Vi have gjort vore Læsere bekjendte med Fabrikan-
terne Drewsen & Søns Forsvar for Vedblivel-
sen af Tolden, baade for Indførselen af fremmed
Papir og af den trykkende Udførselsafgift paa Klude
som udføres til fremmede Lande. Dette Forsvar
er kun en Gjentagelse af hvad afdøde Kammerraad
Drewsen har anført i den roeskildske Stænder-
Forsamling for 1842, og en Gjentagelse af de
Grunde hvormed Hr. M. Drewsen i „Fædrel.“
for 1847 har søgt at forsvare Opretholdelsen af
dette Beskyttelsesvæsen. Forfatteren af Artiklerne
i „Fædrel.“ om Beskyttelsestolden i Almindelighed
har i dette Blad i Fredags med megen Sagkund-
skab drøftet og imødegaaet disse Grunde, og der-
ved tilfulde godtgjort Skadeligheden af at beskytte
Papirfabrikationen, især med Hensyn til den høie
Udførselstold, som maa ansees at være det Samme
som et Forbud mod Udførsel af Klude.
     Vi havde ventet, at dHrr. vilde have taget Hen-
syn til hvad der saaledes er bleven anført i denne
Afhandling, men istedet derfor give de os kun et
Oplag af hvad de for flere Aar siden have yttret,
og gaae denne Gang i deres Forsvar endog til den
Yderlighed, at paastaae Beskyttelsen som en lige-
frem erhvervet Ret, og at de derfor ansee det som
en Krænkelse af deres Eiendomsret, naar man vil
berøve dem den engang erhvervede Beskyttelse, ved
hvilken deres Virksomhed er bleven fremkaldt. I
Sandhed en saadan dristig Paastand vilde blive
høist farlig, hvis den toges til Følge; thi dersom
dette Princip, denne Handelspolitik skulde gjøres
gjældende og anvendes ved ethvert privat Fore-
tagende, være det ved et eller andet industrielt
Anlæg, eller ved en eller anden Handels-Entreprise,
som enkelt Mand foretog til egen Fordeel, da maa
ikke alene al Concurrence ophøre, men ethvert
Fremskridt, enhver Forbedring i hvilkensomhelst Ret-
ning, som bevirkes ved nye Opfindelser eller paa
anden Maade, maatte ved lignende Beskyttelse og
Indskrænkninger standses, til ubodelig Skade for
hele Folkets Velvære, og vi vilde aldrig komme
til at nyde Godt af nye Opfindelser og Forbedrin-
ger, som fremkomme i andre Lande, til Fordeel for
Agerdyrkning, Industri, Handel og Skibsfart, naar
man vil indrømme de af Drewsen forlangte evig-
varende Beskyttelser og Begunstigelser. - Nu for-
mene dHrr. D. & S. rigtignok, at en fri Con-
currence, Frihandelssystemet, ikke lader sig indføre
hos os, thi, hedder det i deres Forsvar:
          „det vilde være dristigt og uforsvarligt om det
          lille Danmark, der desværre har ladet vente paa sig,
          ja lader vente paa sig endnu med saamange Foran-
          staltninger, hvis Hensigtsmæssighed og Nytte har væ-
          ret prøvet og anerkjendt paa andre Steder - om det
          lille Danmark i det store vigtige Frihandels-Spørgs-
          maal som man endnu intet andet Sted (?) har vovet
          at afgjøre, vilde gaae foran.“
     Her see vi, hvorledes egen Interesse forvirrer
Begreberne. Saa længe der tales om Andres
Interesse, om virkelige Indgreb i Andres Eiendomsret,
som f. Ex. i Godseiernes Sager, hvor nu afdøde
Drewsen optraadte som Forkæmper for Bonde-
vennerne, da vare de forlangte Forandringer ikke
mere end billige og retfærdige Krav; men naar
man kommer Ens egen Pengepung for nær, saa
maa det „lille Danmark“ staae stille, saa maa det
„længe lade vente paa sig med at gjøre hensigts-
mæssige Foranstaltninger“, saa kan det være lige-
gyldigt, om de „skatteydende Borgere“ paalægges
en ligefrem Skat, for at opretholde private Mænds
Foretagende.
