Søg Silkeborgs logo

Søg Silkeborg - Berlingske Tidende

Institution:
Rigsdagen, Landsting, Folketing, ministerier, love, cirkulærer
Dato
11-09-1852
Adresse i 2026
Adresse i 1852
Personer/virksomheder
Artiklens emner
Klude; Papir; Produktion; Told; Beskyttelse; Udstilling

     — Vi have ikke taget i Betænkning at aabne
vore Spalter for den efterstaaende Artikel af dHrr.
Drewsen & Sønner, skjøndt disse deri fra-
kjende os næsten al Evne til at fælde en Dom om
Sagen. Denne Artikel giver os imidlertid en ønsket
Leilighed til end yderligere at udvikle vore Anskuel-
sers Rigtighed, og vi skulle, eftersom dHrr. Drewsen
& Sønner finde at vor forrige Artikel mangler Tyde-
lighed, i vor næste Artikel søge at gjøre Sagen saa
klar og tydelig som muligt for Publikum. For idag
skulle vi kun erklære, at vor Opgivelse om Priserne
paa Klude hertillands er correct, og naar dHrr.
D. & S. sige, at de betale 8 Mk. for blegede
Klude, da kan saadant vistnok gjerne være Tilfæl-
det for enkelte smaa Partier, der imidlertid ere
saa ubetydelige, at de ikke kunne medtages i Be-
regningen for at finde en Gjennemsnitspris.
     Artiklen fra dHrr. Drewsen & Sønner lyder
saaledes:
     Vore Oplysninger og Bemærkninger om Papir-
fabrikanternes Stilling heri Landet, i dette Blads
Nr. 201, have i s. Blads Torsdags Avis frem-
kaldt et Svar, i hvilket Forfatteren imidlertid gaaer
saa aldeles udenom Sagen, at denne Debat, hvis
vi fulgte hans Exempel, kun vanskelig vilde faae Ende.
     I vor Artikel have vi fornemmelig villet gjøre
det klart for Publikum: at de Begunstigelser, som
man paastaaer skulde komme Papirfabrikationen i
Danmark tilgode i en urimelig Grad, — ikke
ere mere urimelige, end at man saagodtsom
overalt i Europa, har beskyttet denne Industri
i en endnu høiere Grad, og høiest hos de Na-
tioner som man i Almindelighed antager for de
meest oplyste.
     Det var os ligeledes magtpaaliggende at bringe
til Publikums Kundskab, hvorledes man ikke kunde
antage, at Kludetolden sætter os istand til en bil-
ligere Anskaffelse af vort raa Materiale, Klude,
end vore Concurrenter, fordi netop hos disse
Klude-Udførslen er aldeles forbuden.
     Vi have derefter, saavidt det stod i vor Magt,
og ved de Midler og Oplysninger, vi havde til
vor Raadighed, søgt at godtgjøre, at vi kunne
behøve og forbruge alle de Klude som
produceres herhjemme, og at der heller ingen
rimelig Grund er til at befrygte, at der skulde
være Klude, i noget betydeligere Qvantum, her i
Landet, som ikke bleve samlede.
     Endelig gjorde vi opmærksom paa, at naar Ta-
len er om Kludepriser i Hamborg, med hvilke man
sammenligner vore, maa man tage Hensyn til de
respective Varers Forskjellighed, og til
den Omstændighed, at vi ere Kjøbere, Ham-
borgerne Sælgere til de respective Priser.
     Disse, til en retfærdig Bedømmelse af
vor Stilling, og en rigtig Vurdering af
de nævnte Begunstigelser, aldeles nød-
vendige Oplysninger og vigtige Kjends-
gjerninger, benegter eller imødegaaer
„B. T.“ ikke; derimod kommer den med en Be-
regning over det Tab, Landet skulde have lidt der-
ved, at der i en længst forløben Tid ikke er blevet
samlet saamange Klude som nu, og som der muligen
kunde have været tilveiebragt, og betragter Resul-
tatet, baade for uldne og linnede, som en virkelig
Skyld, vi staae i til Staten, og som kunde eqvi-
valere, med Renter og Renters Rente, hvad man
muligen kunde berøve os ved at ophæve den os
skjenkede Beskyttelse.
     Næst efter at protestere mod denne Regnemaa-
des Rigtighed, maae vi dog, uden at turde negte
at der vel kunde have været samlet flere Klude tid-
ligere, ansee det for høist tvivlsomt, om den frie
Udførsel hurtigere havde fremkaldt den forøgede
Samling, end den indenlandske Fabrikation har
gjort det, og tillige erindre om, at ikke alene den
stigende Folkemængde maa tages i Betragtning,
men ogsaa det overordentligt tiltagende Forbrug
af Papir, der naturligviis her som overalt, maa
have virket fordeelagtigt paa Samlingen af det
raa Materiale.
