Om Papirfabrikationen. Naar dHerr.
Drewsen & Sønner troe at et dristigt og ho=
verende Sprog skulde afgjøre den omtvistede Sag,
da tage de mærkelig Feil. Det givne Svar (see
Løverdags-Nr.) svækker aldeles ikke det, hvad vi
have anført imod de urimelige og for Landet høist
skadelige Forrettigheder, hvormed man har begun-
stiget Papirfabrikationen; tværtimod indeholder Sva-
ret nye Beviser herfor, og vi skulle nu tydelig
godtgjøre det.
     Vi have paastaaet, at ved Forbuddet imod Ud-
førselen af Klude i Aaret 1825 har Landet Aar
for Aar havt betydeligt Tab. Beviset herfor maa
være indlysende for Enhver. Drewsen har selv
angivet, at Kludemængden maa beregnes efter Folke-
mængden; fremdeles har Drewsen selv anslaaet,
at den aarlige Samling kan anslaaes til 4 a 3½
Pund Klude for hvert Menneske. Efter Folke=
mængden 1825—1838 vilde man altsaa have kun=
net samle i Gjennemsnit omtrent aarligt 4½ Mill.
Pund. Dersom nu Papirfabrikationen er saa stor,
at den svarer til Forraadet af Kludene, da vil
Værdien deraf indvindes for Landet. Er Fabri=
kationen derimod ikke saa stor, og Forbrugen af
Klude ikke svarer til det indsamlede Qvantum, da
gaaer Værdien af de Klude tabt, som ikke tilvir=
kes i Fabrikerne, thi det overblivende Qvantum
kan ikke afbenyttes, fordi der er Forbud mod Ud=
førsel. Samlerne samle altsaa kun saameget, som
Fabrikkerne omtrent forbruge, Resten kastes bort,
som andet Snavs paa Møddingen. Nu har det
viist sig i Aarene 1825—38, at Fabrikationen
ikke synderlig har udvidet sig, og at man
efter Tabelværket og andre Optegnelser ikke
kan anslaae Gjennemsnits-Forbrugen høiere end
omtrent 1⅓ til 1½ Millioner Pund aarligt, thi
i Aaret 1825 var Fabrikationen kun 56,000 Riis
Papiir. I Aaret 1833 var den kun stegen
til 84,000 Riis, og i 1838 efter Tabelværket var
Fabrikationen af alle Slags Papiir 109,000 Riis.
Men lad os antage Kludeforbrugen til 1½ Mill.,
ja endog til 2 Millioner Pund, saa gik jo,
som ovenfor anført, aarligt tabt Værdien af 2
Millioner Pund Klude, som ikke kunde afbenyttes.
— Beregnes nu de linned Klude kun til 3
Mk. pr. Lpd., da har Landet i de 14 Aar (1825—
1838) tabt allermindst 900,000 Rigs=
bankdaler. Vi sige allermindst; thi for det
Første have vi anslaaet Forbrugen særdeles høit;
for det Andet anslaaet det samlede Qvantum for
hvert Menneske til 3½ Pund, skjøndt afdøde Drew=
sen antog, at man beregner 4 a 3½ Pund for hvert
Menneske, og endelig, hvad der er det allervigtigste,
ere disse 2 Millioner Pund Klude beregnede kun til
3 Mk. pr. Lpd., istedetfor Prisen, hvortil disse
Klude kunde være blevet solgt i Udlandet, naar

Udførselen var tilladt, og lad os kun antage 4 Mk.
8 ß pr. Lpd., saa kan man anslaae Tabet til 1½
Million Rbd. Man vil altsaa heraf see, at vi
aldeles ikke have overvurderet Tabet; tværtimod, vi
have langt undervurderet det. — Drewsen negter
heller ikke, at der tidligere kunde have været
samlet flere Klude, men tilføier da:
          »De ansee det for høist tvivlsomt om den frie
          Udførsel hurtigen havde fremkaldt den forøgede Sam=
          ling«.
     Men hvad Andet end ene og alene Forbudet er det,
som har formindsket Samlingen? Vi ville her an-
føre et Exempel. Forinden Creatur-Been havde
en Værdie, forinden Englænderne have anvendt
disse til Gjødning, har intet Menneske faldet paa
at samle Been her i Landet, men saasnart der
fandtes Kjøbere her til Benene, fremkom den ene
Samler efter den anden, og det samlede Qvantum
gik op til Millioner Pund aarligt; men lad der
udkomme Forbud mod Udførslen, saa vil Samlin-
gen falde bort, naar man ingen synderlig Forbrug
har for Benene her i Landet. — Man har til
Forsvar for Forbudet anført andre Lande, til Ex.