     Naar dHrr. D. & S. ellers antage, at det
„lille Danmark“ ikke tør vove i en vigtig Handels-
politik, „at gaae foran“, da tage de mærkelig
feil; det er netop det lille Danmark, som i denne
Henseende er gaaet andre Lande foran, og Told-
forordningen af 1. Febr. 1797 afgiver det største
Beviis herfor. Nævn os et eneste Land, som i
denne Henseende for mere end 50 Aar tilbage har
givet saadant Exempel! Nævn os et eneste Land,
som liig det „lille Danmark“, til stor Lettelse for
alle Handelsomsætninger, har indført Creditoplags-
væsenet! Nævn os et eneste Land, hvor paa hiin
Tid og længere tilbage Toldloven er baseret paa
saa liberale Grundsætninger som netop hos os!
Hvor længe har ikke andre Lande i denne Retning
ladet vente paa sig, og lade endnu vente paa sig?
Hvad have alle de revolutionaire Omvæltninger i
Frankrig i de sidste 60 Aar frembragt i denne
Henseende? Hvilken trykkende og upolitisk Handels-
politik følger man ikke der? Hvor længe har ikke
England „ladet vente paa sig“ inden det indførte et
Frihandels-System, og hvor længe har det „lille
Danmark“ ventet paa den i England forandrede
Kornlov? og har den ikke bestaaet sin Prøve der?
Det „lille Danmark“ er ogsaa i Bondefriheden
og i Landbolove gaaet andre Lande forud eller
„foran“, og kun ved disse Love og en forbedret,
fornuftig Handelspolitik har det „lille Danmark“
bragt sig i den lykkelige Tilstand, hvori det nu
befinder sig; kun derved har det udvidet og for-
bedret sine Productioner til en utrolig Høide; kun
derved see vi Velstand og Tilfredshed i alle Bor-
gerclasser. Men her maae ogsaa disse Love con-
seqvent gjennemføres; vi maae holde fast ved den
Handelspolitik, og forandre de Love, som ikke har-
monere med denne Politik; vi ville ikke indslaae [fastslå]
andre Veie for at begunstige et eller andet enkelt
privat Foretagende paa Bekostning af hele Lan-
dets Beboere.
     Men lad os endog ville indrømme at industri-
euse Foretagender lig Papirfabrication kræver og
fortjener en eller anden Beskyttelse paa et vist An-
tal Aar, liig de Beskyttelser som man tilstaaer en
eller anden ny Opfindelse, da spørge vi: har da
ikke Papirfabricationen i fuldt Maal allerede høstet
store Goder af Protection ved de hidtil be-
staaende Love? Har man da ikke allerede bragt
Offere nok for at bringe Fabricationen paa det
nuværende heldige Standpunkt? og har ikke maa-
skee Statsklassen ved Pengemidler oprindeligen sat
Fabrikanten istand hertil? Vi mene at dersom
Dhrr. Dr. & Ss Krav er begrundet, da er dette
ved de hidtil indrømmede Beskyttelser fuldkommen
liquideret, ja endog med Renter og Renters-Ren-
ter, Landet har i Sandhed bragt Offere nok i denne
Henseende; thi ville vi først og fremmest spørge
hvor stor Capital er der ikke gaaet reent tabt,
ved Ikke-Afbenyttelse af de Klude, som ikke samledes
deels paa Grund af at, de ikke fandt Afsætning, og
deels at Prisen var saa lav, at selv den fattigste
Mand fandt det ikke Umagen værd at samle Kludene,
der da blev henkastede og ødelagte blandt Gjød-
ningen. Lad os først tale om uldne Klude, hvoraf
her altid fandtes stor Overflødighed; hvad betalte
man for disse Klude da Forbuddet udkom? Een
Mark, siger og skriver 1 Rbmk. for et Liispund.
