi blive oplyste om 
det Modsatte, antage hans Regning for urigtig. 
Af de 3 Lande, i hvilke Kludeudførslen er forbu- 
den, er Holland med Hensyn til Papir-Indførsels- 
tolden stillet omtrent næsten lige med Dan- 
mark (4 Rbd. 16 ß af Skriv- og 2 Rbd. 48 ß af 
Tryk-, bliver nemlig omtrent det samme som 3 
Rbd. paa Skriv- og Trykpapir). Derimod ere 
Belgien og Frankrig begge, foruden ved Kludefor- 
bud, endnu bedre beskyttede mod fremmede 
Papirer end vi: Belgien noget mere, men Frank- 
rig i en saadan Grad, at Indførsel af Papir er
umulig. I den tydske Toldforening, Hannover og
Østerrig er baade Klude-Udførselstolden og Papir-
indførselsafgiften høiere end vore. Vor Klude- 
told siger „B. T.“, er saagodtsom et Forbud. —
Den høiere, som gjælder i sidstnævnte 3 Lande, 
maa altsaa være det endnu mere, da det jo vil 
være aldeles mod „B. T.“s Udsagn at antage, at 
Kludepriserne skulde være saa meget lavere der 
end her, at det kunde svare Regning at erlægge 
Udførselstolden. Kun i Sverrig, Norge og Rus-
land har man en noget mindre Udførselstold paa 
Klude end her, man har der foretrukket at beskytte 
Papirfabrikationen ved at sætte en høi Indførselstold 
paa Papir; denne er i Sverrig og Norge det Dob- 
belte, i Rusland mere end 10 Gange saa høi som 
vor. — De Papirpriser, der herved sikkres Fabri-
kanten i hans Hjem, skulle nok holde Kludene i 
Landet. Udførselstolden paa Klude er i disse Lande 
overflødig, hvilket man da ogsaa har antaget i Eng-
land, det eneste Sted af de opgivne 10
Lande, hvor Kludeudførslen er fri, men 
hvor man tillige, efter det sidstnævnte Princip, har 
foretrukket at holde paa dem ved at sætte en Ind-
førselstold paa Papir der er 6 Gange saa stor som 
vor, hvorved Papirfabrikanterne sikkres Priser, der 
ere ukjendte andre Steder. Det vilde derfor og- 
saa efter al Sandsynlighed kun blive England, 
maaskee de Nordamerikanske Fristater, som, i Til-
fælde af vor Kludetolds Ophævelse, vilde tage vore 
Klude, thi de kunde paa Grund af deres særdeles 
høie Papirpriser hjemme, give mere for dem end 
vi, der skulle concurrere med Frankrig, Belgien og 
Holland, hvor Kludeudførslen, som opgivet, er for- 
buden. Paa samme Tid ere vi, som bogstavelig 
tilligemed Holland, have den laveste Indførselstold 
paa Papir, (i de nordamerikanske Fristater er denne 
30 pCt. af Værdien, altsaa omtrent 8 Rbd. pr. 
Centner) naturligviis Afløbsstedet for samtlige uden- 
landske Fabrikkers Overproduction.
     Man vil altsaa see, at Danmark er det Land,
der yder sine Papiirfabrikker den mindste Beskyt=
telse; — som den er, har den dog, understøttet af
Flid og Udholdenhed, været nogenlunde tilstrække=
lig ligeoverfor Udlandet. At Danmark heller ikke
har Ret til under nærværende Omstændigheder at
fratage sine Papiirfabrikanter Noget af denne Be=
skyttelse, ville vi i det Følgende tillade os at
godtgjøre.
     Da Regjeringen i 1825 forbød Udførslen af Klude
og satte en Indførselstold paa Papiir, skete dette
for at komme de indenlandske Papiirfabrikker til
Hjælp ved at sætte dem paa omtrent lige Fod med
deres udenlandske Concurrenter. Dette Forbud
mod Kludeudførslen blev senere forandret til en
Udførselstold af 2 Rbd. 80 ß pr. Centner. Det
var, i Tillid til denne Beskyttelse, — til denne
Retfærdighed i Betingelser ligeoverfor Udlandet at
den første Papiirmaskine i 1828 kom til Strand-
møllen. Det vil ikke være uden Interesse at er-
fare, at dette tillige var den første Papiirmaskine
i hele Skandinavien, og at der i Tydskland, saa-
vidt os er bekjendt, paa den Tid kun var en eneste,
nemlig i Berlin. Et Par Aar efter kom den anden
Maskine til Ørholm, i 1834 den tredie til Strand-
møllen, den fjerde nogle Aar efter i Oldeslohe, en
femte 1844 paa Silkeborg, i 1847 den sjette til
Flensborg og endelig i 1851 den syvende til Kjøge.