     Angaaende de uldne Klude, da maae vi gjentage,
at disse hverken have været brugte eller blive brugte
i Papirfabrikationen, og at de overalt, ligesom
her, kun havde en meget ringe Værdi, forin-
den Opkradsnings-Maskinerne opfandtes i England
og kort Tid efter kom igang her.
     Vi have i vor tidligere Artikel viist, hvorledes
England rimeligviis vilde blive det Sted hvorhen
vore Klude, i Tilfælde af Frigivelse, vilde gaae,
og nu oplyser „B. T.“ os om, hvad der er det
selvsamme, at Kludepriserne i England ere høiere
end her. Vore Priser angiver „B. T.“ forøvrigt
urigtigt til 6 Mk., 4 Mk. og 3 Mk. pr. Lpd.
Da vi altid maae bære Fragten samt Bro- og
Havnepenge tilligemed Indveinings-Omkostninger
af de os sendte Klude, bliver den Priis, som vi
betale for disse, leverede i Kjøbenhavn, paa Strand-
møllen eller Silkeborg, som følger:
     fra 8 Mk. til 6 Mk. 8 ß pr. Lpd. af blegede,
     — 6 Mk. til 4 Mk. 4 ß — — af halvbl.,
     — 4 Mk. til 3 Mk. 4 ß — — af grove.
Den høieste Priis er for de slesvigske, derefter
komme de svenske, saa de sjællandske, tilsidst de
jydske Klude. Dette gjør en ikke høit anslaaet
Gjennemsnitspriis af 7 Mk. 4 ß til 5 Mk. og 3
Mk. 10 ß — eller rigelig 20 pCt. mere
end „B. T.“ opgiver. Den Forskjel, som der-
efter vil blive mellem de af „B. T.“ nævnte Pri-
ser i England og vore, vilde efter vor Formening
ikke være tilstrækkelig til at dække Sortering, Svin-
ding i Vægt, Pakning, Emballering, Veining ind
og ud, Fragt derover, Assurance og Commissioner
her samt i England; thi vi maae erindre om, at
saaledes som Kludene leveres os, kunne de ikke af-
skibes eller udbydes i England. — Men denne vidt-
løftige, stor Svinding og Bekostning medførende
Rensning og Sortering, undgaaes ikke, fordi Klu-
dene blive i Landet, den er en Betingelse for at
kunne forvandle dem til Papir, og foretages af os
selv paa Fabriken; derfor maae vi ogsaa, naar
Talen er om Priserne paa vore Klude i Sammen-
ligning med hvad der forlanges og gives i Udlandet
for Klude som Handelsvare, regne os disse
Udgifter tilgode.
     Skjøndt det derefter af „B. T.“ opstillede Regne-
stykke, hvilket desuden i andre Henseender tør an-
sees som mangelfuldt, paa Grund af de meer end
20 pCt. for lavt angivne Priser paa Klude heri
Landet, naturligt ogsaa i sit Facit maa være urig-
tigt og uden Betydning, saa frembyder dette et
saa slaaende Exempel paa „B. T.s“ Mangel paa
Tydelighed, paa Grundighed i Raisonnement, men
ikke paa Dristighed i at gjentage ubeviiste — man
tør næsten sige beviist urigtige — Paastande, at
vi ikke kunne undlade at henlede Opmærksomheden
derpaa. Dette Facit lyder saaledes:
          „Læg nu Alt det tilsammen, saa faae vi en
          Differents af idetmindste 40 pCt., som Fa-
          brikanterne have, uagtet det raae Materiale,
          Klude, er saameget billigere her end i de fleste
          andre Lande.“
     At „faae en Differents“ naar man „lægger sam-
men“ er noget Nyt, heller ikke har man saa ganske
let ved at fatte det Fordeelagtige for en Fabrikant
i „at have en Differents af 40 pCt.“; men det,
man maa misbillige stærkest, er dog, at „B. T.“,
efter hvad vi have oplyst, uden yderligere Beviis
end hvad den i sit Svar, ubestemt nok, anfører om
Kludepriserne i England, tør gjentage: at Kludene
her ere saameget billigere end i de fleste andre
Lande. „Berl. Tidende“ har imidlertid selv havt
Frygt for at Regnestykket var for svært, og har
derfor, med stadigt Hensyn til Kludenes Priser her
og i England, „for at lette Oversigten mere for
dem, som ikke kunne gaae ind paa Beregninger
eller Sligt“ („B. T.“ egne Ord), givet en Sam-
menligning til Bedste, mellem Papirpriserne her
og i Udlandet. Her har nu atter „B. T.“ det
Uheld, at den ligesom ved Kludepriserne, har sav-
net eller ikke søgt paalidelig Underretning. Vor