Belgien; men foruden at det „lille Danmark“ i Alt
ikke burde følge andre Landes Exempler, da hvert Land,
som vi før ofte have bemærket har sit Eiendomme-
lige, saa skal det jo tillige godtgjøres, at Bel-
gien ligesom Danmark ikke havde For-
brug for alle sine Klude; kan Drewsen give
os Oplysninger herom? Er det ikke snarere at an-
tage, at Belgien ved Siden af dette Forbud havde
endog Mangel paa Klude, og maaskee har indført flere
Qvantiteter fra Udlandet? Vi have her behandlet
Perioden fra 1825 til 1838. Fra det sidstnævnte
Aar indtil 1842, da Forbudet blev ophævet, har
Papirfabricationen tiltaget betydeligt, og Forbru-
gen af Klude tiltog i Forhold derefter; men her
føltes ingen Mangel paa Klude, Samlingen tiltog
naturligviis, da det ikke skortede paa Afsætning.
     Saavidt altsaa Forbuds-Perioden. Lad os nu
undersøge Perioden efter at Forbudet er bleven
hævet, og istedet paalagt en saa høi Udførselstold
paa Kludene, at Tolden er omtrent lige saa høi
som paa de ordinaire Klude nemlig 3 Mk. pr. Lpd.
Vi have opgjort en Beregning, hvori denne store
Begunstigelse bestaaer; Udførselstolden er nemlig
saa høi, at det ikke kan svare Regning [betale sig] at sende
Kludene til Udlandet, skjøndt Prisen der, navnlig
i England, er 75 til 50 pCt. høiere, end hvad
man betaler her. Nu paastaaer Drewsen for det
Første, at de betale for Kludene høiere Priser,
end vi have angivet, og for det Andet at For-
skjellen i Prisen er ikke synderlig, naar man tager
Hensyn til de Omkostninger, som ere forbundne
med Sorteringen og Forsendelsen til England.
Men naar Alt dette er Tilfældet, saa er jo den
overordentlig høie Udførselstold alde-
les overflødig, saa trænger Fabrikken
jo ikke til denne store Beskyttelse, og det
er netop det, hvad Minoriteten i den roeskildske For-
samling for 1842 har anført til Grund for sin Indstil-
ling. Udførselstolden kan altsaa enten aldeles falde
bort, eller ogsaa nedsættes til samme Told, hvortil den
før var ansat i begge Hertugdømmer, og nu er
ansat i Holsteen, nemlig 80 Rbß pr. 100 Pd.,
saaledes som det i sin Tid nedsatte Udvalg i den
roeskildske Stænderforsamling for 1842 har fore-
slaaet. Fabrikanterne kunde paa denne Maade efter de
af Drewsen opstillede Beregninger være tilstrækkelig
beskyttede for Klude-Udførselen til England, og
gjøre deres Indkjøb til de Priser som Drewsen &
Sønner angive. — Men Sagen stiller sig ganske ander-
ledes. Drewsen & Sønner og de øvrige Fabri-
kanter betale ikke i Gjennemsnit for Kludene 7 Mk.
4 ß til 5 Mk. og 3 Mk. 10 ß pr. Lpd., men kun
6 Mk., 4 Mk. og 3 Mk. pr. Lpd. Rigtignok kan
det være Tilfældet, at der iblandt den store Masse
af Klude, som nu forbruges (6 Millioner Pund)
kan forekomme et enkelt lille Parti af særdeles
fiin Qvalitet, for hvilket man betaler en noget
høiere Priis; men Saadant har aldeles ingen Ind-
flydelse paa Gjennemsnitsprisen. Herfor gjelder
følgende slaaende Beviis, taget af Drewsens egen
Anførsel. Der paastaaes nemlig, at de høieste Pri-
ser, 8 Mk., 6 Mk. og 4 Mk. betaltes for de slesvigske
Klude. Man skulde efter denne Anførsel slutte sig til,
at man fra det Slesvigske modtager en saa over-
ordentlig Mængde Klude, at dette Qvantum
kunde indvirke paa Gjennemsnitsprisen. Men
lad os nu see hvor stor Tilførselen af Klude har
været fra det Slesvigske. De officielle Lister give
os nærmere Oplysninger herom: I Aaret 1850
modtog Kongeriget fra Hertugdømmet Slesvig
186,000 Pund og i 1851 276,000 Pund.