For at kunne forøge Productionen blev den Ma-
skine, som i 1828 opstilledes paa Strandmøllen,
i 1847 flyttet til Silkeborg. Kongeriget og Her-
tugdømmerne, hvor der, forinden Regjeringen gav
den Beskyttelse, ingen Papiirmaskine havde, — tælle
nu altsaa 7 Maskiner.
     Store Capitaler ere anvendte paa disse Fabrik=
ker, og man troede med saamegen meer Tryghed
at kunne gjøre dette, som der ei var nogen Grund
til at antage, at Regjeringen efter først at have
slaaet ind paa den Vei, som fulgtes af alle om=
liggende Lande, uden at nogen Forandring denne
Sag betræffende [vedrørende] var foregaaet der, — igjen vilde
forlade denne Vei, og saaledes omstyrte sin egen
Bygning, — ihjelslaae, hvad den selv havde skabt.
— Papiirfabrikanterne fandt sig imidlertid skuffede
i denne Forventning, idet Regjeringen forelagde
Stænderforsamlingen et Forslag til Kludetoldens
Nedsættelse fra 17 Mk. til 9 Mk. pr. Centner,
og følte de sig saa meget ubehageligere berørt som
deres Mening om denne Sag slet ikke var bleven
hørt. Det viste sig da ogsaa ved de forskjellige
Udfald, som denne Sag fik i de forskjellige For-
samlinger, at man havde manglet Sagkundskab.
Regjeringsforslaget gik som sagt ud paa en Ned-
sættelse fra 17 Mk. til 9 Mk. Den i Roeskilde
Stænderforsamling nedsatte Comitee meente, at
Tolden endogsaa burde nedsættes til 5 Mk. pr.
Centner. Den Viborgske Forsamling fandt, at
Tolden kun burde reduceres til 2 Rbd. 8 ß, hvor-
imod Stænderne i Slesvig kom til det Resultat,
at Papiirfabrikkerne aldeles ingen Nedsættelse kunde
taale, naar de skulde concurrere med Udlandet,
hvor Papiirfabrikanterne vare sikkrede enten ved
Forbud eller høi Udførselstold. Af disse 4 for-
skjellige udtalte Anskuelser sees i alle Tilfælde, at
man ikke har fundet det saa let, som "Berl.
Tid." at afgjøre hiint Spørgsmaal; man havde
vel heller ikke ganske glemt, at det var et Livs-
spørgsmaal for Papiirfabrikanterne af hvis Afgjø-
relse mange Familiers Vel og Vee maatte være
afhængig. Vi paastaae at saalænge Alt denne Sag
vedkommende er forblevet uforandret i Udlandet,
tør Papiirfabrikanten i Danmark ansee det som et
Indgreb i Eiendomsretten, naar man vil berøve
ham denne Beskyttelse.
     Bliver Frihandelsprincipet antaget og
fulgt i Udlandet, — lukker man op for
Kludenes Udførsel og Papirets Indfør-
sel overalt, — navnlig i Frankrig, Bel-
gien og Holland: da maa ogsaa vi stemme
for en Oplukning her; men indtil da er Be-
skyttelsen vor Eiendom, thi det er den, som har
bragt os til at anvende vore Midler, Penge og
Tid paa Papirfabrikationen og fratager man os
Beskyttelsen nu, saa berøver man os hvad vi ved
Flid og Utrættelighed i en Række af Aar have er-
hvervet, nemlig vore Fabrikker.
     Med Hensyn til de hemmende og tabforvoldende
Virkninger, som Klude-Udførselstolden skulde have
paa Kludesamlingen og Kludepriserne, skulle vi til-
lade os at erindre om Følgende:
     Det forholder sig ikke med Klude, som med de
raae Stoffer, hvilke det i Almindelighed er Fa-
brikkernes Opgave at forarbeide eller forædle. —
Behøver Klædesfabrikken mere Uld, saa skaffes mere;
det vil sige: Efterspørgslen vil snart foranledige
en større Produktion. Fattes det i Spinderierne
paa Bomuld, i Sukkeraffinaderierne paa raae
Sukkere, da vil denne Mangel strax virke paa
Frembringelsen, — der vil blive dyrket mere
Bomuld og mere Sukker, indtil Fornødenheden er
afhjulpen. Men det er ikke saaledes med Klude.