Priis paa bedste Sorter Trykpapir er ikke 24 ß,
men 21 a 22 ß pr. Pd. Vi kunne jo ikke benægte
Muligheden af, at „B. T.“ har seet Trykpapir
fra Udlandet til 16 ß pr. Pd. — der calculerer sig
til 19 ß —, som i alle Henseender kan sættes ved
Siden af vort bedste; men vi tør ganske trygt
overlade til Publikums egen Afgjørelse, om det er
sandsynligt, at vi af vore Kunder, Papirhandlerne,
der tæller meget dygtige Kjøbmænd, skulde kunne
opnaae 21 a 22 ß, end sige 24 ß pr. Pd., naar
der kunde haves et lignende Fabrikat til 16 ß fra
Udlandet. Man være rolig, — den udenlandske
Concurrence gjør sig gjældende paa en ganske an-
den Maade! Det kan med Sikkerhed antages, at
nogen høiere Priis end den, hvortil det lignende
udenlandske Fabrikat kan haves, tilstaaer man os
saagodtsom aldrig; for det Meste faae vi vist min-
dre. Hvorledes skulde ogsaa ellers det i 1851 for-
toldede Qvantum Papir kun have andraget 400,000
Pund til en Hjemmefabrikation af omtrent 5 Mil-
lioner? Vi levere forøvrigt mange tusind Pund
Trykpapir, som maaskee i „B. T.s“ Øine vilde
see ligesaa godt ud som vort bedste, for hvilket vi
erholde [få] en langt ringere Priis. „B. T.“ siger
endvidere, at „Skrivpapir“ — hvilket jo Enhver
veed varierer i de allerforskjelligste Slags til de for-
skjelligste Priser — i Udlandet koster 18 ß, og
spørger til hvilken Priis vi levere dette. Vi kunne
hertil blot svare: at vi levere Skrivpapir endog
til 16 ß pr. Pd., og at vi for den Sort, som i Ud-
landet koster 18 ß, efter hvad vi foroven have op-
lyst, formodentlig faae noget mindre, end den vilde
koste her leveret, og at vort Papir til samme Priis
som det fra Udlandet i Reglen foretrækkes.
     Vi have kun tilbage at retfærdiggjøre et Udtryk,
som vi have benyttet, og over hvilket „B. T.“ for-
argrer sig i høi Grad, nemlig, at man i Klude-
sagen har coqvetteret [smigret] med den fattige Mand. Har
man ikke ved enhver Leilighed benyttet den fattige
Mands Fordeel, som gyldig Grund til at træffe
en Foranstaltning, om hvilken det dog maa ansees
for høist tvivlsomt, hvorvidt den i sine Følger vil
naae til den Fattige, og hvis den naaede, da hvor-
vidt det vilde blive til hans Gavn eller Skade; —
en Foranstaltning om hvilken man i alle Tilfælde
med Vished kunde vide, at den liden Nytte, der
muligen ved den kunde tilføres den fattige Mand,
dog ikke stod i Forhold til den store Skade, som
den maatte medføre for den i sin udbredte Virk-
somhed forstyrrede Fabrikant, — det store Afbræk,
som den vilde afstedkomme i en hidtil blomstrende
Industrigreen? Naar vi, efterat have viist, hvor
lidet rimeligt det vilde være at antage, at den fat-
tige Mand skulde vinde ved Kludetoldens Ophæ-
velse, umiddelbart og i Sammenhæng dermed have
tilføiet: man glemme heller ikke over ham de
mange hundrede Familier som have deres eneste,
men taalelig gode Udkomme ved Papirfabrikatio-
nen, saa have vi ikke, som „B. T.“ mener, gjort
os skyldige i samme Feil, thi det er jo tydeligt, at
vi uden det Ene, ikke vare fremkomne med det An-
det, men blot have forlangt, at, hvis man virkelig
antog denne Forandring for gavnlig i dens Følger
med Hensyn til den fattige Mand, saa var man
ogsaa forpligtet til at huske paa de fattige Fami-
lier, der først og haardest vilde rammes i Virknin-
gen af den samme Foranstaltning.
     Vi have bestræbt os for, saameget som muligt,
at holde os til Sagen, fordi vi af Erfaring vide
og af det Foreliggende indsee, at vi uden denne
Forsigtighed maae komme tilkort i en Avisdebat,
som vi hverken have Tid, Lyst eller Leilighed til
at fortsætte, og som det vilde være i vor Mod-
parts Interesse at faae bragt til et Punkt, hvor
hverken vi eller nogen Anden, — knap Modparten
selv, — meer kunde finde Rede paa Sagen.
                                    Drewsen & Sønner.

Berlingske Tidende, d. 11-09-1852, s. 1