Millioner Pund gik her tabt for Landet, hvor-
ved desuden mange Hundrede fattige Familier
kunde have havt et Udkomme, en Understøttelse —
Men, sige Dr. & S., man coqueterer [smigrer] altid med de
Fattige naar Talen er om Kludesamling — Hvor-
ledes „Coquettere“? Vi vide sandeligen ikke hvor-
med vi skulde stemple denne forkastelige Benævnelse,
men vi ville spørge: Er det ikke samme Grund som
Drewsen anfører til Forsvar for Opretholdelsen og
Beskyttelsen af Papirfabricationen, og forsvares
ikke andre industrieuse Foretagender og Oprethel-
delse deraf paa samme Maade? Hedder det ikke
altid, at man maa tage i Betragtning, at saa
mange Familier miste deres Levebrød, naar den
eller anden Entrepreneur bliver nødsaget til at
nedlægge sin Fabrik? Vi mene, at de fattige Klude-
samlere, der af Mangel paa Erhverv ere faldne
det Offentlige til Byrde, fortjene fuld saa megen
Opmærksomhed; og saadant kan man ikke, tør man
ikke benævne Coquetteri [smiger]. — Dog til Sagen.
Kludene bleve ikke samlede, deels fordi Fabriken
ikke havde Brug for samme, og deels paa Grund
af den lave Priis. Men ikke saasnart var Becks
Oprivnings-Fabriken blev oprettet, da steg Priserne
meget, og der viste sig, hvilken uhyre Mængde af
uldne Klude der fandtes i Landet, som før aldeles gik
tilspilde, hvorved Landets aarlige Tab var ubereg-
neligt; man læse herom hvortil afdøde Drewsen
selv har anslaaet det (see Roeskildske Stænder for
1842 S. 1134). Der hedder det, at Beck, som i
Begyndelsen havde at kæmpe med mange Vanske-
ligheder, dog siden 1827 har frembragt 3 Millio-
ner Pund Kradsuld til et Beløb af 300,000 Rbd.,
foruden hvad Owen her har frembragt.
     Nu linnede Klude. Drewsen mener, at man
kan antage Samlingen efter Folketallet og anslaaer
for ethvert Menneske 3 ½ Pund. I Aaret 1825
udgjorde Folketallet omtrent 1,120,000 Mennesker,
altsaa kunne vi da, efter Drewsens egen Calcule
aarligen have samlet henved 4 Mill. Pd. Klude.
Men hele Fabricationen var paa den Tid ikke større
end 56,000 Riis aarligen, hvortil der neppe med-
gik mere end 8 eller 900,000 Pd., saa at følgeligen
de øvrige 3 Millioner Pund aarligen ere gaaet heelt
tabte for Landet, thi de bleve ikke afbenyttede i Landet
og kunde ikke udføres paa Grund af Forbuddet.
Hvormeget er nu hvert Aar blevet tabt? Lad os
kun regne 3 Mk. pr. Lpd. eller 3 Rbd. pr. Centner,
som vel var den laveste Priis i Udlandet, og der
gik hvert Aar tabt for Kongeriget 100,000 Rbd.
— Men nu 1833. Hele Fabricationen fra Be-
gyndelsen af Forbudet steeg i de 9 Aar kun 28,000
Riis, og det fandt kun Sted paa Drewsens Fabrik
paa Grund af den anskaffede nye Maskine. Folke-
tallet var den Gang 1,200,000 Mennesker, og det
Qvantum Klude, som kunde samles, var altsaa 4 ½
Mill. Pd.; men det Qvantum, som medgik til Fa-
brikationen, var neppe mere end 1 ½ eller 1 ¾ Mill.