Af disse produceres kun et vist Qvantum, som i
det Høieste kan forøges i samme Forhold som Folke-
mængden, men over dette Qvantum ikke med een
eneste Klud. Man tør vel ogsaa nok antage, at
det er denne Begrændsning i Tilveiebringelsen af
Klude, der oprindeligen har foranlediget de for-
skjellige Lande til at holde fast hver paa sine, —
og da Alle behøvede Papir, blev derved Papir-
mageriet til en Industri, som hvert Land saa at
sige bestrider selv, meer eller mindre fuldstændigt
og tilstrækkeligt i Forhold til sine Betingelser. Hr.
Dieterici er kommet til det Resultat: at ethvert
Individ producerer 4 Pund Klude aarligen. Denne
Beregning er støttet paa andre Forhold end vore
og passer derfor ikke ganske paa vort Land, 
hvor man, som bekjendt, i mange Egne af Jylland,
vor største Provinds, endnu gaaer og ligger i Ul-
dent, — og uldne Klude bruges ikke til Papirfabri-
kationen. Man turde derfor vel ansee 3 Pund
som det Rigtigere, men vi ville tage Mellemstør-
relsen og antage Gjennemsnitsproductionen i vort
Land at være 3 1/2 Pund. Vi saae da det Resul-
tat, at Befolkningen i Danmark, 2,300,000, pro-
ducerer 80,000 Centner Klude. Nu bruger en
Papirmaskine mellem 10 og 12,000 Centner Klude
aarlig, saa man seer, at vore 7 Maskiner ikke alene
kunne forbruge, men ville behøve den hele Klude-
production, og at der efter enhver mulig og rime-
lig Beregning heller ingen Grund er til Frygt for,
at der skulde være Klude af nogen Betydenhed som
ikke blive samlede.
     Hvad nu Priserne paa vore Klude angaae, da
sammenligner man bestandig disse med Priserne i
Hamborg, fordi disse Priser ere saagodtsom de
eneste, man kjender; man maa derfor ikke glemme
ogsaa at sammenligne Kludene og Forholdene. I
Hamborg udbydes Kludene omhyggeligen rensede
og sorterede, pakkede eller skruede i Baller. De
Klude, som bruges til Papirfabrikationen, gaae i
Handelen under henved 10 Mærker efter Qvalite-
ten, hvoraf vore saakaldte „blegede“ alene udgjøre
4 Sorteringer. Som en Følge af den ufuldkomne
Sortering hos os betale vi naturligviis en bety-
delig Deel af vore ringere Sorter med den høieste
Priis. Forskjellem mellem vore og Hamborgerpris-
erne er derfor ikke saa stor, som den seer ud til,
ja reducerer sig maaskee til Intet, naar der læg-
ges tilbørlig Vægt paa den Omstændighed at vi
ere Kjøbere og Hamborgerne Sælgere. En-
hver vil jo kunne forstaae, at fordi Hamborgerne
ville sælge Klude til en vis Priis, ere de derfor
ikke villige til at kjøbe til samme Priis.
     I intet Tilfælde er der nogen Grund til at an-
tage at „den fattige Mand“, og med ham har
man virkelig coqvetteret [smigret for] hvergang Kludesagen kom
paa Bane, — vilde erholde [få] mere for sine Klude,
hvis de udførtes af Landet. Det er som bekjendt
ikke „den fattige Mand“ der gjør Export-Forret-
ninger, mindst den Stakkel, der bringer sine faae
Pund Klude til en Samler, som paa 3die eller
4de Haand staaer i Forbindelse med Fabrikken, og
faaer Bændler, Knappenaale, Forklædebaand, Hæg-
ter o. s. v. i Betaling af den Kræmmer, der atter
hos ham afhenter det sammenstræbede Læs for at
bringe det til Kjøbmanden. I mange Tilfælde vil
selv denne Kjøbmand ikke være istand til at udføre
Kludene. Er det da rimeligt, selv om vi antage,
at lidet meer kunde erholdes [fås] for de udførte
Klude, end der nu faaes for dem herhjemme, at
dette lidet meer vilde naae gjennem saa mange
Led ned til „den fattige Mand“? Er det ikke tvertimod
sandsynligere at hvis Kludene bleve Gjenstand for
Speculation, Udførsel og dermed forbundet Opkjøb,
altsaa for større og mindre Efterspørgsel, kort
sagt blev Gjenstand for Handelsconjuncturer, da
vilde „den fattige Mand“, ja Alle, hvis Omstæn-
digheder ikke tillode dem at samle til Bunke, og
som derfor nødsagedes til at sælge, være langt
mere trykkede i Prisen end nu, da Priserne ere
saa godt som staaende, og da Enhver, selv den
mindste Samler, veed, eller med Lethed kan faae
at vide, hvad der gives for Kludene paa Fabriken.