Hvad synes nu vore Læsere om Drewsens grun-
dige Beviser? Fabrikerne bruge aarligt 6 Mil-
lioner Pund, og til dette Forbrug have vi i det
ene Aar modtaget fra Slesvig omtrent 1/30 Deel
og i det andet Aar omtrent 1/21 Deel, og saadanne
Ubetydeligheder ville D. & S. bilde os ind kunne ind-
virke paa Gjennemsnitsprisen, saa at Kludene komme
til at koste dem de anførte høie Priser. Men saa-
ledes gaaer det naar man vil forsvare en slet Sag,
og saaledes forholder det sig med alle de haltende
Beviser, som Drewsen anfører til Forsvar for Be-
skyttelsen. Tabet for Landet paa de aarligt for-
brugte Klude, som Drewsen selv anslaaer til 6 Mill.
Pund, er overordentligt stort, naar man
sammenligner de engelske Priser med vore, og om
denne Difference kun er 2 Mk. pr. Lpd., saa brin-
ges her et Offer af omtrent 150,000 Rbd. aar-
ligt. Det danske Folk faaer ikke Papiret billigere
i Forhold til de lave Priser paa Kludene, og den
fattige Kludesamler faaer kun en lav Priis for sine
Klude, i Forhold til Fabrikernes høie Priis paa
Papiret. Her seer man Følgerne af en urigtig
Handelspolitik, som staaer aldeles i Disharmoni
med vore ellers gjeldende liberale Toldlove.
     Hvad nu uldne Klude angaaer, da er Tabet og-
saa meget stort paa Grund af Forbudet, og naar
det, efter Drewsens Paastand, forholdt sig rig-
tigt, at uldne Klude ikke anvendes til Papirfabri-
kation, saa kunde man jo i Aaret 1825 med Hen-
syn til Forbudet, have gjort en Undtagelse med
uldne Klude. Men disse bleve især paa hiin Tid
anvendt til de meget ordinaire Papirer. *)
     Af det Foregaaende troe vi, at det er til-
fulde godtgjort, at dersom dHrr. Dr. & S. for-
mene at have Krav paa det „lille Danmark“, fordi
de til egen Fordeel have udvidet Papirfabrikationen,
saa er dette Krav med Rentes Renter fuldkommen
liquideret med den Begunstigelse, hvormed Lovgiv-
ningen har beskyttet Papirfabrikationen; Dr. & S.'s
udvidede Anlæg er endog oprindelig, saavidt vi
mindes, blevet understøttet med et stort Laan af
Statskassen, og dernæst begunstiget ved en høist
fordeelagtig Arvefæste-Contract ved Overta-
gelsen af Eiendommen paa Silkeborg (S. Budget-
tet for 1845, S. 19). Vi mene altsaa, at dHrr.
Dr. & S. kunde lade sig nøie med de Begunsti-
gelser, som det „lille Danmark“ har tilstaaet dem
til Opmuntring af Papirfabrikationens Udvidelse,
og at det nu var paa Tiden, at det danske Folk
selv nød Fordelen af Fabrikationens Fremskridt i
Almindelighed, samt at der nu bør indtræde en stor
Moderation baade med Hensyn til Ind- og Ud-
førsels-Tolden.
     Vi have Intet at tilføie med Hensyn til Hoved-
sagen, som vi hverken i nærværende Besvarelse
eller i de foregaaende Artikler (efter dHrr. Drew-
sen & Sønners Formening) have omgaaet; vi have
kun imødegaaet dHrr. D. & S.s Bemærkninger
Punkt for Punkt, og vi have ikke stiltiende kunnet lade
uændset hvad dHrr. D. & S. i en just ikke pas-
sende Tone har anført om hvad man kunde for-
lange af det „lille Danmark“. Med fuld Føie
have vi ogsaa afviist dHrr. D. & S.s Yttringer
om det, som vi og saa mange Andre med os have
anført i nærværende Sag til Fordeel for de
Fattige, der beskjæftige sig med Kludesamling.
Det er ikke værdigt (for ikke at stemple det med
en anden Benævnelse), at kalde saadant „Coquet-
tering“.

*) I Aaret 1825 forbrugtes paa Maglekildes Papirfabrik
omtrent 400 Skpd. uldne Klude, foruden Overgarn.