Pd. Her er altsaa atter gaaet 3 Mill. Pd. Klude
spildte aarligt, og anslaaes disse til 3 Mk., saa
faae vi igjen et Resultat af et reent Tab af omtrent
100,000 Rbd., og alt dette skeete for at beskytte en
Fabrication, som den Gang ikke beløb sig til mere end
150 til 160,000 Rbd. aarligt!!! — Man klagede
paa hine Tider over Mangel af Klude, og Beskyt-
telsen var derfor nødvendig. Fabricationen har
siden den Tid tiltaget overordentlig meget, og endnu
findes her i Landet tilstrækkelige Klude. Men
hvad offrer Landet desuagtet [desuden] ved den høie Udfør-
selstold? Fabrikanten betaler til Hovedsamlerne 3
forskjellige Priser, 3 Mk., 4 Mk. og 6 Mk. pr. Lpd.
Disse Sorter Klude betales i England med 5 Mk.,
7 Mk. og 9 Mk. pr. Lpd. Forskjellen er altsaa
omtrent 3 Mk. pr. Lpd., som man i England faaer
mere end her.
     Drewsen angiver omtr. 60,000 Centner Klude,
som forarbeides i de i Kongeriget værende 5 Papiir-
maskiner. Lad os nu antage, at Kludene betales kun
med 2 Mk. pr. Lpd. høiere Priis end her, og det er i
Sandhed meget lavt anslaaet, saa gaaer der aarligt
tabt for Landet 120,000 Rbd., som komme
Fabrikanterne alene tilgode, uden at vi derfor
faae Papiret billigere, tvertimod er det hos os
langt dyrere end i Udlandet. Beviset herfor lig-
ger jo klart for os, thi vore Papiirhandlere eller
Andre finde deres Fordeel ved at indforskrive baade
Skriv- og Trykpapir, trods en Indførselstold af i
Gjennemsnit 20 a 25 pCt., trods Omkostninger fra
fjerntliggende Lande, og trods den Gevinst, som
Papiirhandlerne her naturligviis maa have. Læg
nu alt det tilsammen, saa faae vi en Difference af
i det mindste 40 pCt., som Fabrikanterne have,
uagtet det raae Materiale, Klude, er saameget bil-
ligere end i de fleste andre Lande. For at lette
Oversigten mere for dem af vore Læsere, som ikke
kunne gaae ind paa Beregninger eller Sligt, ville
vi blot anføre, at vi have seet Trykpapir fra Ud-
landet, som i Qvalitet i alle Henseender kan sæt-
tes ved Siden af Drewsens, og som paa Fabriks-
stedet ikke koster mere end omtrent 16 Rbs. pr.
Pd., hvilket calculerer sig med Told og samtlige
Omkostninger til 19 Rbs. pr. Pd., medens
Drewsen erholder for samme Papiir 24 Rbs pr.
Pd. Skrivpapiir koster paa Fabrikstedet 18 Rbs.
pr. Pd., Tolden herpaa er 4 Rbs eller incl.
Sportler og Accise, 25 pCt. Hvad tager nu
Drewsen for saadant Papiir? Sagen maa nu
tages fra hvilket Standpunkt man vil, saa blive
Consumenterne paa den ene Side betydelig be-
skattede, og paa den anden Side lider Landet et
føleligt Tab, som ikke erstattes. Man bringer
rigtignok Arbeidslønnen i Anslag, men hvormeget
udgjør denne ved de 5 Maskiner? neppe 80,000 Rbd.
Men denne Summa kan ikke opveie det store Tab,
som Landet lider og som de fattige Kludesamlere
have.
     Vi bør agte og paaskjønne alle Bestræbelser som
kunne befordre Landets Industri, og vi maae ind-
rømme, at Drewsens Bestræbelser have med Hensyn
til Fabrikationen været meget heldige; men lad os
ikke glemme det gamle (endnu gjældende)
Ordsprog — man kan ogsaa betale G u l d
for dyrt.