— Man forglemme heller ikke over „den fattige
Mand“ de mange hundrede Familier, som have
deres eneste og, i Sammenligning med Fabrikarbei-
dernes Lod i Udlandet, vistnok taalelige og gode
Udkomme ved Papirfabrikationen i Danmark.
     Vi give ogsaa kun nødig Slip paa den Tro, at
det maa være til større Fordeel for Landet, naar
de her producerede 80,000 Centner Klude forar-
bejdes herhjemme til 500,000 Riis Papir i Gjem-
nemsnit a 2 Rbd., hvilket beløber 1 Million Rbd.,
end naar dette Qvantum Klude udføres til en efter
Hamborger Noteringer reguleret Gjennemsnitsprins
af 6 Mk. 4 ß pr. Lpd. og kun udbringer Halv-
delen, saa at vi ved igjen at indføre vore Klude
som Papir, betale den anden Halvdeel eller 500,000
Rbd. til Udlandet.
     Ukjendt med den store Capital en Papirfabrik
beskjæftiger, som altsaa udfordrer store Omsætninger
og maa betinge store Indtægter, er man i Al-
mindelighed tilbøielig til at overvurdere Papirfabri-
kanternes Fortjeneste og er derved kommen til den
Slutning, at Kludetoldens Ophævelse blot vilde
gjøre en Indskrænkning i denne store Fortjeneste.
Men Papirfabrikantens Fordele ere ikke større end
de maae være, for at kunne forrente den store Ca-
pital og bringe de store Offere, der altid gjentage
sig for den Papirfabrikant, som vil følge med Fa-
brikationens Fremskridt. — Vi vide med os selv
at vi have gjort dette, og skjøndt „Berl.
Tid.“ villig nok indrømmer dette, vil man ikke finde
det ubeskedent, naar vi, i Betragtning af det lidet
Paalidelige der forøvrigt findes i „B. T.s“ Ar-
tikel, ved denne Leilighed omtale for dem, som ikke
vide det, at Comiteen for den store Udstilling i Lon-
don var af samme Mening som „B. T.“, og der-
for tilkjendte os en Præmie for de udstillede Pa-
pirer, omtrent de samme Sorter, der ere frem-
lagte paa vor Industri-Udstilling.
     Vi have nu forsøgt at vise, hvorledes man ikke
uden Krænkelse af vor Ret kan berøve os den Be-
skyttelse, der fremkaldte vor Virksomhed, saameget
mindre som vort Fabrikat baade i Godhed og Priis
kan maale sig med og staaer i Forhold til Udlan-
dets bedste Frembringelser, saa meget mindre som
Kludenes Udførsel, istedetfor Forarbeidning her i
Landet, snarere maa antages at skade end gavne
Landet og ”den fattige Mand”.
     Paa nogen Discussion om Frihandels-
Spørgsmaalet i det Hele taget, kunne vi
naturligviis ikke indlade os; men vi kunne
dog ikke tilbageholde den Bemærkning: at det vilde
være dristigt og uforsvarligt om det lille Danmark,
der desværre har ladet vente paa sig, ja lader
vente paa sig endnu med saa mangen Foranstalt-
ning, hvis Hensigtsmæssighed og Nytte har været
prøvet og anerkjendt paa andre Steder, — om det
lille Danmark i det store vigtige Frihandels-Spørgs-
maal, som man endnu intet andet Sted har vovet
at afgjøre, vilde gaae foran. Vi gjentage, at
det vilde være dristigt, — vi troe, det vilde være
uforsvarligt, og vi faae vist Medhold idetmindste
deri, at det for os og mange Andre vilde være
særdeles uheldigt. Vi haabe derfor sikkert, at denne
Sag, der har fundet Angribere nok, paa rette Sted
og til rette Tid vil finde sine Forsvarere, og at
de heri givne Oplysninger maatte være vor Sag
til Nytte ved en grundigere og retfærdigere Under-
søgelse end den, der er bleven samme til Deel i
dette Blad.                 Drewsen & Sønner.